Projektchef for bæredygtighed indenfor transport, anlæg og infrastruktur
Artelia Group
Har du lyst til at lede udvikling og implementering af bæredygtighed på anlægsprojekter? Så er du måske vores næste kollega.
I Artelia Infrastruktur søger vi en ambitiøs projektchef eller chefrådgiver, der vil være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i anlægs- og infrastrukturprojekter. Du skal samtidig tage del i udviklingen af innovative løsninger, metoder og tiltag til effektiv implementering af bæredygtighed.
Med din forståelse for anlægsbranchens værdikæde og dine gode formidlingsevner, kan du være med til at gøre en forskel på vores projekter og derved for vores kunder.
Du vil sidde som en del af vores bæredygtighedsteam i afdelingen Bygherrerådgivning & Bæredygtighed. I teamet arbejder vi for at reduktion af klimaftryk, genanvendelse af ressourcer og biodiversitet bliver en integreret del af projekterne. Vores rådgivning går på tværs af alle afdelinger i vores infrastrukturdivisioner i København, og vi samarbejder tæt med vores bæredygtighedsrådgivere indenfor byggeri.
I stillingen kommer du til at arbejde strategisk med at identificere og udvikle nye markedsmuligheder, have tæt kontakt til vores kunder og støtte vores projektteams i deres daglige opgaver. Vi forventer også, at du vil indgå i dialog med vores samarbejdspartnere, produktudviklere og entreprenører for at opnå viden om de nyeste løsninger inden for bæredygtighed.
Du vil opleve at blive en del af en afdeling og en virksomhed, som besidder en bred vifte af infrastrukturkompetencer. Det er muligt at arbejde sammen med både specialister og generalister indenfor vej, trafik, mobilitet, natur, miljø, anlæg, klima, geoteknik, bæredygtighed, akustik mv. På den måde kan vi sammen sikre den fagligt stærkeste rådgivning.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Elena Pérez-Rebollo.
Som projektchef inden for bæredygtighed forventer vi at du:
- har en teknisk baggrund som ingeniør, landskabsarkitekt eller lignende
- har minimum 10 års erfaring i anlægsbranchen
- har erfaring inden for rådgiverbranchen, grundig anlægsteknisk forståelse og har god forståelse for projekternes forskellige faser.
- besidder evnen til proaktivt at identificere potentialer for bæredygtighed i anlægsprojekter
- kan rådgive Infrastruktur afdelinger ved tilbudsskrivning med at forstå og imødekomme kundens krav på bæredygtighedsområdet.
- kan bistå kunder med forståelse for bæredygtighedsydelser og bæredygtighedskrav.
- er bekendt med ydelser som LCA, ressourcekortlægninger, bæredygtighedsscreeninger og -strategier, DGNB-certificeringer mv.
- har gode kommunikationsevner og gode formidlingsevner på dansk og engelsk
- er udadvendt, troværdig, har et godt humør og en positiv indstilling.
Det er et plus, men ikke afgørende, hvis du har en uddannelse som procesfacilitator og erfaring med bæredygtighed i udbud.
Dine primære opgaver i stillingen vil være at:
- Udvikle og implementerer bæredygtighedsprocesser og værktøjer på tværs af Artelia Infrastruktur
- bidrage til tilbudsskrivning og markedsføring samt kundedialog.
- udføre og vejlede om bæredygtighedsydelser på projekter og på tværs af teams i infrastruktur- og anlægsprojekter.
- facilitere processer og workshops for at implementere bæredygtighed og innovative løsninger
- indgå i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, og herunder være med at sætte retningen for afdelingen og dennes udvikling og strategier.
- støtte projektledere i definition og styring af bæredygtighed på projekter.
- deltage i bæredygtighedsledelse/rådgivning for større komplekse bygge- og anlægsprojekter på tværs af Artelia
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Kontakt
Elena Pérez-Rebollo
Afdelingsleder | Bygherrerådgivning
2540 0319
2540 0319
[email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: