Få opslag som dette inden alle andre

Byggeledere til fjernvarmeudrulning

Vestforbrænding



Vil du være byggeleder i en branche med stort politisk fokus? Vil du lave store og vigtige infrastrukturprojekter? Vil du være med til at sikre, at vores kommende kunder får en god kundeoplevelse? Og vil du være med til at følge op på tidsplaner og kvalitet samt sikre en god relation til vores entreprenører? Så er det dig vi leder efter!
Er du koordinator med kundetæft?
Som byggeleder kommer du til at koordinere sammen med projektlederen, afholde byggemøder med entreprenørerne og varetage tilsynsopgaven på sektionens mange spændende fjernvarmeprojekter. Generelt er du med til at sikre, at fjernvarmekunderne får en god oplevelse, fra vi går i jorden, til vi har idriftsat deres fjernvarmeunit og reetableret på deres matrikel.

I tæt samarbejde med projektlederen og organisationens øvrige medarbejdere skal du:

  • Gennemgå projektmaterialet sammen med projektlederen inden det udbydes
  • Godkende tegninger og løsningsforslag fra rådgiver, i samarbejde med projektlederen
  • Have daglig dialog med entreprenører og kommunale tilsynsførende
  • Føre tilsyn på byggepladserne i vores forsyningsområde og følge op på kvalitet og tidsplaner
  • Løbende dokumentere, kvalitetssikre og arkivere det udførte arbejde (KS-materiale)

Du bliver projektlederens praktiske støtte, så alle forhold refereres direkte ind til projektlederen. Du kommer til at deltage i byggemøder både med og uden projektlederne, og skal i den forbindelse sikre dokumentation og journalisering i vores dokumenthåndteringssystem, så andre efterfølgende kan finde det, heriblandt driften. Et godt og tillidsfuldt samspil med projektlederne er essentielt.

Praktisk erfaring fra byggebranchen
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse med praktisk erfaring fra byggebranchen. Ud over det vil det være gavnligt, hvis du kan sætte flueben ved nogle af nedenstående punkter:

  • Kørekort til bil
  • Erfaring med anlægs- eller VVS-arbejde og med større anlægsentrepriser
  • Erfaring med at føre tilsyn på byggepladser
  • Kendskab til fjernvarme og god teknisk og økonomisk forståelse
  • Kendskab til AB18 og måske endda DS475
  • Erfaring med CAD-tegning og generelt IT på brugerniveau

I dit daglige arbejde får du en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen, så det er essentielt at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Du vil få din daglige gang både på Vestforbrændings hovedkontor i Glostrup og på byggepladserne rundt omkring i vores forsyningsområde. Som person har du fokus på kvalitet, evne til at se detaljer, du er initiativtagende og forstår værdien i at dokumentere beslutninger og processer på de enkelte projekter med notater og referater.

Bliv del af et team med vokseværk
Du vil indgå i en sektion, hvor der på nuværende tidspunkt er en sektionsleder, fire projektledere, en assisterende projektleder, to byggeleder og en studentermedhjælper. Forventningen er, at sektionen vil vokse i takt med opgaverne de kommende år og være omkring tolv medarbejdere i starten af 2025.

Du bliver samtidig del af en stor projektafdeling, hvor der altid er nem adgang til faglig sparring og støtte. Vores mål er tydelige og vi leverer direkte ind til at realisere Vestforbrændings store strategi. Vi har et tæt samarbejde, mange muligheder og masser af dialog om alle de spændende projekter som vores afdeling varetager.

Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.

Vi gør opmærksom på, at vi grundet udvidelse søger flere byggeledere.

Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest den 12. januar 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i ”Eksisterende net og stik”, Mathias Skov, på telefon 29 31 90 06 eller mail: [email protected]

Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714002//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.