Få opslag som dette inden alle andre

Psykologfaglig leder – Jylland

AS3 BtB A/S



Psykologfaglig leder – Jylland

AS3 Work&Care

I AS3 Work&Care er vi specialister i at hjælpe mennesker med psykiske og/eller fysiske problemstillinger med at forblive i eller vende tilbage til job, og vi ønsker at være den foretrukne og førende partner på TAE-området. Til vores stærke, tværfaglige fagteam søger vi nu en psykologfaglig leder, der vil spille en central rolle i denne indsats.

Vi forestiller os, at du får din faste arbejdsplads på AS3’s hovedkontor i Viby J. eller på et af vores centre i Vejle, Horsens eller Kolding, afhængigt af din bopæl. Det kan også være på et af vores andre kontorer i det sydlige Jylland. Du skal forvente rejseaktivitet mellem vores lokationer.

FOKUS PÅ FAGLIGHED, SPARRING OG KVALITET
Med direkte reference til Christian Møller Pedersen, Head of Professional Skills, og med tilknytning til vores fagteam får du mulighed for at bidrage med din faglighed og dine kompetencer. Som psykologfaglig leder vil en af dine vigtigste opgaver være at fungere som faglig sparringspartner for vores psykologer gennem både faste sparringsmøder og supervision.

Derudover kan du se frem til, at:

  • Bidrage til fagteamets arbejde med udvikling, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af vores psykologfaglige ydelser.
  • Oplære nye psykologer gennem introduktion til procedurer, kliniske retningslinjer, faglige koncepter, internt IT-system; FOCUS mv.
  • Bistå områdechefer med sparring og ved rekruttering af nye psykologer.
  • Deltage i fagteamets udviklingsarbejde og bistå i den faste sparring med teamets øvrige medarbejdere.
  • Repræsentere AS3 i møder med vores samarbejdspartnere og sikre stærke relationer
  • Undervise på AS3 Academy.

DU KAN SE FREM TIL…
Vi tilbyder en attraktiv stilling i et fagligt ambitiøst og udviklende miljø, hvor vi har det sjovt, imens vi skaber gode resultater. Du bliver en del af et fagteam, der består af 12 ledende psykologer, 1 specialpsykolog i psykiatri, 2 ledende fysioterapeuter, 3 socialfaglige ledere og 2 speciallæger i arbejds- og almenmedicin, som hver dag arbejder sammen om at gøre en positiv forskel for de mennesker, vi har i forløb. I stillingen kan du desuden se frem til:

  • Fleksibilitet: Du får mulighed for at strukturere egen kalender og planlægge din arbejdsdag og arbejdstider.
  • Skab resultater: Du får en unik mulighed for at skabe langvarige og betydningsfulde resultater gennem ledelse af et team af dygtige og engagerede medarbejdere. Gennem din indsats inden for kvalitetssikring og videreudvikling af vores faglige koncepter bidrager du til at forbedre vores kandidaters trivsel og arbejdskapacitet
  • Gode behandlingsmuligheder: Den målgruppe, vi arbejder med, profiterer af en koordineret, tværfaglig indsats, som hjælper mange til en bæredygtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Du vil få mulighed for at bidrage med din faglighed og dine kompetencer i et stærkt tværfagligt set-up.
  • Højt specialiseret fagteam: Du får tilknytning til et centralt, højt specialiseret og dynamisk fagteam, som alle har fokus på at få kompetencer til at spille bedst muligt sammen.
  • Faglig udvikling: Når du starter hos AS3 sørger vi for grundig oplæring gennem vores certificeringsprogram på AS3 Academy. Vi støtter også din videre udvikling og tilbyder muligheden for at deltage i vores EMCC-akkrediterede Transition Coach Foundation-uddannelse.
  • Godt arbejdsmiljø: Hos AS3 prioriterer vi medarbejdertrivsel højt. Du tilbydes et job i et miljø præget af ansvarlighed, respekt og loyalitet. Vi afholder regelmæssige trivselsmålinger, og du har løbende dialoger med din nærmeste leder for at sikre, at du trives og udvikler dig i dit arbejde.

VORES NYE KOLLEGA
Vi er på udkig efter en dygtig kollega, der er uddannet psykolog og som har opnået sin autorisation.

Derudover falder du nemt ind i stillingen som psykologfaglig leder, hvis du:

  • Har stærke faglige kompetencer og solid klinisk erfaring med at arbejde med mennesker med komplekse og langvarige psykiske problemstillinger, gerne fra psykiatrien, jobcenter/kommune eller pensions- og forsikringsområdet.
  • Bringer solid ledelseserfaring og er vant til at opnå resultater gennem motiverede og engagerede medarbejdere. Du trives med at stå for den faglige oplæring og udvikling af nyansatte psykologer.
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde og er dygtig til at bygge bro mellem faggrupper. Du sikrer den nødvendige progression i forløb gennem tæt samarbejde og klar kommunikation.
  • Er selvstændig og struktureret i din tilgang og formår at prioritere opgaver effektivt i en travl hverdag.
  • Er vant til at samarbejde og sparre – både på tværs af faggrupper og monofagligt psykologisk. Du er ligeledes parat til at blive fagligt udfordret og prøve nye procedurer, tiltag og koncepter af.

Din arbejdsstil er løsnings- og udviklingsorienteret, og du drives af at skabe struktur og optimere. Samtidig er du målrettet, ansvarsbevidst og handlekraftig, kombineret med en empatisk tilgang og et positivt mindset.

ANSØGNING OG YDERLIGERE INFORMATION
Interesseret? Klik på ’Søg jobbet’ og upload dit CV sammen med en kort motiveret ansøgning, dit eksamensbevis samt dokumentation for autorisation.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning hurtigst muligt og senest fredag den 5. januar.

Stillingstype: Fastansættelse, 37 timer.

Arbejdssted: AS3’s hovedkontor i Viby J., vores centre i Vejle, Horsens, Kolding eller et af vores andre kontorer i det sydlige Jylland, afhængigt af din bopæl. Rejseaktivitet mellem AS3’s forskellige centre i Jylland må forventes.

Opstart: 1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos AS3 BtB A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


AS3 BtB A/S

Hasselager Centervej 35, 8260 Viby J

AS3 er blandt de førende nordiske rådgivningsvirksomheder inden for HR med godt 250 fastansatte medarbejdere og mere end 300 freelance- og ledelseskonsulenter.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2712967//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.