Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut til Ortopædkirurgisk Afdeling – OUH, Odense

Region Syddanmark


Vi søger en ergoterapeut på 37 timer/uge i et barselsvikariat på Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense med ønske om tiltrædelse 1-3-25 eller efter aftale.

På Ortopædkirurgisk sengeafsnit har vi fokus på det tværfaglige samarbejde og den ergoterapeutiske indsats, og vi oplever, at dette samspil gør en positiv forskel for vore patienter bl.a. omkring det rehabiliterende patientforløb.

Vi har påbegyndt en udviklingsproces i samarbejde mellem ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker og SSA’er med fokus på opgaveløsningen over døgnet, hvor også de monofaglige opgaver sættes i fokus. Dette vil vi glæde os til, at du også bliver en del af…

Som ergoterapeut på Ortopædkirurgisk sengeafsnit vil du i tæt samarbejde med personalegruppen varetage opgaver inden for planlagt kirurgi, traume, amputationer, infektioner, rekonstruktioner m.m. Vi arbejder meget tværgående, sparre vi en del med hinanden og hjælper hinanden med opgaveløsningen på tværs af de tre teams.

Arbejdet foregår primært på alle hverdage primært mellem kl. 7.00 -15.00, med weekendvagt ca. hver 8 uge. Der vil også forekomme helligdagsvagter.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være ergoterapeutisk vurdering, behandling og vejledning i form af:

  • Vurdere patienters behov for behandlingsredskaber (inkl. kørestole), instruere i brugen af behandlingsredskaber og sikre udlevering og tilpasning af disse
  • Vurdere funktionsniveau samt bidrage ved mobilisering
  • Deltage i tværfaglige møder og konferencer på sengeafsnit
  • Varetage ADL vurdering og ADL træning efter behov
  • Udføre dysfagi vurdering af patienter med synkeproblemer
  • Udføre kognitiv vurdering af patienter med kognitive problemer
  • Udarbejdelse af plejeforløbsplaner ifm. udskrivelse.
  • Indgår i faglig udvikling inden for specialet

Vi søger en ergoterapeut der:

  • Har interesse for og evt. erfaring med at vurdere den enkelte ortopædkirurgiske patients behov for behandlingsredskaber i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse
  • Har viden og forståelse for patientens problemstillinger
  • Besidder empati og kan udvise rummelighed i kontakten med patienten
  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med dysfagi, gerne deltaget på dysfagikurser
  • Kan arbejde monofagligt, selvstændigt og fleksibelt i et tværfagligt miljø
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver
  • Tager del i ikke-patient relaterede aktiviteter.

I Ortopædkirurgisk afdeling på sengeafsnittet er vi til dagligt 2-3 ergoterapeuter i hverdagene. De øvrige ergoterapeuter har funktion i vores håndterapi og i Ortopædkirurgisk ambulatorium, men vi har et tæt samarbejde og hjælper hinanden ved evt. fravær.

Hvad kan vi tilbyde:

  • En spændende og alsidig afdeling med et godt læringsmiljø
  • En tværfaglig personalegrupper, der gerne vil kvalitet i arbejdet og dermed patientens bedste inden for de givne rammer
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med både nyansatte, erfarne og meget engagerede kolleger.
  • En afdeling der vægter faglig udvikling og sparring

Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv hos os, send da en ansøgning senest den 21-1-25 (midnat)

Der forventes afholdelse af samtaler den 28-1-25

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Oversygeplejerske Anne Madsen på mail: eller på telefon 21339103 (gerne en sms, så vi kan aftale tidspunkt for dialog)

Oversygeplejerske Jesper Krog på mail: eller på telefon 65413608

Eller Teamleder /Ergoterapeut Heidi E Pedersen på mail:

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 21-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712273//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.