Få opslag som dette inden alle andre

Forstander Kristinehøj Plejehjem

Danske Diakonhjem



Forstander til Kristinehøj Plejehjem, Helsingør

Danske Diakonhjem søger pr. 1. marts 2025 en erfaren leder med hjertet på rette sted og kvalifikationer til at drive og lede Kristinehøj Plejehjem på et tydeligt værdigrundlag.

Kristinehøj Plejehjem har eksisteret i 54 år og er et Plejehjem med 62 beboere. Til Plejehjemmet er der også 9 ældreboliger, som vi administrerer, men ikke leverer plejeydelser til.

Plejehjemmet består af 62 plejeboliger fordelt på 3 afdelinger, Østerled 24 boliger, Vesterled 26 boliger og Kristinedalen, som er vores demens enhed, på 12 boliger. Der er mange gode fællesarealer med opholdsstuer og serveringskøkken på alle afdelinger, og hjemmet har også både hjemmebiograf og aktivitetscenter for hjemmets egne beboere. Hjemmets produktionskøkken sørger for maden, som serveres på de enkelte afdelinger, hvor beboere og ansatte deltager i måltidsfællesskabet sammen.

Plejehjemmet har en stab af meget engagerede, fagligt dygtige og selvstændige medarbejdere, der alle har fokus på at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne. På hjemmet er der en positiv atmosfære og et godt sammenhold, og hjemmet emmer af aktiviteter og liv, nærhed, hjemlighed og hygge - og alle bidrager aktivt til dette. Som eksempel kan nævnes, ugentlig banko, koncerter tilpasset årstiden, fælles fester i husets Café, årlig tur til Zoologisk have, samt daglig hygge og samtaler i vores aktivitetsdel.

Dit ansvar og dine opgaver som forstander
Som forstander på Kristinehøj Plejehjem er du ansvarlig for hjemmet som helhed, og du skal drive, lede og udvikle hjemmet. Dit ansvar og dine opgaver vil blandt andet være:

  • At være ansvarlig for ledelsen af hjemmets medarbejdere med uddelegering af ansvars- og beslutningskompetencer samt fokus på faglig udvikling og god personaletrivsel.
  • At være ansvarlig for et godt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige.
  • At sikre, at kvalitet i ældreplejen og den sundhedsfaglige kvalitet overholder den til enhver tid gældende lovgivning.
  • At sikre en økonomisk ansvarlig drift.
  • At understøtte og sikre et lærende miljø, hvor der er fokus på udvikling og implementering af både faglige kompetencer og arbejdsgange til gavn for hjemmets beboere

Vores forventninger til dig som forstander
Vi forventer, at du er en dygtig og engageret leder, som formår at sætte en fælles retning i krydsfeltet mellem et tydeligt værdigrundlag, lovgivning, økonomiske krav og trivsel blandt både beboere og medarbejdere.

Du er en god lytter, formidler og sparringspartner i forhold til beboere, pårørende, personale og frivillige samt interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor du kan bruge dine kommunikationskompetencer i både skrift og tale. Du sætter pris på en uformel omgangstone og engagerer dig i beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige.

Vi forventer, at du har blik for at skabe og vedligeholde en værdibåret kultur, og at du som forstander bærer Kristinehøj plejehjems værdier og formår at omsætte dem i den daglige ledelse og hverdag omkring beboerne.

Du skal have en sundhedsfaglig uddannelse, erfaring med ledelse af et plejehjem og/eller relevant viden inden for ældrepleje og sundhed, herunder lovgivningen, som du kan omsætte i praksis og benytte proaktivt i din hverdag.

Vi tilbyder
Du vil få et stort ledelsesrum omkring meningsfulde opgaver og kan blandt andet forvente:

  • En spændende arbejdsplads med kvalificerede, engagerede og fleksible medarbejdere.
  • Et personale, der arbejder for at skabe en god og meningsfuld hverdag for beboere med mange oplevelser og aktiviteter.
  • Et bredt og godt samarbejde mellem beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
  • Et hovedkontor, der kompetent støtter med råd og vejledning om administrative, tekniske og personalemæssige forhold.

Mennesket i centrum
Kristinehøj er en del af Danske Diakonhjem, og afsættet for vores omsorgsarbejde er, at vi:

  • Betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt
  • Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
  • Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
  • Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
  • Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Det praktiske
Forstanderstillingen ønskes besat den 1. marts 2025

Ansøgningsfrist: 16. januar 2025.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 22. og 28. januar 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte diakonhjemschef Rikke Herskind Romonoff på [email protected] eller tlf.: 21 54 83 66.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Send din ansøgning via linket her på siden.

Læs mere om Danske Diakonhjem: www.diakonhjem.dk

Læs mere om Kristinehøj Plejehjem: www.kristinehoej.dk

Se mere fra hverdagen på hjemmet på Facebook: www.facebook.com/kristinehoejplejehjem

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Diakonhjem



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Diakonhjem

Skomagervej 11, 7100 Vejle

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2712595//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.