Ingeniører til afvanding på vej-, jernbane- og større infrastrukturprojekter
Ramboll Group
- Bavnehøjvej 5, 6700 Esbjerg, Denmark
- Full-time
Job Description
Vi kigger ind i en spændende pipeline af infrastrukturprojekter og har derfor brug for at udvide vores team af afvandingseksperter, som i tæt samarbejde med kolleger i Transport, er med til at udvikle fremtidens vej-, jernbane- og infrastrukturnetværk.
Din rolle
Vi tilbyder dig en rolle som projektingeniør, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem eksperter indenfor Vand, Transport og øvrige discipliner, for at skabe integrerede løsninger. Du vil ikke blot få mulighed for at sætte dit aftryk på markante infrastrukturprojekter, men også bidrage til optimering af interne arbejdsgange og udvikling af vores ydelser og kompetencer indenfor afvanding.
Vores team af afvandingseksperter er fordelt på flere kontorer i Danmark, men arbejder tæt sammen og deler viden på tværs af lokationer. Som en del af Rambøll samarbejder vi også på tværs af landegrænser, herunder et tæt samarbejde med vores kolleger i Indien. Som projektingeniør vil du få mulighed for aktivt at bidrage til dette samarbejde og medvirke til en effektiv koordinering på tværs af sprog og kultur.
Helt konkret, vil din hverdag kunne bestå af opgaver indenfor:
- Projektering af afvandingsanlæg på vej-, bane- og andre infrastrukturprojekter
- Udarbejdelse af relevant teknisk dokumentation
- Bidrage til udarbejdelse af udbudsdokumenter
Om dig
Du er ingeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund gerne med erfaring som rådgiver, entreprenør, leverandør eller infrastrukturforvalter inden for afvanding og indenfor vej- og baneprojekter. Du har gode samarbejdsevner og har evnen til at omsætte din tekniske viden til værdiskabende rådgivning for dine kunder.
Vi forestiller os at du særligt har interesse og kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:
- Projektering af afvanding
- Dandas graf
- 3D projektering, gerne i Bentley Open Roads Design og Drainage & Utilities
- Gerne kendskab til Vejvand
- Myndighedsbehandling, herunder udledningstilladelser og vandsynsprotokoller
- Udbudsdokumenter
- Norm forståelse
- Samarbejde og kommunikation
- Grænsefladekoordinering
Placering er for os mindre afgørende. Uanset hvor i landet du befinder dig, så hører vi gerne fra dig.
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Investering i din udvikling
- Ledere og kollegaer du kan regne med
- Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
- Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage i ugen
- Tekniske ekskursioner og sociale arrangementer
- Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.
Interesseret?
Vi håber at ovenstående har vakt din interesse og at du har lyst til at blive en del af vores team, hvor vi arbejder på nogle af de mest markante infrastrukturprojekter i Danmark!
Ansøgningsfrist: 31. januar 2025, men vi er klar til at reagere hurtigt hvis du har din profil vi søger.
Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.
Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: