Få opslag som dette inden alle andre

Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne

Ramboll Group



  • Hannemanns Allé 53, Copenhagen, Denmark
  • Full-time

Job Description
Brænder du for at være med til at skabe fremtidens løsninger for bæredygtig vandhåndtering som led i at sikre naturbaseret klimatilpasning, forsyningssikkerhed, grøn omstilling og biodiversitet? Er du god til at etablere og vedligeholde stærke kunderelationer i rollen som rådgiver? Kan du lide at bringe din vandfaglige viden i spil for at udvikle innovative løsninger i tæt samarbejde med kolleger og kunder i et miljø med stor diversitet og højt engagement?

Hvis det lyder som dig, så kan dette være en rolle for dig. Bliv en del af Rambølls stærke vandteam i Danmark som vores nye Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne og hjælp os med at skabe en bæredygtig fremtid.

Din nye rolle
Som vores nye Markedsdirektør for Vand & Klimatilpasning på Sjælland og øerne, vil du få ansvaret for at opbygge og styrke kunderelationer til især forsyningsselskaber inden for vand- og spildevand, kommuner og myndigheder på Sjælland og øerne. Desuden vil kontakter til udviklingsselskaber, entreprenører og industrier være en fordel. Du skal med din nysgerrighed og vilje til at forstå og undersøge kundernes vand-relaterede udfordringer og investeringer være bindeleddet til vores vandfaglige eksperter, så vi i samarbejde kan omsætte kundernes behov til de rette projekter og rådgivningsydelser, som på mest bæredygtig vis kan løse kunderne udfordringer. Dine kompetencer inden for relationsskabelse og salg skal du også have flair for at bruge i forhold til at understøtte Rambølls værdier om Empowerment – dvs. du skal også sikre, at du tager gode kolleger med og styrker deres salgskompetencer, så de over tid kan få delegeret et ansvar for kunderelationer. Samarbejde er vores styrke – på tværs af fagligheder, markedsområder og geografier. Som Markedsdirektør vil du være med til at skabe muligheder for ikke blot vores vandeksperter men også andre fagområder, og her skal du naturligt kunne sikre konstruktive samarbejder på tværs af hele vores organisation med respekt for faglighed og kvalitet i vores ydelser.

Du vil blive en del af Vand Danmark – en enhed med over 200 vandfaglige eksperter inden for klimatilpasning, spildevand, drikkevand, grundvand og overfladevand. Du vil referere til direktøren for Vand i Danmark og vil primært samarbejde med ledere og medarbejdere på vores kontor i Ørestad samt have god sparring med vores tilsvarende Markedsdirektør i Jylland. Vi sørger for, at du hurtigt får opbygget et godt netværk i vores organisation, så du nemt og hurtigt kan række ud til de faglige eksperter, der er brug for i forhold til kundernes udfordringer. Du bliver desuden en del af vores danske lederteam, hvor vi hjælpes ad og sparrer med hinanden. Samtidig vil du også få muligheden for at indgå i vores globale Water team, hvor du kan få et netværk til og viden om vandløsninger i USA, Europa og Asien.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Fastholdelse og styrkelse af eksisterende samt etablering af nye kunderelationer hos primært vand- og spildevandsselskaber og myndigheder på Sjælland og øerne
  • Fungere som tilbudsleder på strategiske udbud
  • Bringe din viden om kundernes behov, strategier og ideer i spil ved udarbejdelse af tilbud og i projekter
  • Sikre oplæring af og uddelegering til kolleger i forhold til etablering og fastholdelse af gode kunderelationer og tilbudsskrivning
  • Sikre tæt samarbejde med relevante kolleger i Vand Danmark samt Rambølls øvrige markedsområder i forhold til salg og projekter
  • Udføre projektarbejde i henhold til dine vandfaglige kompetencer.

Om dig

  • Du har en vandfaglig uddannelse som f.eks. ingeniør og har erfaring min. 8 års erfaring inden for spildevand og klimatilpasning fra rådgiverbranchen, forsyningsbranchen eller en myndighed. Det vil være en fordel også at have arbejdet med andre vandfaglige områder som f.eks. vandforsyning, grundvand eller vandløb.
  • Du brænder for at være med til at skabe en mere bæredygtig verden og har en passion for at være med til at gøre en positiv forskel til fordel for mennesker og natur
  • Du er udadvendt og kan godt lide at netværke, skabe og vedligeholde kontakter til andre mennesker.
  • Du er nysgerrig på at spørge ind til og lytte til kundernes udfordringer, behov og set-up og sætter en stor ære i at gøre kunden til en succes i egen organisation
  • Du er teamplayer og kan godt lide at dele ud af din viden om kunderne og i samarbejde med dygtige kolleger finde frem til de bedste løsninger for kunden, som oftest skal beskrives i skriftlige tilbud
  • Du er en god formidler i både tale og skrift på dansk og engelsk.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling
  • Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • Bliv værdsat for den unikke person du er
  • Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, vilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde er vores fælles styrket
  • Vand- og klimatilpasningsfaglig viden på højt niveau med både national og global vidensdeling
  • Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?
Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV. Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge.

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting- rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ramboll Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ramboll Group

Hannemanns Allé 53, 2300 København S

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711410//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.