Få opslag som dette inden alle andre

Administrationschef til Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Har du lyst til og mod på en administrativ ledelsesopgave i et spændende forsknings- og undervisningsmiljø, hvor to dage sjældent er ens? Er du en empatisk og engageret personaleleder, og har du styr på administrative processer? Så er rollen som administrationschef for Institut for Statskundskab måske lige noget for dig!
Vi uddanner de kandidater, som senere vil beklæde samfundets ledende poster. Her forsker danske og internationalt kendte videnskabsfolk. Vi er en arbejdsplads præget af kloge hoveder og højt aktivitetsniveau og har dermed behov for at facilitere og supportere undervisning og forskning på effektiv vis.

Dine opgaver
Som vores nye administrationschef skal du – i tæt samarbejde med instituttets øvrige ledelse – lede, koordinere og kvalificere instituttets daglige drift og sekretariatets opgaver. KU er i færd med at etablere en ny fælles administrativ organisering på tværs af universitetet, ligesom instituttet som del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet flytter til KU’s Søndre Campus på Islands Brygge inden for en kortere årrække. Som administrationschef får du en vigtig opgave med at tilpasse og gentænke den lokale opgaveløsning og processer samt samarbejdsflader i forhold til den omgivende organisation.

Konkret får du ansvaret for at:

  • Lede og organisere arbejdet for sekretariatets 6 medarbejdere, samt studentermedhjælpere
  • Understøtte instituttets ledelse (planlægning, opfølgning, sparring, strategioplæg mv.)
  • Facilitere ansættelser, mødefora, APV, budget, høringssvar, mv.
  • Sekretariatet effektivt understøtter forskernes faglige aktiviteter såsom seminarer, workshops, ph.d.-forsvar og rejser samt sociale aktiviteter på instituttet
  • Repræsentere instituttet i diverse KU-fora
  • Etablere nye effektive arbejdsgange med KU’s fælles administration – herunder opbygge ny praksis for partnersamarbejde til nøglefunktioner såsom HR, økonomi og uddannelsesadministration

Din profil
For at blive en succes i rollen forestiller vi os, at du foruden en relevant kandidatuddannelse:

  • Har erfaring med ledelse – og gerne personaleansvar i den offentlige sektor
  • Har erfaring med sekretariatsarbejde og ledelsesbetjening, gerne indenfor forskningssektoren
  • Har kendskab til budgetstyring og økonomiopfølgning i den offentlige sektor
  • Er relationelt stærk og formår at bygge broer mellem personalekategorier – både i organisationen og til eksterne stakeholders
  • Forstår og motiveres af universitetets akademiske miljø og har blik for kerneopgavernes særlige karakter
  • Er struktureret, tager ejerskab og er garant for at komme i mål
  • Er rolig og kommunikerende og får andre med dig i kommunikationen
  • Skriver godt og flydende - både på dansk og engelsk

Din baggrund kan både være både være fra kommune, stat, uddannelsesinstitution, interesseorganisation mv. Vi anser det som positivt, hvis du har erfaring med det danske og internationale forskningsfinansieringslandskab og/eller det videregående uddannelsesområde, men det er ikke en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.

Om arbejdspladsen
Samfundets ledende poster beklædes i vidt omfang af kandidater fra vores uddannelser, og efterspørgslen på kandidater fra Institut for Statskundskab er stor. Vi har ca. 2000 studerende, fordelt på vores BA og MA uddannelser.

Samtidigt har instituttet danske og internationale forskere, som leverer forskning i europæisk særklasse. Instituttet har ca. 120 ansatte bestående af fastansatte videnskabeligt ansatte, herunder professorer, lektorer, seniorforskere, postdocs, ph.d.-studerende og videnskabelige assistenter, og administrative medarbejdere. Dertil kommer et antal gæsteforskere. Forskerne arbejder på ofte eksternt finansierede projekter inden for bl.a. demokrati, sikkerhed, konflikt, velfærd, politisk adfærd og det grønne skifte. Læs mere om instituttet.

Institut for Statskundskab hører ind under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og
holder til på det gamle kommunehospital ved søerne midt i København. Læs mere om SAMF. Københavns Universitet er Danmarks største universitet med 40.000 studerende og 10.000 medarbejdere. kr. KU’s ambition er at være blandt verdens bedste universiteter målt på forskningskvalitet, intellektuel kreativitet og uddannelse. Læs mere om KU.

Løn- og ansættelsesvilkår
Sekretariatslederen ansættes som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Administrationschefen bliver en del af instituttets ledelsesgruppe med direkte reference til institutlederen.

Processens forløb
Er du interesseret i stillingen som administrationschef på Institut for Statskundskab, skal du sende en ansøgning med bilag via KU's jobportal - klik på ’Søg stillingen’ nederst i opslaget.

Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse, erfaring mv.

Ansøgningsfristen er torsdag den 9. januar 2025.

Samtaler holdes i uge 3 og 4

Tiltrædelse forventes 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder Nina Græger på e-mail: [email protected].

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Nina Grænger på email: [email protected] eller vores tillidsrepræsentanter på email: [email protected].

Du kan også læse mere her

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 09-01-2025

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Afdeling/Sted: IFS

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714086//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.