Afdelingsleder til Ungecenter Uddannelse og Vejledning, Unge Job og Uddannelse, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Du bliver afdelingsleder for afdelingen ”Kriminalpræventive indsatser”
Vi søger en udviklingsorienteret, engageret og ambitiøs afdelingsleder, der har lyst til at blive en del af et velfungerende lederteam med mangfoldig faglig baggrund, hvor vi skaber resultater gennem ledelse og samarbejde på tværs.
Den ledige afdelingslederstilling er placeret i Ungecenter Uddannelse og Vejledning, som er ét af fem ungecentre under driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU). Centret er en meget central enhed i den sammenhængende Kommunale Ungeindsats (KUI), hvor vi arbejder på tværs af KUI-lovgivningen og beskæftigelseslovgivningen (LAB loven), barnets lov og serviceloven.
Kerneopgaven i centret er at arbejde på at få unge i uddannelse og/eller beskæftigelse. I afdelingen for kriminalitetsforebyggende indsatser er kerneopgaven at hjælpe unge mellem 15-29 år ud af kriminalitet via uddannelse og/eller beskæftigelse.
Vi er ca. 180 medarbejdere, fordelt på 6 afdelinger samt en administration. Organisationsoversigt fremgår her https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/772e8659-6128-4244-9107-1908fb4289f1/shared-access-keys/swif20oaxg4uiqv8ajel10u1ue8nan6r92l6x083ciov1zvlaj1ma0v4qzhdkwqt
Du vil komme til at indgå som en del af ledergruppen, som ud over dig består af 5 dygtige afdelingsledere, en administrativ leder samt en centerchef. Samtidig får du en bred berøringsflade med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere.
Om jobbet:
Vi arbejder i afdelingen efter en klar politisk uddannelses- og beskæftigelsesstrategi på kriminalitetsområdet.
Strategiens hovedværktøjer er:
- Job og uddannelse som virksom kriminalpræventiv indsats blandt andet via lommepengejob og fritidsjob
- Maksimal aktivering og effektiv sanktionering til borgere, der ikke ønsker at forlade kriminalitet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet
- Motivation, brobygning samt tilbud om Bande EXIT til borgere, som ønsker at samarbejde og forebygge yderligere kriminalitet.
En yderligere del af strategien er et meget tæt samarbejde med vores socialafdeling, som arbejder kriminalitetsforebyggende efter Barnets lov og Serviceloven samt Østjyllands Politis forebyggelsesafdeling. For at styrke det tværgående samarbejde er begge afdelinger også forankret på Blixens, så vi hurtigt og effektivt kan koordinere en helhedsorienteret indsats.
Du bliver afdelingsleder for afdelingen for kriminalitetsforbyggende indsatser, som består af to teams. Begge teams er for nylig blevet forankret i nye flotte lokaler på ”Blixens” i Gellerup.
De to teams er:
- Et team, som arbejder med beskæftigelsesindsatser i et kriminalitetsforbyggende perspektiv med kriminalitetstruede unge
- Et team, som arbejder opsøgende på kriminalitetstruede unge, hvor målet dels er at opsøge og brobygge unge ind i indsatser, som kan forebygge kriminalitet. Desuden er medarbejderne kontaktpersoner for unge kriminalitetstruede unge.
Afdelingen består p.t. af i ca. 17 medarbejder, men den vil vokse yderligere.
Teamet, som arbejder med beskæftigelsesindsatser i et kriminalitetsforbyggende perspektiv, består af ca. 8 medarbejder, som enten arbejder med myndighed på LAB loven eller som virksomhedskonsulenter. De samarbejder tæt med socialforvaltning og Østjyllands Politi, hvor vi bruger både LAB-loven og serviceloven til aktivt til at få unge kriminelle ud af kriminelle løbebaner. Vi motiverer og arbejder målrettet med de kriminelle unge, så de får en hverdag uden kriminalitet og med beskæftigelse eller uddannelse. Den konkrete beskæftigelsesindsats vil således være afhængig af den unges motivation for aktivt at forebygge yderligere kriminalitet og komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Teamet, der arbejder med opsøgende indsatser. består p.t. af 9 medarbejdere, som arbejder både opsøgende og som kontaktpersoner/mentor for konkrete unge. Det opsøgende arbejde består primært i - i tæt samarbejde med socialforvaltningen – at opsøge og finde kriminalitetstruede unge, hvor vi skal motivere til en hjælp og indsats fra socialforvaltningen herunder fritidsjob eller lommepengejob. Teamets opgave kan også være med til at motivere unge kriminelle over 18 år til at få igangsat en jobcentersag med mål om at komme ud af kriminalitet via fokus på uddannelse og/eller beskæftigelse.
Endelig arbejder Det opsøgende ungeteam specifikt opsøgende i områder, hvor der er opstået uro. Her går opgaven ud på at afdække hvilke unge, der er involveret, og motivere dem for en relevant indsats.
Medarbejderne i begge teams er en meget stabil medarbejdergruppe, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort engagement med plads til at udfordre egen praksis.
Ledelsesopgaven omfatter blandt andet følgende opgaver:
- At sikre – i samarbejde med medarbejderne – at der arbejdes mod og med fælles mål, hvor du skal have et blik på både den enkelte medarbejder og hele enheden
- At sikre, at vi arbejder målrettet og bruger mulighederne i LAB–loven aktivt i forhold til den politiske uddannelses- og beskæftigelsesstrategi
- At navigere i en politisk styret organisation og omsætte politiske beslutninger, så det giver mening i forhold til de fagprofessionelle og deres samarbejde med de unge
- At tilrettelægge arbejdet i samarbejde med medarbejderne, socialforvaltningen og Østjyllands Politi
- At varetage personaleledelsen af alle medarbejdere i de to teams.
Din profil:
Som afdelingsleder i Unge Job og Uddannelse er du en nøgleperson. Vi forventer derfor, at du vil praktisere en samarbejdende, involverende og ikke mindst tillidsskabende ledelsesstil. Vi forventer, at du er faglig stærk og har erfaring og kendskab til at arbejde med LAB–loven ligesom kendskab til Barnets lov og Serviceloven vil være en fordel.
Vi forventer, at du
- har kendskab til målgruppen og lovgivningen og gerne med solid erfaring fra beskæftigelsesområdet
- har erfaring med ledelse i en politisk ledet organisation
- er en tydelig kommunikator, der kan motivere og sætte retning og ikke mindst skabe resultater i form af målopfyldelse
- ser forskellighed i teamet som en styrke og evner at sætte teamets kompetencer i spil i opgaveløsningen
- at du er nysgerrig af natur og bidrager til en kultur, hvor der er plads til skæve idéer og kreative løsninger på til tider meget komplekse problemstillinger
- som leder kan understøtte den forandringsproces, som er igangsat med Fælles Formål, og Aarhus Kompasset og som bl.a. kalder på nytænkning af leder- og medarbejderroller ud fra et tværfagligt mindset med et meget stærkt fokus på borgerinddragelse
- har mod og lyst til at reflektere over egen ledelsespraksis
- har blik for faglige og ledelsesmæssige sammenhænge i driftsområdet
- har en lederuddannelse eller har lyst til at tage denne ved os.
Kan du nikke genkendende til ovenstående og har du eventuelt endnu mere at byde ind med, er du måske den, vi mangler.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef Anders Skov på telefon +4551575993 eller mail: [email protected]
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-01-2025
1. samtale forventes afholdt torsdag den 23. januar 2025 og 2. samtale tirsdag den 28. januar 2025
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. marts 2025
Om os
Unge Job og Uddannelse (UJU) er ét af seks driftsområder under Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Unge, Job og Uddannelse har hovedansvaret for sociale- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge mellem 15 til 29 år og sammen udgør vi den Kommunale Ungeindsats.
I centret arbejder vi med en klar uddannelsesdagsorden, hvor beskæftigelse også ses som en vej mod uddannelse. I centret varetager vi – udover opgaver med det kriminalitetsforebyggende arbejde – med Uddannelsesvejledningen (UU- vejledning) for unge mellem 15-25 år samt myndighed under beskæftigelseslovgivningen for de unge mellem 18-29 år, der er tættest på uddannelse og beskæftigelse. Det gælder målgrupperne, uddannelsesparate-, åbenlyst uddannelsesparate- og jobparate unge. Derudover varetager vi også opgaven med STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) samt visitation af alle nye ledige unge mellem 18-29 år. Endelig indeholder centret også udføreenheder under beskæftigelseslovgivningen for de 15–29-årige. Det er således et center, hvor der er mange forskelligartede opgaver og en meget bred målgruppe af unge.
Driftsområdet UJU blev etableret den 1. august 2019, som led i etablering af en enhedsforvaltning i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse – Borgernes MSB - med ønske om at skabe mere enkle borgerforløb og én indgang for borgeren. I Aarhus Kommune står vi for værdierne troværdighed, respekt og engagement og arbejder på at omsætte disse over for de mennesker, vi møder. Det gælder både de unge, medarbejdere og de mange samarbejdspartnere.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-01-2025
Afdeling: UUV Kriminalpræventive indsatser
Ansøgningsfrist: 14 January 2025
Placering: Kalkværksvej 40, 8000, Aarhus C, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: