Kundefokuseret Vurderingsspecialist til Realkredit Danmark
Danske Bank
Brænder du for vurdering af erhvervsejendomme og vil være en del af vores kompetente erhvervsteam? Er du fleksibel, udadvendt og interesseret i at give kunderne i Realkredit Danmark og Danske Bank koncernen en god oplevelse? Hvis du leder efter et spændende og selvstændigt job, og har viljen til at samarbejde med gode og erfarne kollegaer, så ansøg om jobbet som vurderingsspecialist i Trekantsområdet.
Realkredit Danmark - Ejendomsvurdering
Du bliver en del af Ejendomsvurdering, som er Realkredit Danmarks videns- og kompetencecenter indenfor vurdering af ejendomme. Vi er i alt omkring 100 medarbejdere, der dækker hele landet. Organisatorisk er vi opdelt i henholdsvis Privat, Erhverv og Landbrug – og med geografiske vurderingsområder i Øst og Vest.
Erhverv Vest – hvem er vi ?
Vi er et dynamisk team på 16 vurderingsspecialister, som vurderer alle typer af boligudlejnings- og erhvervsejendomme i Jylland og på Fyn. Vores hovedkontor i Vest er beliggende i Aarhus.
Med vores faglige ekspertise som omdrejningspunkt bestræber vi os på at sætte os ind i kundernes situation, skabe tillid og at give det lille ekstra. Vi vægter det gode samarbejde på tværs af teams og på tværs af hele Ejendomsvurdering og Danske Bank koncernen. I krydsfeltet mellem rådgiver og kunde understøtter vi proaktivt den bæredygtige udvikling af ejendomsporteføljen.
Du bliver en del af team Syd, som dækker en primær geografi fra Vejle og sydpå til grænsen samt Fyn. Du vil primært skulle vurdere erhvervsejendomme fra Vejle og omkring trekantsområdet. Du vil blive bakket op af teamet og hjulpet på vej med en seriøs on-boarding plan. En del af on-boardingen vil ske fra vores hovedkontor i Aarhus.
Hvem søger vi
Din grundlæggende opgave er at sætte de korrekte værdier på de ejendomme, du vurderer. Vi forestiller os derfor, at du:
- har stor passion for og erfaring med vurdering af erhvervsejendomme
- har arbejdet, som erhvervsmægler, vurderingsspecialist eller anden tilsvarende erfaring med kendskab til vurdering af erhvervsejendomme
- har en diplom valuar uddannelse i vurdering og ejendomsinvestering
- har viden og interesse omkring bæredygtige ejendomme
- er digitalt dedikeret og nysgerrig, da forskellige digitale medier og systemer er en central del af din hverdag
- bor i eller tæt på dit primære vurderingsområde omkring Vejle eller trekantsområdet – alternativt mellem Aarhus og Vejle
Et afgørende element som vurderingsspecialist er evnen til at få effektivitet og kvalitet til at gå hånd i hånd med koncernens ønske om at levere fantastiske kundeoplevelser. Det kræver gode prioriterings- og planlægningsevner krydret med en høj fleksibilitet.
Du vil få en selvstændig hverdag, hvor du selv er med til at prioritere og planlægge tiden, der veksler mellem fysiske vurderinger af ejendomme på kundernes hjemmebane og desktop vurderinger på kontoret fra henholdsvis Danske Banks Finanscenter i Kolding og fra vores domicil i Aarhus. Derudover har du mulighed for at arbejde op til 2 dage om ugen fra din hjemmeadresse.
Det er et krav, at du stiller bil til rådighed.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Commercial Property Valuation Bent Andersen på telefon 40 80 27 58 / mail: [email protected]
Send os din ansøgning og CV med det samme, da vi løbende holder samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Placering
Aarhus C, Denmark
Arbejdsadresser
Jægergårdsgade 101B, st. 8000 Århus C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: