Få opslag som dette inden alle andre

2 afdelingsledere søges til Botilbud i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Greve Kommune



2 afdelingsledere søges til Botilbud i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med autismespektrumforstyrrelser eller multihandicappede unge? Vi søger 2 engagerede og nærværende afdelingsledere, der kan stå i spidsen for både opstarten af nye tilbud og ledelse af eksisterende.

Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med autismespektrumforstyrrelser eller multihandicappede unge? Vi søger 2 engagerede og nærværende afdelingsledere, der kan stå i spidsen for både opstarten af nye tilbud og ledelse af eksisterende.

Om os
I Greve Kommune er vi stolte af at være en organisation, der prioriterer det sociale udfører område højt. Vi er kendt for vores faglige professionalisme, høje ambitioner og fokus på kvalitet. Vores mission er at skabe de bedste rammer for borgere med særlige behov, og vi arbejder målrettet på at udvikle og forbedre vores tilbud, så de altid afspejler den nyeste viden og bedste praksis.

Vi har en stærk faglig kultur, hvor vi vægter samarbejde, innovation og udvikling højt. Vores mål er at sikre borgerne en helhedsorienteret indsats tæt på deres nærmiljø, så de oplever livskvalitet, tryghed og støtte til at leve et meningsfuldt liv. Som en del af denne indsats befinder vi os i en spændende udviklingsfase, hvor vi løbende etablerer nye tilbud og styrker vores eksisterende indsatser.

Hos os bliver du en del af et miljø, hvor fagligheden er i centrum, og hvor vi sammen med borgerne skaber fremtidens løsninger for de borgere, vi er her for. Vi tror på, at kvalitet i kerneopgaven går hånd i hånd med udvikling af både medarbejdere og organisation.

Stilling 1. Afdelingsleder for Botilbuddet Vangeleddet og Grønlykkeparken
I denne stilling vil du både blive afdelingsleder for Vangeleddet, som er et veldrevet botilbud, men vil også skulle opstarte et nyt tilbud i Grønlykkeparken. Du skal således have lyst til at indgå i en udvikling af et helt nyt tilbud efter §105/§85 området. Målgruppen for begge tilbud er borgere med autismespektrumsforstyrrelser.

På Vangeleddet er der 24 pladser. I Grønlykkeparken bliver der 12.

Stilling 2. Afdelingsleder for Dahliahuset
Som afdelingsleder for Dahliahuset får du ansvaret for både botilbuddet og det tilknyttede aktivitets- og samværstilbuddet. Målgruppen er unge med multihandicap. Din første opgave bliver at opstarte tilbuddet, med alt hvad det indebærer, af ansættelser af personale, indretning af tilbuddet, udarbejdelse af procedurer og retningslinjer, samarbejde med tilsyn osv. Dahliahuset og aktivitets- og samværstilbuddet får 6 pladser.

I begge stillinger ønsker vi af dig
Vi søger 2 afdelingsledere med stærke faglige profiler, der vil være med til at skabe de bedste rammer for borgere med autismespektrumforstyrrelser og komplekse funktionsnedsættelser. Du har en sundheds- eller socialfaglig baggrund, solid erfaring med målgruppen og en naturlig evne til at engagere og motivere dine medarbejdere. Som leder er du synlig og nærværende, og du formår at balancere faglig, administrativ og strategisk ledelse.

Din tilgang til ledelse er systematisk og metodisk, og du har et vedvarende fokus på høj faglig kvalitet og udvikling. Du arbejder med en anerkendende tilgang, som skaber et trygt og motiverende miljø for både borgere og medarbejdere.

Din rolle bliver alsidig og meningsfuld. Du skal både skabe rammerne for en helhedsorienteret hverdag for borgerne og understøtte medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. Særligt i starten af din ansættelse vil du få en vigtig rolle i opbygningen og udviklingen af tilbuddet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte ansættelse af personale, indretning af tilbuddet, udarbejdelse af procedurer og retningslinjer samt samarbejde med tilsyn og andre aktører. Det er en spændende og stor opgave, som du ikke vil stå alene med, som giver dig mulighed for at påvirke din arbejdsplads i den optimale retning.

Du får også en vigtig rolle i at bidrage til et stærkt og velfungerende ledelsesteam, hvor vi sammen skaber et trygt, anerkendende og samarbejdsorienteret miljø. Det er vigtigt, at vi får blik for hinandens kompetencer og sikrer et solidt fundament for et velfungerende og dynamisk samarbejde på tværs af organisationen.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med borgere med autismespektrumforstyrrelser, multihandicap eller komplekse funktionsnedsættelser.
  • Kan lede botilbud og aktivitets- og samværstilbud med fokus på kvalitet og helhed i borgernes hverdag.
  • Er optaget af at udvikle det sundheds- og socialfaglige felt.
  • Har en systemisk tilgang, der favner både drift og udvikling.
  • Kan sætte retning og sikre trivsel for både borgere og medarbejdere.
  • Har stærke kompetencer i at dokumentere og formidle, både skriftligt og mundtligt.
  • Gerne har en relevant lederuddannelse eller er indstillet på at tage en.

Som afdelingsleder får du en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet og udvikling, samtidig med at du skaber de bedste rammer for borgerne og et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere. Din indsats bliver afgørende for at skabe et stærkt fundament for tilbuddene og for at bidrage til et samarbejde præget af tillid, anerkendelse og fokus på fælles mål.

Øvrige oplysninger
Vi har 3 afdelingsstillinger i opslag, når du søger, er det vigtigt at du skriver hvilken stilling du ønsker. Hvis du søger begge stillinger, skriver du dette. Hvis du ønsker at søge vores tredje stilling, som er ”Afdelingsleder for Støtte, Vejledning og Forebyggende indsatser” skal du sende en ansøgning til dette opslag.

Stillingerne er på 37 timer og du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for det sociale udfører område Rikke Jannerup på telefon 22327156 eller afdelingsleder Maria Skov på telefon 40716864. Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk. Vi forventer at afvikle 2 samtalerunder, til den sidste gøres brug af en case. Samtalerne finder sted i uge 3 og 4.

Ansøgningsfrist: 12 januar 2025.

Afdeling: Rådhusholmen 5, st 2670 Greve

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2713030//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.