Forebyggende børne- og ungerådgiver til afdeling for tidlig forebyggelse i Faxe Kommune
Faxe Kommune
Elsker du at arbejde forebyggende med rådgivning, opsporing og kvalitet i almenområdet? Vil du have faglige udfordringer i et tværfagligt samarbejde? Så er det dig, vi søger.
Vores gode kollega går på pension til marts, og vi søger derfor en engageret og dygtig børne- og ungerådgiver til at indgå i vores ambitiøse udviklingsarbejde på forebyggelsesområdet.
Om rollen:
Som forebyggende børne- og ungerådgiver får du en central rolle i at styrke indsatsen for børn og unge i deres hverdag. Din opgave er tidligt forebyggende, hvilket betyder, at du ikke har myndighed, og at du får ansvar for at være tilgængelig på udvalgte dagtilbud og skoler – både i de forebyggende og tværfaglige mødefora, samt i det daglige behov for vejledning og sparring til både fagpersoner, familier, børn og unge.
Vi søger dig, der trives i udviklingsarbejde, da vi er en organisation i forandring, hvor vores erfaringer med det gode forebyggelsesarbejde stadig udvikler sig.
Det er vigtigt, at du kender til myndighedsarbejdet og Barnets Lov, da din rådgivningsfunktion ofte vil kalde på denne viden. Samtidig leder vi efter en med gode pædagogiske kompetencer og erfaringer, som står sikkert i det relationelle arbejde og kan bidrage til udvikling og facilitering af gruppebaserede indsatser.
Desuden er det vigtigt, at du har et kørekort, da du må forvente at få en hverdag med transport mellem dagtilbud, skoler og administrative bygninger.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er socialrådgiver, gerne med efter- eller videreuddannelse
- Har relevant erhvervserfaring fra lignende stilling
- Har erfaring, særlig viden om og interesse for forebyggelse på børne- og ungeområdet
- Har gode samarbejdsevner, som skaber tryghed og god dialog mellem familier og fagprofessionelle
- Er ambassadør for familiens og særligt barnets perspektiv
- Er proaktiv, opsøgende og tydelig i hverdagen på dagtilbud og skoler
- Er konstruktiv og løsningsorienteret i samarbejdet, så muligheder og behov identificeres
- Er teamorienteret og bidrager synligt til en god stemning og et godt arbejdsmiljø
- Har pædagogiske kompetencer og gode formidlingsevner
Om jobbet:
Du får både ansvar for den daglige rådgivning på en række dagtilbud og skoler, ligesom du får ansvar for gennemførelse og udvikling af nye forebyggende indsatser (som vil tage afsæt i dine kompetencer).
Derudover indgår du i et team af i alt 8 forebyggende børne- og ungerådgivere, som mødes hver mandag til sparring, koordinering og opfølgning på udviklingsarbejdet.
Som forebyggende børne- og ungerådgiver vil du derfor ofte opleve at stå mere eller mindre selvstændigt med din faglighed ude i praksis, og andre gange opleve at skulle bidrage og spille aktivt ind i det kollegiale fællesskab med dit team.
I jobbet kan du derfor forvente:
- En stor tværfaglig samarbejdsflade
- En varieret hverdag, hvor du selv skal tilrettelægge din tid, så den understøtter behovet på dagtilbud og skoler
- Kolleger og en leder som er tilgængelig for sparring
- At hjælpe og bistå kolleger på tværs af dagtilbud og skoler, når behovet opstår
- At få indflydelse på forebyggelsesopgaverne på det almene børne- og ungeområde
Om Center for Børn, Unge & Familier:
Center for Børn, Unge & Familier er et nyt og stort center, der har det faglige og økonomiske ansvar for en meget vigtig del af velfærdsområdet i Faxe Kommune. Ca. 1.200 ansatte arbejder hver dag engageret og målrettet på at tilbyde vores børn, unge og familier tilbud og indsatser af høj kvalitet på socialområdet, dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Center for Børn, Unge & Familier er en arbejdsplads, hvor vi sætter en ambition i at stå på tæer for at gøre vores bedste, vi åbner dørene og inddrager borgerne i helhedsløsninger, og vi er et stort hold bestående af holdspillere, der spiller hinanden gode og løfter i flok. Vores mantra er at resultatskabelse, samarbejde og ledelse sker med hoved, hjerte og handling, hvilket for os betyder, at vi tilstræber høj faglighed i alle funktioner, arbejder ud fra viden om, hvad der virker, sætter vigtige menneskelige værdier som dialog, samarbejde og ordentlighed i centrum samt viser handlekraft og vedholdenhed for at nå vores mål.
Søg jobbet:
Tiltrædelse: 1. marts 2025 (første arbejdsdag 3. marts).
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist: mandag d. 13. januar 2025.
Samtaler afholdes: tirsdag d. 21. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Simon Bjerrum på tlf. 2126 0468 eller forebyggende børne- og ungerådgiver (samt AMR) Rie Synnøve Nielsen på tlf. 2362 4313. Dog ikke i uge 52 og uge 1, hvor der er ferie.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: