Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesstilling til Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, Kardiologisk Intensiv Afsnit 2143, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Hjertemedicinsk intensiv afsnit tilbyder en uddannelsesstilling til specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Vi er Danmarks eneste intensive afsnit med kardiologi som selvstændigt subspeciale, og vi søger en ny kollega, der ligesom os drives af en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor den livsvigtige, basale sygepleje går hånd i hånd med højteknologisk monitorering og behandling til den kritisk syge hjertepatient. Som intensivsygeplejersker varetager vi alt fra f.eks. modtagelse af patienten netop genoplivede efter hjertestop til perkutan koronar intervention (PCI), pleje, behandling og avanceret monitorering af patienter med livstruende kredsløbs- og organsvigt samt en rolig, værdig afslutning på livet for de patienter, hvor videre behandling vurderes udsigtsløs.

Min motivation for at søge uddannelsen i intensivsygepleje udsprang af min interesse for den komplekse patient, udfordrende og akutte situationer samt relations dannelse med patient og pårørende. Jeg har i denne sammenhæng et ønske om at udvide min erfaring, viden, kompetencer og kunnen. Jeg er meget motiveret af den refleksivitet der kendetegner intensivsygeplejen - både fagligt, klinisk, menneskeligt og etisk - og netop kombinationen og helheden af disse - dette driver mig. Jeg ønskede derfor at dykke endnu mere ned i specialet både teoretisk, som praktisk, hvorfor jeg ser uddannelsen i intensivsygepleje som utrolig tiltalende og motiverende. (Caroline, 27år, introkursist.)

Vi kan tilbyde dig et velstruktureret uddannelsesforløb med både teoretisk og kliniks udvikling over to år. Din 2-årige uddannelse består af 3 del: Introperiode (6 måneder), 1 del (9 måneder) og 2. del (9 måneder). Uddannelsen er svarende til 90 ECTS-point. Stillingen er på fuldtid.

Under introduktionsdelen skal du opnå grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer om intensiv sygepleje og behandling samt en opdateret viden om anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, forebyggelse af infektioner og hygiejne.

På 1. del er der et teorimodul som indeholder ca. 210 timers undervisning, og det afsluttes med eksamen (Multiple Choice og en sygeplejecase).

På 2. del gennemgår man et 2 ugers praktik på opvågningen, 6 ugers praktik på anden intensiv i regionen samt 4 ugers valgfri praktik. Hele forløbet afsluttes med en skriftlig opgave. I løbet af uddannelsen arbejder du med kompetencekort samtidig med løbende evalueringssamtaler. Kompetencekortene fokuserer på centrale kerneområder inden for intensiv sygepleje og behandling, og er udarbejdet på baggrund af læringsmål for de enkelte uddannelsesdele. Kompetencekortene er et redskab for faglig læring og refleksion samt kobling mellem teori og klinisk praksis. Du vil gennem alle perioder få vejlederdage med en mentor.

Vi søger dig som:

  • Har en professionsbachelor i sygepleje og dansk autorisation
  • Har mindst 2 års fuldtidserfaring, minimum 1,5 år fra somatikken
  • Har lyst til at arbejde med den kritisk kardiologiske syge patient
  • Er motiveret og har lysten til at gennemføre et krævende uddannelsesforløb
  • Har fagligt engagement samt en høj grad af selvindsigt og ansvarlighed

Afsnittet er meget forskningsaktivt og vi forventer at ansøgere er indstillet på at bidrage til den tværfaglige forskning. Vi forventer også at ansøgere tager ansvar for egen uddannelse også uden for det lagte program og bidrager med at lære fra sig.

Vagtplan: Vi har fokus på work/life balance og kan tilbyde vagtplanlægningen gennem ønskeplaner. Det vil være muligt at få 8 timers arbejdsweekend hver tredje weekend, eller 12 timers arbejdsweekend hver 4 weekend, imod at præstere 36 ekstra weekendtimer hvert halve år. Hvis man er ansat på 37 timer, vil der være mellem 8-10 vagter på 4 uger. Vi arbejder på at indføre rådighedsvagter på frivillig basis.

Kan du se dig selv som en del af Rigshospitalets kardiologiske intensiv afsnit og har du de færdigheder, kvaliteter og kompetencer som vi leder efter, vil vi glæde os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfrist søndag d. 12. januar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 og 4.

Tiltrædelse 1. marts 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som sendes online via linket på denne side.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil se afdelingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Eva Anderlo på 35 45 97 74 eller [email protected] eller uddannelsesansvarlige og Kliniske Sygeplejespecialist Cecilie Fuglsbjerg 35 45 12 29 eller [email protected]

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713482//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.