Få opslag som dette inden alle andre

Engageret teamleder til Visitation og Hjælpemidler i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune



Vil du være med til at udvikle borgernær visitation og implementere den nye ældrelov så, så læs videre…

Vi søger en faglig engageret og udviklingsorienteret teamleder, som har lyst til at være med til at præge det spændende arbejde, der ligger foran os med udvikling af vores visitationspraksis på hjemmehjælpsområdet.

Vores fokus er på borgerens ressourcer og mulighed for rehabilitering samt på dialogen med både borger, pårørende og vores mange samarbejdspartnere. Du får her mulighed for en hverdag, hvor din opgave både kommer til at handle om teamledelse, samarbejde internt og eksternt i Frederiksberg Kommune og om udvikling og implementering af en ny visitationspraksis. Alt dette i samarbejde med medarbejdere og ledere i Visitation og Hjælpemidler samt vores borgere, pårørende, samarbejdspartnere, brugerorganisationer mfl.

Vi er en arbejdsplads med 50 kolleger, der med høj faglighed og engagement arbejder med at skabe velkoordinerede forløb og rammer, der understøtter et aktivt, værdigt og meningsfuldt liv for de mange borgere, vi er i kontakt med.

Visitation og Hjælpemidler er en afdeling i Sundheds- og Omsorgsområdet og vores primære arbejdsområder er indenfor servicelovens – snart ældrelovens - hjemmehjælps- og hjælpemiddelbestemmelser, indenfor hvilke vi hver dag vejleder og træffer afgørelser. I alle relationer arbejder vi ud fra konceptet Styrket Borgerkontakt og med et løbende fokus på forbedring og udvikling af vores kerneopgave.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af organisationen.
  • At du bliver en del af et lederteam som ud over dig, består af en leder og to teamledere, hvor ledelse med ambition, ansvarlighed, mod og ordentlighed er i fokus.
  • Tæt samarbejde mellem visitatorer, interne fagkonsulenter og ledelsen om udvikling, retning og faglige udfordringer.
  • Faglig sparring i ledernetværk på tværs af Sundheds- og Omsorgsområdet samt andre kommuner
  • Mulighed for kompetenceudvikling i form af interne og eksterne kurser samt uddannelse.
  • En afvekslende, fleksibel arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine daglige opgaver.

Du vil som teamleder:

  • Have ledelsesansvar for ca. 17 visitatorer, hvis primære opgaver er at vurdere borgernes behov for personlig og praktisk hjælp samt koordinere udskrivelser.
  • Være ansvarlig for at understøtte udvikling af visitationspraksis, arbejdsgange og samarbejdsflader.
  • Sikre et markant og vedholdende fokus på høj faglig kvalitet i løsningen af opgaverne.
  • Skulle understøtte dine medarbejderes trivsel i hverdagen.
  • Indgå i netværk og udvalg i Visitation og Hjælpemidler og på tværs i kommunen.
  • Skulle navigere i en hverdag, hvor både langsigtede planer skal holdes og akutte opgaver prioriteres.

Om dig:

  • Du er ambitiøs på vegne af fællesskabet og motiveres af at skabe de bedst mulige borgerforløb gennem samarbejde.
  • Du har en faciliterende og anerkendende tilgang til medarbejdere og kolleger med fokus på ordentlighed, der understøtter trivsel og høj social kapital.
  • Du motiveres af at tage ansvar for og understøtte kontinuerlig udvikling af vores opgaver i tæt samarbejde med lederteamet.
  • Du har erfaring med og trives i en politisk styret organisation, hvor mål og strategi skal oversættes og omsættes til borgernær praksis.
  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund og erfaring, samt gerne en lederuddannelse.
  • Du skal frem for alt kunne lide at være leder, med alt hvad det indebærer, og være i stand til at omsætte ideer, krav og mål til konkret ledelse og retning for dine medarbejdere.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Visitation og Hjælpemidler Frederikke Rørbech på tlf. 2898 3204 / e-mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 13. januar 2025, med forventet jobstart 1. marts 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. og 17. januar 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Visitation og Hjælpemidler

Ansøgningsfrist: 13 January 2025

Placering: Nordre Fasanvej 57, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2714334//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.