Få opslag som dette inden alle andre

Chefkonsulent til udvikling af standardisering inden for bæredygtighed

Dansk Standard



Er du motiveret af at gøre en forskel, og ønsker du være med til at skabe fremtidens krav inden for bæredygtighedsområdet? Er du samtidig en person, der har evnen til at få området op at flyve i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet?

Dansk Standard udvikler standarder, der understøtter kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed til gavn for danske virksomheder og det danske samfund gennem nationalt, europæisk og internationalt standardiseringsarbejde. Behovet for standarder vokser, og vi oplever en stigende efterspørgsel efter værktøjer, der kan skabe fundamentet for en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling.

Vi søger en ny kollega, som vil sætte sig i spidsen for at drive udviklingen og øge effekten inden for bæredygtighedsområdet i samarbejde med det øvrige team.

Om jobbet
Som chefkonsulent vil du indgå i vores afdeling Digital & Bæredygtighed, hvor du vil få ansvaret for at implementere vores strategiske indsatser inden for bæredygtighedsområdet. Du skal tage ansvar for at skabe og udvikle partnerskaber, samarbejde med myndigheder og etablere brancheaftaler. Du skal sammen med vores salgsteam og det faglige bæredygtighedsteam udvikle kommercielle produkter, skabe dialog med virksomheder og tiltrække nye medlemmer til vores udvalg. Du skal være med til at opdyrke nye standardiseringsemner og formidle viden til interessenter samt være med til at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder bl.a. gennem deltagelse i internationale møder.

Derudover skal du selv udvikle og være ansvarlig for at drive standardiseringsudvalg og netværk inden for bæredygtighedsområdet, herunder sikre fremdrift i udvalgsarbejdet og vejlede udvalgsmedlemmerne om, hvordan de opnår størst mulig værdi ved at deltage i standardisering.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Lede udviklingen af standardisering inden for bæredygtighedsområdet politisk og kommercielt i samarbejde med teamet – herunder bidrage til påvirkning af nationale politiske dagsordner og udvikling af kommercielle produkter
  • Udvikle og facilitere standardiseringsudvalg, fx Bæredygtighed og forretningsudvikling, Biodiversitet, SDG, Miljø og cirkulær økonomi, Kvalitetsledelse (ISO 9001), Miljøledelse (ISO 14001) mv.
  • Sikre budgetter inkl. opnåelse af mål og finansiering
  • Udarbejde og realisere go-to-market-planer for de vigtigste standarder
  • Opdyrke nye emner – herunder afdækning af kundernes interesser og behov
  • Bidrage med standardiseringsfaglig vejledning af kunder og interessenter
  • Løbende formidle resultater og succeshistorier, fx via SoMe.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse – fx samfundsvidenskabelig eller inden for miljø – samt viden og erfaring inden for bæredygtighedsområdet. Derudover vil det være en fordel, hvis du har arbejdet inden for det politiske felt af bæredygtighedsområdet, fx i en brancheorganisation, styrelse eller lign., eller at du har evner og interesse for at arbejde med policy-områder. Du skal være god til at håndtere flere forskellige opgaver, være eksekverende og kunne facilitere gode processer, hvor du skal navigere mellem flere interesser. Du har erfaring med at arbejde på det strategiske niveau og har evnen til at sætte retning.

Du har en forretningsorienteret indstilling og fokus på at tilgodese kundernes behov med professionel vejledning og service. Vi forventer, at du kan være styrende og sikre fremdrift for kunderne.

Vi ser dig som en engageret, professionel, struktureret og initiativrig person, der bidrager til et godt socialt miljø på arbejdspladsen. Vores kultur er kendetegnet ved holdånd og fællesskab om opgaverne, og vi vægter samarbejde højt.

Om Dansk Standard som arbejdsplads
Dansk Standard er en engageret, uformel og højt specialiseret arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os kan du balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vi er 200 medarbejdere med mange forskellige færdigheder, og vi bor i Portland Towers centralt i Nordhavn. I vores kultur vægtes samarbejde, tillidsforhold og ansvarsfrihed højt. Vi har et aktivt socialt miljø med kunstforening, sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt og senest den 12. januar 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Anne Holm Sjøberg på [email protected] eller 23 23 89 89.

Afdeling: 16 STA - Digital & Bæredygtighed

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Göteborg Plads 1, 2150, Nordhavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Standard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Standard

Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos os. Vi rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at vores overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713374//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.