Få opslag som dette inden alle andre

Oversygeplejerske til Akutafdelingen, NSR-Sygehuse, Slagelse Sygehus

Region Sjælland



Vil du være leder i en afdeling, hvor vi sætter det akutte patientforløb forrest og arbejder på tværs, fordi vi ved, at ’sammen er vi bedst’?
Vi søger en erfaren oversygeplejerske, som vil være med til at styrke Akutafdelingens mål, den faglige udvikling og kulturen.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er vores mission at sikre gode sammenhængende patientforløb ved at samarbejde på tværs. Vi planlægger vores forløb, så vi anvender vores ressourcer optimalt samtidig med at vi sikrer høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling af medarbejdere og ledere.

Afdelingen består af ca. 80 sygeplejersker/Social- og Sundhedsassistenter. Du vil dele ledelsen med en anden oversygeplejerske og den ledende overlæge. Vi har en udviklingssygeplejerske, en kvalitetsmedarbejder, samt en vagtplanlægger. Dit primære ansvarsområde er at lede den daglige drift i afdelingen, hvor vi håndterer de akutte og kritiske patientforløb samt traumepatienter. Afdelingen har en skadestuen i Slagelse samt en skadeklinik i Næstved. Vi arbejder med kompetencekort, onboarding og kvalitet i patientforløbene. I 2025 skal vi arbejde med nye styrkede patientforløb i et samlet Akuthus, og vi har derfor brug for en leder, som kan være med til at understøtte og bidrage til denne forandring.

Vi lægger vægt på at have en anerkendende kultur og hos os er åbenhed, engagement og arbejdsglæde nøgleord, som vi kontinuerligt arbejder med at styrke. Det er vores må at lede en hverdag, hvor medarbejderne bedst muligt kan varetage deres opgaver og trives i arbejdsfællesskabet.

Tag evt. et kig på afdelingens instagram:

Akutafdelingen Slagelse, Instagram

Vi tilbyder:

  • En spændende afdeling der hele tiden ser muligheder for at styrke patientforløbene
  • En attraktiv og selvstændig lederstilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • Et tæt samarbejde i ledergruppen, hvor vi sammen udvikler vores ledelse og den fælles opgaveløsning både i afdelingens tværfaglige ledergruppe og på tværs af sygehuset
  • En afdeling hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling i konstant udvikling

Om dig:
Du er uddannet sygeplejerske, ikke nødvendigvis med klinisk erfaring fra akutområdet. Du har solid ledererfaring, hvor du ser ledelse som dit hovedfag. Vi ser gerne, at du har en lederuddannelse, eller er indstillet på at gennemføre en. Du har forståelse for vigtigheden af økonomistyring og prioriterer dette højt i din ledelsesopgave. Du besidder et digitalt mind-set, da hele sygehuset arbejder med fokus på digitalisering og ser digital transformation som et middel til mere effektive behandlinger og arbejdsgange.

Udover ovenstående kvalifikationer, har vi et stort ønske om, at du besidder nedenstående kompetencer, som vi mener, er vigtige forudsætninger for et succesfuldt samarbejde

  • Er drevet i at arbejde med forandringsledelse og ser på helheden i afdelingen
  • Er royal overfor samarbejdspartnere og organisationen som helhed
  • Anerkendende og tillidsfuld og har en medinddragende kommunikation og tilgang
  • Har gennemslagskraft og kan formidle klare budskaber på en handlingsanvisende måde
  • Er god til at skabe følgeskab og trivsel i din afdeling
  • Arbejder tværfagligt og danner relationer på tværs af hele sygehuset
  • Er omstillingsparat og trives med at arbejde i et højt tempo

Om Akutafdelingen:
Akutafdelingen er opdelt i et akutmedicinsk kerneområde, som indeholder fasttrack, traume- og kritisk syge medicinske forløb og et afsnit, som kan håndtere patientforløb op til 48 timer. Afsnittet bemandes lægefagligt af de medicinske og kirurgiske afdelinger. Det bidrager til at sikre de bedste patientforløb med færre overflytninger og endnu større arbejdsglæde for personalet.

Akutafdelingen arbejder aktivt med grund-, videre og efteruddannelse indenfor både SSA, sygeplejerske- og lægegruppen. Vi har tilknyttet en forskningsenhed i Akutafdelingen, som arbejder tværfagligt med forskning og udvikling inden for det akutmedicinske område.

Vi lægger vægt på ansvar, høj faglighed og stærkt samarbejde mellem vores mange sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, terapeuter, sekretærer og læger.

Hvis dette lyder som en stilling for dig, er du velkommen til at ringe til Chefsygeplejerske Christian Jørgensen på tlf. 93 56 64 26 eller skriv en mail [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

1. samtale forventes afholdt d. 03.02.2025 og 2. samtale forventes afholdt d. 07.02.2025

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
039167

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
18. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
27. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713258//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.