Business Controller til Selecta Danmark - Selecta Denmark
Selecta A/S
Er du en skarp og erfaren Controller, der elsker at dykke ned i data og skabe værdi gennem analyser? Drømmer du om at blive en del af en virksomhed, der er førende inden for premium produkter og skræddersyede løsninger – og som samtidig har fuld fart på udviklingen af nye Food Tech-løsninger? Hvis ja, kan rollen som Business Controller hos Selecta være din næste spændende mulighed ⭐
Hvad indebærer jobbet?
Som Controller hos os får du mulighed for at udvikle og styrke controlling-funktionen og påvirke strategiske beslutninger. Du vil spille en central rolle i vores fortsatte vækst, bidrage til udviklingen af innovative løsninger og hjælpe med at styrke vores position som en af de førende aktører i Europa.
Du vil bl.a.:
- Udvikle og opbygge controller-funktionen til at understøtte vores forretningsstrategi
- Arbejde tæt sammen med ledelsen og rådgive om økonomiske beslutninger.
- Udarbejde rapporter og præsentere dem for ledelsen og bestyrelsen.
- Analysere tendenser og finde nye måder at forbedre vores resultater og rentabilitet.
- Samarbejde tæt med salg og marketing for at sikre maksimal indtjening.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi eller finans.
- Har mindst 6-7 års relevant erfaring inden for Business Control og analyse
- Besidder stærk forretningsforståelse og erfaring fra FMCG eller en lignende branche
- Er yderst kompetent i Excel, med erfaring i avanceret analyse og håndtering af store datamængder
- Er analytisk og proaktiv med evnen til hurtigt at identificere forbedringsmuligheder
- Taler flydende engelsk.
- Har erfaring med og kan stille krav til BI- og budgetsystemer
- Trives i en virksomhed med højt tempo og korte beslutningsveje
Hvem er vi?
Selecta er en af Europas førende virksomheder inden for innovative løsninger til mad, snacks, kaffe og drikkevarer. Med tilstedeværelse i 16 lande tilbyder vi premium produkter fra nogle af verdens mest kendte mærker. Vores mission er enkel: at sprede glæde og skabe mindeværdige øjeblikke for alle, vi når ud til. Læs mere om os på www.selecta.dk
Vil du med på holdet?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt, vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte vores rekrutteringskonsulent Sara Tamadon Nejad på [email protected].
Bliv en del af Selecta og vær med til at skabe fremtidens løsninger!
Afdelinger Økonomi
Lokationer Brøndby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: