Få opslag som dette inden alle andre

Jurist eller juridisk sagsbehandler til Team Ejendomsjura og arealudvikling

Næstved Kommune



Til vores nyetablerede Team Ejendomsjura og Arealudvikling i Næstved Kommune søger vi en kollega, som kan bistå os med at løse en række spændende og alsidige juridiske opgaver inden for ejendomsområdet.

Teamet hører til i kommunens Center for Ejendomme og Indkøb, der netop har reorganiseret sig blandt andet med henblik på at samle alle centrets juridiske og ejendomsretlige opgaver under ét team.

Vi søger en ny kollega, der kan bidrage med stærke faglige egenskaber og professionel sagsbehandling. Vi tilbyder ansvarsfyldte og udfordrende arbejdsopgaver samt et uformelt arbejdsmiljø med god plads til sparring og masser af udviklingsmuligheder.

Om teamets opgaver og jobbet:
Team Ejendomsjura og Arealudvikling beskæftiger sig med en bred portefølje af opgaver inden for ejendomsområdet. Blandt andet behandler teamet sager vedrørende:

  • Køb og salg af fast ejendom • Udbud og salg af ubebyggede erhvervsarealer
  • Nyudstykning, udbud og salg af parcelhusgrunde
  • Tilsyn med almene boligorganisationer i Næstved Kommune
  • Udlån og udleje af kommunal ejendom (både bygninger og ubebyggede grunde)
  • Øvrig aftaleindgåelse vedrørende kommunal ejendom
  • Servitutret og tinglysningsarbejde i vid udstrækning
  • Forpagtningsaftaler • Behandling af aktindsigter
  • Andre forefaldende juridiske opgaver og spørgsmål relateret til kommunal ejendom

Teamet består aktuelt af syv erfarne og dedikerede medarbejdere, hvoraf tre medarbejdere er jurister. Der er således rig mulighed for sparring og faglig udvikling. Teamet forventer at ansætte to kollegaer, hvoraf denne stilling er den ene, primo 2025.

I forbindelse med teamets sagsbehandling arbejder teamets medarbejdere tæt sammen med kommunens øvrige centre, og arbejdsopgaverne er således oftest af tværfaglig karakter.

Der er tale om et område, som har stor politisk bevågenhed, og derfor opnår du også hurtigt stor erfaring med at arbejde og navigere i en politisk styret organisation, hvor opgaveløsningen til tider kan være både hastende, kompleks og også hurtigt forandrende. Det gør både arbejdsopgaverne og håndteringen udfordrende og samtidig enormt spændende.

Vi søger:
En person med interesse og indsigt i ejendomsområdet og jura.

Det er vigtigt for os, at du brænder for at arbejde med kontrakt- og aftaleret, da en del af arbejdet vil bestå i kontraktudarbejdelse samt kontraktopfølgning og -styring.

Hvis du ikke allerede har indsigt og/eller erfaring med almenboligområdet, er det tillige vigtigt, at du har mod på at blive klogere herpå.

Du skal være udadvendt, videbegærlig og frisk på at tænke anderledes og nyt når det giver mening for at fremme processerne og arbejdets kvalitet.

Herudover drømmer vi om, at du:

  • har erfaring med juridisk arbejde, enten som uddannet jurist eller erhvervsjurist, juridisk sagsbehandler, advokatsekretær, sagsbehandler eller anden ansat inden for erhvervsleje- /lejeområdet, mæglerbranche, domstol eller lignende,
  • har mod på nye opgaver og gerne vil sætte dig ind i kompleks lovgivning m.v.,
  • er skarp og præcis i skrift og tale, • er nysgerrig og tænker løsningsorienteret,
  • tør tage stilling og træffe beslutninger, også hvor de er forbundet med stort ansvar og risici, og
  • udviser ejerskab og tager ansvar for de sager, som du behandler.

Vi tilbyder:
Et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø med ligeværdig arbejdsfordeling og samarbejde på tværs af faggrupper. Der vil samtidig være gode muligheder for faglig udvikling i et lærings- og samarbejdsorienteret miljø med energiske og gode kolleger, der brænder for det arbejde, som de laver.

Center for Ejendomme og Indkøb prioriterer i øvrigt at tilbyde en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med plads til bl.a. hjemmearbejde.

Du får arbejdsplads på rådhuset i Næstved Kommune, som er placeret i byens centrum tæt på både parkeringsmuligheder og offentlig transport. Rådhuset har en kantine, som tilbyder både køb af morgenmad og forskellig frokost m.v.

Løn – og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. marts 2025.

Arbejdstid pr. uge er 37 timer.

Arbejdsstedet er Center for Ejendomme og Indkøb, Teatergade 8, 4700 Næstved.

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Ida Buhl Alsgren på tlf. 5588 6218.

Ansøgningsfrist: senest onsdag den 8. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventer vi at i uge 3-4 2025.

Næstved Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning.

Afdeling: Center for Ejendomme og Indkøb

Ansøgningsfrist: 08 January 2025

Placering: Teatergade 8, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2712986//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.