Teamleder til arbejdet med statistik og dataformidling
Styrelsen for IT og Læring
Teamleder til arbejdet med statistik og dataformidling
Dine arbejdsopgaver
Som teamleder arbejder du tæt sammen med kontorcheferne i Center for Statistik og Dataformidling om den daglige ledelse af vores agile teams, hvor du bidrager til den faglige og personalemæssige ledelse.
Dine daglige opgaver består blandt andet af:
- Faglig ledelse og koordinering med udgangspunkt i STILs overordnede strategi og kerneopgaver
- Håndtering af stakeholders, både indenfor og udenfor ministeriet.
- Den daglige personaleledelse af medarbejderne i et eller flere teams i form af sparring, udvikling og trivsel.
- Afholdelse af MUS og lønforhandlingssamtaler.
- Sikring af kompetenceudvikling af både teams og individuelle medarbejdere.
- Personaleadministration ved ferie, sygedom og tidsregistrering.
Du vil som udgangspunkt få ansvaret for 2 teams med ca. 5-10 medarbejdere i hver.
Herudover vil du indgå i centerets samlede ledelse og styring af tværgående strategiske opgaver på statistikområdet.
Din profil
- Vi forventer, at du har erfaring med datadrift/-udvikling, herunder ledelse af agile teams.
- Du har blik for at kunne omsætte de vigtigste forretningsmæssige ønsker til solide data-leverancer.
- Du har erfaring fra politisk styrede organisationer, herunder gerne som leder.
- Vi lægger vægt på god ledelse og har fokus på faglig sparring, prioritering og tilgængelighed.
Vi bedriver fælles ledelse af mange opgaver, og du skal derfor:
- Se et tæt samarbejde med ledelseskolleger som vejen til bedre resultatskabelse.
- Kunne se på tværs af områder og finde potentialeme for effektiv fælles opgaveløsning og udvikling.
Du bliver en del af Center for Statistik og Dataformidling (SDF)
SDFs hovedopgaver er at indsamle, bearbejde og udstille data på hele Børne- og Undervisningsministeriets område.
Centeret driver ministeriets datavarehus og øvrige tekniske platforme til at indsamle og udstille statistik både internt i ministeriet og ud til hele sektorens institutioner og interessenter, hvor data bruges til alt lige fra borgernære beslutninger som fx skolevalg, over kvalitetsopfølgning lokalt og centralt, til politisk betjening af minister og folketing.
Derudover står centeret for alle opgaver knyttet til den faste produktion af data, samt udvikling af nye data, herunder samarbejdet internt i styrelsen, på tværs af ministeriets enheder og med eksterne aftagere og leverandører af data på området.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2025.
Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV eller Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mia Aistrup via tlf. 29 21 35 06 eller mail [email protected] eller kontorchef Jesper Lund via tlf. 51 24 54 05 eller mail [email protected].
Du kan også se mere om vores arbejde på uddannelsesstatistik.dk eller på vores hjemmeside stil.dk.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest d. 5. januar
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: