Få opslag som dette inden alle andre

Erfarne seniorportefølje- eller S&OP-konsulenter til styring af anlægsprojekter og tilslutning af vedvarende energi

Energinet



Er verdens bedste opgaver for dig porteføljeanalyser, planlægningsprocesser og styring?

I Energinet har vi en voksende projektportefølje, hvor kompleksiteten af projekterne og deres sammenhæng, sammen med behovet for hurtigere projektgennemførelse, stiller stigende krav til vores evne til at styre og planlægge vores portefølje. Vi søger derfor to nye kolleger.

”Hvis du ønsker en arbejdsdag fyldt med aktivitet, hvor dagene er forskellige, og hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører på dem, så vil jeg gerne præsentere et interessant job. Det en rolle med stort selvstændigt manøvrerum, hvor du bidrager til den faglige udvikling i portefølje-
planlægningen. Jeg har som leder fokus på at sikre mandatet så langt ud i organisationen som muligt og rydde barrierer af vejen - så der er rig mulighed for at få bragt egne ideer på banen,”
fortæller Director Morten Byskov Jacobsen.

Et spændende job i en organisation i forandring
På kontoret i Fredericia bliver du en del et team, der arbejdet på tværs af flere områder og afdelinger. Energinet Systemansvar har et højt fagligt niveau og et stort fokus på at samarbejde for at håndtere svære opgaver. Vi arbejder ud fra en flad hierarkisk struktur, hvor alle har mulighed for at blive hørt og frembringe gode ideer/tanker.

Porteføljegruppen har ansvar for porteføljestyringen af alle el-projekter forankret i Energinet Systemansvar. Det indebærer projekter i screeningsfasen, hvor projekter ”fødes” og opstartes, og projekter i modningsfasen, hvor projekterne konkretiseres, inden de overleveres til vores søsterselskab Eltransmission, hvor projekterne etableres. Samtidig har gruppen ansvar for projektprioriteringen og S&OP-processen, der i tæt samarbejde med Eltransmission skal sikre den rette balance mellem behov og kapacitet. Sideløbende har teamet konkrete opgaver i forhold til fx ressourceovervågning og -signalering, input til investeringsplaner og langsigtede udviklingsplaner, porteføljerapportering og -analyser, værktøjer og processer til projektprio-
ritering samt forecast og prognoser.

”Energinet har over de sidste par år oplevet en massiv stigning i projektporteføljen og kompleksiteten i projekterne. Vi arbejder i dag med en aktiv portefølje på tværs af Energinet på 250+ projekter og en investeringsplan på 45+ milliarder kroner. Vi har fået en kæmpeopgave i at planlægge og udbygge et elnet, som er en vigtig del af vores planer for en grøn omstilling. Her er vores tilgang og arbejde med porteføljestyring vigtigt for vores fremskridt,” uddyber Morten.

Hvordan klarer du dig godt i jobbet?
Efter en god indføring i organisationen og opgaverne, forventer vi, at du hurtigt kan være med
til at forme porteføljearbejdet. Dette kræver forståelse for virksomhedens forretningsmodel og processer samt et holistisk perspektiv på vores portefølje, udfordringer heri og hvilke priori-
teringer, der står først for i porteføljegruppen. En vigtig del af den første tid består desuden i at skabe dig et internt netværk rundt i organisationen, som skal bidrage til at sikre, at prioriteringer i Systemansvars el-portefølje er afstemt på tværs.

Du kan samarbejde og navigere i en kompleks organisation
Du kommer sikkert fra en lignende rolle som seniorporteføljekonsulent i en større organisation, og du har solid forståelse for de grundlæggende principper indenfor porteføljestyring og -planlægning, herunder effektive redskaber til at analysere data og følge op på igangsættelse og fremdrift i projekter. Alternativt har du en baggrund i Sales & Operational Planning (S&OP), hvor du har opnået indgående kendskab til og forståelse for S&OP-processens faser.

Vi lægger vægt på, at du kan kommunikere klart og præcist med forskellige interne interessenter, facilitere møder, præsentere analyser og diskutere strategiske muligheder for porteføljens udvikling. Du har praktisk erfaring med at lave og formidle analyser samt erfaring med de mest gængse analyse- og databehandlingssystemer som fx Excel og Power BI.

På det personlige plan er du analytisk og kan hurtigt tilpasse dig skiftende omstændigheder og nye informationer. Du evner at fordybe dig i data, men trives samtidig med at samarbejde på tværs af organisationen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 12. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 16. og 17. januar, hvor vi holder 1. samtale online, og 23. og 24. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Morten Byskov Jacobsen på tlf. 2929 3263.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712597//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.