Få opslag som dette inden alle andre

Gruppeleder søges til lokal pharma-enhed i Holbæk

Artelia Group



Vil du være med til at præge kulturen på et helt et nyt kontor og lede et tværfagligt team af pharma-specialister? Så er du måske den, vi søger.

På vores helt nye kontor i Holbæk vil vi skabe en lokal enhed for forretningsområdet Facility og Building Utility i Artelias divisiop for Pharma & Life Science. I den forbindelse mangler vi en kontorleder, der kan varetage den daglige ledelsesrolle for forretningsområdets medarbejdere.

Du bliver en del af et område med ca. 40 gode kollegaer fordelt på to afdelinger:

  • Proces Architecture med arkitekter og bygningskonstruktører
  • Building Utility med HVAC-ingeniører, elingeniører/elinstallatører og BIM-medarbejdere

De fleste medarbejdere er tilknyttet Artelias hovedkontor i Gladsaxe.

Vores kontor i Holbæk er arbejdsplads for 55 medarbejdere, der beskæftiger sig med rådgivning inden for industrien med fokus på den farmaceutiske industri. Pt. er der en HVAC-medarbejder og en arkitekt tilknyttet Holbækkontoret fra forretningsområdet Facility og Building Utility. Øvrige medarbejdere i Holbæk tilhører de øvrige forretningsområder i Pharma-divisionen.

I forretningsområdet ønsker vi at styrke den lokale forankring og opbygge en stærk enhed i Holbæk med kompetencer indenfor alle forretningsenhedens fagområder (arkitekt, HVAC og El).

Kontorteamlederrolle:

  • Du skal sikre en nærværende ledelse på Holbæk kontoret for forretningsenheden bestående af afdelingerne Proces Architecture og Building Utility.
  • Du skal være med til at opbygge et socialt kontormiljø på tværs af faglighederne.
  • Du skal rekruttere til Holbækkontoret i samarbejde med afdelingslederne for Building Utility og Process Architecture.
  • Du skal hjælpe med den daglige prioritering af opgaverne for medarbejderne
  • Du bliver Building Utility og Process Architectures lokale repræsentant over mod vores andre forretningsområder mhp. en god tværfaglige koordinering.

Faglige rolle:

Som fagperson vil du sidde med projektering inden for faciliteter i medicinalindustrien og vil være en del af projekt teams på tværs af divisionens forretningsenheder.

Et stærkt hold af fagfæller
Vores projekter rummer en kompleksitet, der både byder på spændende faglige udfordringer og et tæt samarbejde med kunden, samarbejdspartnere og kolleger i andre enheder af virksomheden. I den forbindelse kan du se frem til en alsidig hverdag, der er præget af uforudsigelighed, da vores kunder er i en konstant forandringsproces. Opgaverne spænder bredt, og du vil både kunne tilknyttes projekter i klassificerede rum, hvor regler for sterile rum skal følges, men du vil også komme til at arbejde med projekter uden for de klassificerede områder.

Vi skaber rum til fællesskaber
Både i dagligdagen og uden for arbejdstid, er der et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger. Som en fast del af vores kultur, inviteres alle medarbejdere hvert år med på en skitur i foråret. Derudover driver vores medarbejdere talrige aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling og meget andet.

Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor alle arbejder mod samme mål.

Din profil

  • Du har en uddannelse som arkitekt, bygningskonstruktør, El-ingeniør, HVAC-ingeniør el. lign
  • Du har lyst til at beskæftige dig med daglig ledelse
  • Du har lyst til at facilitere gode forhold og relationer på tværs af forretningsenhedens fagområder.
  • Du kommunikerer på flydende dansk i skrift/tale; ofte anvendes også engelsk i projekterne.
  • Du har 10 års erfaring heraf minimum 5 års erfaring i rådgiverbranchen.
  • Erfaring med projektering til pharmaindustrien og kendskab til GMP vil være et plus.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Daglig nærværende ledelse
  • Deltagelse i rekruttering til Holbæk-kontoret
  • Være med til at skabe et socialt kontorfællesskab
  • Daglig prioritering af opgaver for Holbæk-medarbejderne.
  • Assistere afdelingslederne med ressourceallokering
  • Faglig projektering inden for eget felt
    og/ eller projektledelse.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Kontakt
Pernille Susgaard
Afdelingsleder | Process Architecture - Pharma
4457 6000
9189 6777
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711394//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.