Vil du styre økonomien for et unikt nyt oplevelsesunivers for børn i Stærekassen? Det Kongelige Teater søger en erfaren projektøkonom til økonomistyri
Det Kongelige Teater
Stærekassen på Kongens Nytorv er ved at blive omdannet til et spektakulært børne-oplevelsesunivers og bag etableringen står et partnerskab mellem Det Kongelige Teater, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med en samlet projektøkonomi på 155 mio. kr.
Vores tidligere økonom på opgaven i forprojektet er flyttet videre, og vi har nu brug for en stærk projektøkonom med erfaring fra lignende statslige udviklings- og byggeprojekter, som i tæt samarbejde med projektchefen og teatrets udviklings-og børnedirektør står for løbende styring af projektets økonomi i etableringsfasen og siden en solid drift.
Du vil referere til økonomidirektøren og indgå i budgetafdelingens faglige fællesskab, men vil være fysisk placeret i Udviklings-og børneafdelingen på Gl.scene på Kgs.Nytorv.
Dine opgaver
- Økonomistyring, budgettering, kontering og detaljeret afrapportering.
- Budgettering og afrapportering via Excel og Navision (drift og anlægsmodul).
- Økonomisparring med projektledelse, øvrige interne budgetansvarlige og eksterne interessenter.
- Overordnet controlling af økonomi og processer.
- Controlling vedr. f.eks. indkøb og udbud samt forvaltningsmæssige spørgsmål.
- Klargøring og forberedelse af materiale til møder med styregruppe og koordinationsgruppe.
- Deltage i møder med eksterne parter.
- Sagsbehandling og faglig sparring med koordinationsgruppe og arbejdsgrupper samt løbende koordinering og aftaleindgåelser med underleverandører og andre afdelinger på teatret.
- Udvikling og implementering af forretningsmodeller og arbejdsgange for det kommende univers
Din profil
Du har en akademisk uddannelse med økonomisk-og forvaltningsmæssigt afsæt (f.eks. cand.polit, scient.adm, oecon, merc. eller lign.).
- Du har erfaring med at styre budgetter for større anlægsprojekter og kan også tage ansvar og drifte den daglige kontering og styring af udgifter.
- Du skal være erfaren Excel bruger. Du er rutineret bruger af Office-pakken, Statens økonomisystemer (Navision, Indfak og Rejs-ud).
- Har gerne kendskab til projektstyringssystemer. Vi benytter MS Project og InDesign samt
- Du har erfaring med offentlig administration og forvaltning i staten.
- Vi forventer, at du er udpræget systematisk og struktureret i dit arbejde, har stærk analytisk og faglig regnskabsmæssig og økonomisk sans samt politik- og interessentforståelse. Du har gode samarbejdsevner og en imødekommende tilgang til projektets partnerskab og mange interessenter, og du kan bevare overblikket og kan håndtere, når en akutsag kræver levering med kort frist.
- Det vil desuden vægte positivt, at du også har erfaring med skriftligt at formidle økonomiske disponeringer og overvejelser ind i eks. bestyrelses-, og koordinations- og styregruppe sammenhænge.
Afdelingen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, hvor du vil blive en nøgleperson i skabelsen af noget helt nyt og unikt på teatret, hvor du får høj grad af selvstændighed, men hvor vi vil vægte, at du som os er socialt anlagt og har et smittende humør.
Du vil blive en del af en kulturinstitution med mange forskellige faggrupper, der bobler af lige dele kreativitet og faglig stolthed. I udviklingsafdelingen vil du møde en uformel samarbejdsform og et engageret fagligt miljø, hvor gensidig kollegial sparring og refleksion indgår som et vigtigt redskab til at gøre os klogere på det, vi gør.
Vi arbejder aktivt og løbende med at udvikle vores bevidsthed om diversitet og inklusion på arbejdspladsen og på at skabe et trygt miljø, hvor alle har mulighed for at udfolde sig og vokse både fagligt og personligt.
Stillingen er klassificeret som en specialkonsulent (AC). Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere i staten.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingsdirektør Dorthe Paulli, /telefon 2551 7780 eller økonomidirektør Marie Munk, [email protected] /telefon 2551 7522.
Ansøgning
Upload og mærk din ansøgning Projektøkonom til børneunivers ved at klikke på ’Søg stillingen.’ Send kort motiveret ansøgning og målrettet CV, samlet i ét dokument.
Ansøgningsfristen er den 31.december 2024. Første samtaler afholdes umiddelbart i forlængelse heraf med henblik på ansættelse snarest muligt.
Vi betragter diversitet som en ressource og opfordre derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk
Afdeling:
Lokation: August Bournonvilles Passage 8, 1055 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: