Få opslag som dette inden alle andre

HR Legal & Compliance Manager

Scanel International A/S



Head of HR legal & Compliance
Er du en erfaringsrig og passioneret human ressource ekspert, der drømmer om at være en del af en international og veletableret virksomhed? Kan du omsætte juridiske krav til praktiske løsninger, og værdsætter du arbejdet i krydsfeltet mellem HR og compliance? Så er du måske Scanel Internationals nye Head of HR legal & Compliance i Frederikshavn.

Scanel International A/S er en veletableret markedsleder inden for levering af integrerede tekniske systemer, komponenter og serviceydelser til industrien, den maritime sektor og grøn omstilling.

Med hovedsæde i Frederikshavn og afdelinger i Aalborg og Odense, er Scanel på det globale marked kendt for deres troværdighed, pålidelige løsninger, hurtige respons og ikke mindst deres kompetente medarbejdere. Det er en målsætning for Scanel at tiltrække, udvikle, støtte og fastholde deres 225 medarbejdere med de rigtige kompetencer i de i rigtige stillinger, bl.a. ved løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

Som Head of HR legal & Compliance vil du spille en central rolle med ledelsesansvaret for HR- og marketingsafdelingen samt deres strategiske udvikling og drift. Du vil blive nøglepersonen ift. at udvikle, implementere og vedligeholde Scanels compliance-strategi og derudover, drive initiativer der sikrer, at Scanel opererer ansvarligt og effektivt både nationalt og internationalt.

Dine primære ansvarsområder vil blive:

  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af politikker og procedurer inden for HR, jura og compliance. Herunder sikring af overholdelse relevant arbejdsret, GDPR og andre relevante regulativer.
  • Sparringspartner for direktionen og ledergruppen indenfor HR-området samt selv være udførende i konkrete løsninger inden for HR, legal og compliance.
  • Sikre overholdelse af lokale arbejdsmarkedsregler og andre relevante reguleringer i forbindelse med Scanels aktiviteter i andre lande.
  • Gennemføre interne compliance-audits og risikovurderinger samt håndtere potentielle problemområder og sikre implementering af compliance-politikker.
  • Sikre integrerede løsninger og synergi mellem compliance og bæredygtighed i samarbejde med QHSE og Sustainability Manager.
  • Sikre effektiv udvikling, drift og vedligeholdelse af HR-og marketingsprocesser i samarbejde med teamet.
  • Identificere og udvikle relevante uddannelse- og kompetenceforløb for medarbejdere samt facilitere træningsprogrammer inden for juridiske- og compliancerelaterede emner.

Som Head of HR legal & Compliance får du ved Scanel International mulighed for at arbejde med hele HR-paletten og bidrage på alle niveauer i organisationen.

Med din relevante uddannelsesmæssige baggrund, Master i HR, cand.jur., cand.merc.jur., eller lignede har du en bred og relevant erfaring fra HR-jura og compliance, gerne fra international virksomhed.

Din initiativrige tilgang er både analytisk og struktureret samt udviklings- og løsningsorienteret med en god forståelse for og erfaring med de strategiske og operationelle aspekter og opgaver i en organisation.

Du finder det også spændende og udfordrende, at dykke ned i det mere komplekse og detaljeorienterede arbejde med HR legal og compliance. Med dine stærke kommunikative evner, formår du at formidle komplekse juridiske spørgsmål til ikke-juridiske interessenter, både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Med en helhedsorienteret tilgang trives du med en bred kontaktflade og værdsætter samarbejdet på tværs af organisationen. Du evner at bevare overblikket og levere kvalitet, også i pressede situationer.

Som Head of HR legal & Compliance ved Scanel International, bliver du en del af en velrenommeret virksomhed med mere end 30 års erfaring. Derudover får du:

  • en udfordrende og varieret hverdag i en dynamisk virksomhed.
  • fleksible arbejdsforhold og mulighed for personlig- og faglig udvikling.
  • muligheden for at sætte dit præg på Scanels HR, marketings- og Compliancestrategi.
  • et engageret og professionelt team, der arbejder for at skabe værdi og innovation.
  • et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt kompetente kollegaer i alle afdelinger
  • en attraktiv løn svarende til dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vicon People ApS varetager denne rekruttering på vegne af Scanel International A/S.
Du kan søge stillingen her: https://vicon.dk/jobliste/

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Skibsted på +45 20702686.
Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.
Vi kalder løbende ind til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Scanel International A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Scanel International A/S

Hovedkontor: Havnepladsen 12, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2711634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.