ServiceNow Developer
JN Data
Generelle oplysninger
Har du erfaring med ServiceNow, og kan du bryde en forretningsidé ned til en ServiceNow leverance? Så er du måske vores nye kollega.Stillingen
Som ServiceNow Developer bliver du en del af en afdeling, der håndterer flere ServiceNow instanser og opgaver for forskellige kunder i JN Datas fælleskab. Du vil blive ansvarlig for egne leverancer fra kravindsamling, design, udvikling og deployment.
Dine arbejdsopgaver vil variere i omfang og kompleksitet, herunder:
- Kundedialog og kravindsamling.
- Udarbejdelse af tekniske designdokumenter og leveranceplaner.
- Drift, udvikling og konfigureringsopgaver på ServiceNow-platformen.
- Deltagelse i en modningsrejse med fokus på forbedring af arbejdsgange, services og produkter.
Teamet
Du bliver del af et veletableret drifts- og udviklingsteam, der favner bredt med vidt forskellige fagligheder, niveauer og personligheder. Vi sætter en stor ære i åbenhed, vidensdeling, arbejdsomhed og tillid til hinanden.
Da sikker, stabil og compliant drift er essentielt for vores service(s), er det noget, vi indtænker i alle processer. Teamet arbejder primært ud fra Roskilde og Warsawa.
Dig
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med ServiceNow, en solid ITIL forståelse og/eller erfaring med drift og udvikling af andre ITSM/ESM platforme.
Det vigtigste for os er, at du motiveres af at indgå i et team, hvor læring, dygtiggørelse og teamånd er i fokus.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og systematisk med fokus på kvalitet og deadlines.
- Kan indgå konstruktivt i samarbejde med alle parter og deler dine synspunkter.
- Kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Carsten Buxbom, på tlf. 31138818 eller mail [email protected]
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: