Sagsbehandler / administrativ medarbejder til Teknisk Forvaltning.
Fanø Kommune
Fanø Kommune, Teknisk forvaltning
Den særlige ø-DNA
Fanø er en lille ø-kommune. Derfor er det noget helt særligt at arbejde her - ligesom det er at bo her. Fanøs unikke beliggenhed, natur og vejrlig er en fælles motivation, som du også får rig lejlighed til at dele og nyde.
Teknisk Forvaltning er ét team, der arbejder tæt sammen om opgaverne. I en lille forvaltning som vores får du lov til at komme hele vejen rundt om alle opgaver og projekter, og du kommer til at arbejde med en meget bred opgaveportefølje.
Det sker i et tæt samarbejde med kolleger, politikere, borgere og andre aktører, og med høj energi og engagement. Det er en del af den særlige ø-DNA.
Vores nye kollega skal derfor være af et særligt stof, der trives med varierende opgaver, at arbejde på tværs og sammen med mange forskellige parter, samt følge sine aktiviteter helt til dørs.
Arbejdsopgaver:
- Udvikling, køreplanlægning og drift af offentlig transport i samarbejde med busoperatøren. Fanø har sit eget trafikselskab.
- Sagsbehandling af ansøgninger om offentlige arrangementer, samt deltage i tværfaglige møder med politi, beredskab og øvrige syd- og sønderjyske kommuner.
- Planlægning og behandling af trafikkampagner og hastighedsmålinger. Herunder deltage i tværfaglige møder om cykelalliance, trafiksikkerhed og skadestueprojekter med andre aktører.
- Sagsbehandling af ansøgning om råden over offentligt vejareal, samt kørselstilladelser.
- Planlægning og afholdelse af møder med Grønt råd, grundejerforeninger m.fl. med deltagelse af borgere, politikere og andre aktører.
- Dagsordensamler for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget.
- Ad hoc opgaver.
Din personlige profil
Det er vigtigt, at du:
- trives med at have mange bolde i luften.
- trives med en omskiftelig hverdag.
- holder af at følge dine opgaver hele vejen igennem og sikre dig, at de også virker og har den ønskede effekt.
- er god til at samarbejde på tværs og sætter pris på vidensdeling.
- er handlekraftig og tager initiativ.
- kan formulere dig både på skrift og i tale.
- kan arbejde selvstændigt med opgaverne og være med til at udvikle opgaveløsningen.
- har et smittende engagement og højt humør.
- har kørekort.
Din baggrund
Du kan have en baggrund som administrationsbachelor eller erfaren administrativ medarbejder.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- har arbejdet i en politisk ledet organisation.
- har erfaring med administration.
- har erfaring med forvaltningsloven, samt kan sætte dig ind i lovstof.
- er fortrolig med forskellige IT-systemer, og gerne kendskab til KMD Nova, Opus, NFOA, Fartviser.dk, FirstAgenda, Skyhost og Microsoft Office-pakken
Lidt om at arbejde hos os
Arbejdet er selvstændigt, alsidigt, og med høj grad af indflydelse og fleksibilitet.
Vi har travlt, og hverdagen kan være hektisk. Men vi prioriterer at have plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling.
Omgangsformen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv. Og der er plads til et godt grin sammen med kolleger såvel i som uden for arbejdstiden.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er normeret til 37 timer pr. uge. Ansættelse snarest muligt.
Hvis du vil vide mere
Du kan kontakte teknisk direktør Jan Bøge Sørensen på tlf. 40 24 06 90 eller mail [email protected]
Ansøgning
Ansøgning med CV og eventuelt andre relevante dokumenter sendes til os senest mandag den 6. januar 2025. Vi afholder løbende samtaler.
Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: