Pædagogisk personale søges til Jasminvej 6-14 - Social Pædagogisk Center Næstved
Næstved Kommune
Kunne du tænke dig at være en del af vores tværfaglige-/pædagogiske team, hvor kerneopgaven består i at støtte, guide, vejlede og pleje borgerne ud fra deres individuelle behov, ønsker og drømme?
Er du skarp inden for borgere med udviklingshæmning i forskellige aldre? Kan du bidrage med erfaring inden for den narrative og anerkendende tilgang eller den neuropædagogiske forståelsesramme og KRAP metoden? så vil vi meget gerne modtage din ansøgning.
Lidt om os:
Vi befinder os på Jasminvej 6-14 og er en afdeling under Socialpædagogisk Center Næstved og er en afdeling i udvikling. Personalet på Jasminvej 6-14 har fokus på at løfte kerneopgaven, vi er en sammensætningen bestående af omsorgspersonaler, SSH, pædagoger og en neuropædagog. Jasminvej 6-14 består af et etplans klyngebyggeri med 21 lejligheder opdelt i tre teams. Du vil få et primær team hvor du kan fordybe dig med kerneopgaven, men kan samtidig skulle varetage opgaver i resten af teamene, da vi tænker de tre teams som et hus. Grundlæggende arbejdes der ud fra disse værdier: vi finder vejen sammen, mestre livets vilkår, fokus på livet, et attraktivt sted at bo og leve.
Vi tilbyder et stabilt job med et arbejdsmiljø i udvikling.
Det er vigtigt for os, at du har det godt. Vi giver dig en masse spændende interne kurser, som hjælper dig til at blive klædt godt på, så du har de bedste forudsætninger for at løfte kerneopgaven trygt og sikkert. Du vil få kompetente kollegaer, der vægter overleveringerne om morgenen, eftermiddagen og om aftenen højt. Her vender vi dagens udfordringer og fordeler opgaverne imellem teamene. Sammen afklarer vi eventuelle usikkerheder inden arbejdsdagen begynder.
Vi forventer, at du
har en relevant uddannelse og/ eller erfaring, har et godt humør, har høj arbejdsmoral, er fleksibel, er en kollega der er god til at motivere og samarbejde, så vi sammen i teamet og i samarbejde med borgeren når borgerens mål, du er ansvarsbevidst, og selvstændig.
Du kan se job- og personprofilen for Pædagog her, Omsorgsmedhjælper her og Pædagogisk Assistent her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL.
Tiltrædelse 1. februar eller snarest herefter.
Arbejdstid pr. uge 32-37.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jonas Jeppson på telefon 2011 9107 eller mail: [email protected].
Ansøgningsfrist torsdag 10. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 eller 4.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Afdeling: Socialpædagogisk Center
Ansøgningsfrist: 10 January 2025
Placering: Ved Åsen 1, 4700, Næstved
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: