Pædagogisk udviklings- og læringskonsulent til 0-18 års området i Vejen Kommune
Vejen Kommune
- Brænder du for børn- og unges trivsel og læring
- Brænder du for at videreudvikle motiverende og varierende læringsmiljøer, som understøtter et ressourcesyn på børn og unge og har afsæt i styrkede fællesskaber
- Motiveres du af et varieret arbejdsmiljø, hvor du veksler mellem at understøtte konkrete indsatser på skoler og i dagtilbud og at lede projekter og processer omkring fælles kommunale udviklingstiltag
Så er der mulighed for at søge en stilling hos os, hvor du vil blive en del af vores engagerede pædagogiske udviklingsteam 0-18 år.
Teamet er organisatorisk placeret i afdelingen: Skoler, Kultur & Fritid, som overordnet arbejder med faglig understøttelse og udvikling på 0- 18 års området i tæt samarbejde med afdelingen Børn, PPU og Sundhedspleje.
Med afsæt i et ressourcebaseret menneskesyn tilbyder vi et spændende job i en organisation, som vægter udviklings- kultur og miljøer. Vi er lærende på alle niveauer og arbejder videnproducerende.
Fundamentet for samarbejdet er kontinuerligt at arbejde henimod psykologisk tryghed. Vi sætter rammen om arbejdet gennem videndeling og feedback, i tillid til den enkelte.
Vi søger dig
- Som er, faglig stærk, relations kompetent og en systematisk arbejdende konsulent, der er i tæt kontakt og samarbejde med kommunens dagtilbud og skoler om udviklingsprocesser og indsatser.
- Som brænder for videreudvikling af læringsmiljøer, herunder at omsætte forskning, teori og lovgivning til praksis.
Med læringsmiljøer mener vi mindset, og afsæt i vores børnesyn - inkluderende tilgang til børn og unge samt de relationelle elementer og deres betydning for læring, sundhed, trivsel og udvikling. Vi har fokus på styrkede fællesskaber.
I skoleåret 25/26 fortsætter vi den fælleskommunale indsats, som målrettet arbejder med den politiske strategi ”mere varierende og motiverende læringsmiljøer”. Indsatsens faglige fundament er forskningsbaseret og står metodisk på den videnproducerende tilgang. En af dine primære opgaver bliver at understøtte, inspirere og fortsat bidrage til den videre indsats.
Det er vigtigt for os, at du
- Har relevant uddannelse gerne med videreuddannelse på diplom-, kandidat- eller masterniveau
- Har kendskab til en bred vifte af fagområder, som fx naturfag, science, innovation, projektbaseret læring, CO-teaching eller lignende
- Har blik for og lyst til, sammen med en konsulent med primært område 0-6 år, at arbejde ind i hele 0-18 årsområdet, dvs. både dagtilbud og skole
- Har erfaring med projektledelse, procesdesign, facilitering og vejledning og kan varetage projekt- og processtyring af høj kvalitet
- Motiveres af stor variation i hverdagen, som kan veksle bredt og omhandle alt fra praksisnær kompetenceudvikling og sparring til større administrative træk
- Kan begå dig i en politisk ledet organisation, bevare overblikket, følge op og samtidig have blik for detaljen
- Har gode relationskompetencer og kan facilitere samskabende processer med både ledere, lærere og pædagoger fra vores institutioner og på tværs i kommunen
- Er teamplayer og sikrer inddragelse på alle niveauer, hvor det er relevant
- Kan engagere, inspirere og tænke nyt med en behørig respekt for det eksisterende
- Har en analytisk og kritisk tilgang til redskaber og metoder.
Dine opgaver vil blandt andet blive
- At medvirke til at omsætte Vejen Kommunes politiske mål for 0-18 årsområdet, ved fx at igangsætte og gennemføre udviklingsindsatser og processer
- At tilrettelægge kompetenceudvikling for ledere, lærere, pædagoger m.fl.
- At bidrage til udvikling af vores netværksstruktur og vejledningspraksis og at være tovholder på relevante netværk
- At være projektleder på igangværende og nye projekter
- At være nysgerrig og opsøgende og derved bidrage til at sikre, at vi med afsæt i viden fra forskning og praksis videreudvikler varierende og motiverende læringsmiljøer
- At understøtte kollegaer og/eller ledelse i allerede igangværende opgaver
- Andre ad hoc opgaver
Hvem er vi
- En meget velfungerende afdeling: Skoler, Kultur & Fritid, hvor alle står klar til at arbejde sammen om at løse opgaver i afdelingen eller tværfagligt.
- Vi er omkring 20 medarbejdere i afdelingen fordelt i fire teams: Det administrative team, kultur/fritids teamet og udviklingsteamet. Herudover ledelsesteamet.
- Du vil tilhøre det pædagogiske udviklingsteam der består af fire pædagogiske udviklingskonsulenter, som i samarbejde med konsulenter i Afdeling: Børn, PPU & Sundhedspleje samt andre aktører samarbejder med vores dagtilbud og skoler om at øge børns og unges læring, udvikling og trivsel.
- Ledelsesteamet består af Afdelingschefen for området, en administrativ chefkonsulent, en leder af kultur og fritid, en analysekonsulent, en chefkonsulent på det specialiserede område og leder af pædagogisk udviklingsteam, som er din nærmeste leder.
Generelle oplysninger
Vi indhenter børne- og straffeattest. Kørekort er nødvendigt.
Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen ”send ansøgning”.
Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt andre relevante bilag.
Vi afholder første samtale d. 23. januar og anden samtale d. 28. januar.
Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside www.vejen.dk og på www.læringforalle.nu
Afdeling: Skoler - Kultur og Fritid
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Stadionvej, 15, 6650, Brørup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: