Studentermedhjælper til Koncern HR
Slots- og Kulturstyrelsen
Studentermedhjælper til Koncern HR
Slots- og Kulturstyrelsen søger
Er du studerende med interesse for HR? Og har du lyst til at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver - lige fra håndtering af klassiske HR-opgaver som rekruttering til administration af bestyrelser, råd, nævn og udvalg under Kulturministeriet? Så læs med her!
Om os
I Slots- og Kulturstyrelsens Koncern HR arbejder vi med alt fra rekruttering og personaleadministration til arbejdsmiljø, organisationsudvikling og rådgivning. Vores enhed består af 14 dygtige kolleger fordelt på et administrativt team og et partnerteam, der samarbejder tæt med ledere og chefer på tværs af organisationen. Vi har en uformel omgangstone, en hyggelig atmosfære og høj faglighed.
Vi varetager derudover administrative HR-opgaver for Kulturministeriets departement og fører tilsyn med- og rådgiver institutionerne under Kulturministeriet.
Om jobbet
Som studentermedhjælper hos os får du en flydende rolle mellem de to teams, hvor du - udover dine egne opgaver - også hjælper dine kolleger, når der er behov for det. Dette giver dig mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer og prøve kræfter af med opgaver inden for enhedens mange områder.
Du vil sammen med vores anden studentermedhjælper have det administrative ansvar for studenter- og praktikantrekrutteringer. Dette inkluderer bl.a. oprettelse af stillingsopslag, udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt diverse praktiske opgaver i forbindelse med ansættelse og opstart af nye medarbejdere. Du vil også skulle bistå med opgaver, der omfatter rekruttering af andre profiler.
Derudover vil du skulle hjælpe med at administrere og opdatere oplysninger om bestyrelser, råd, nævn og udvalg under Kulturministeriet. Dette indebærer blandt andet opdatering af Kulturministeriets hjemmeside.
Sammen med den anden studentermedhjælper i HR vil du desuden planlægge sociale arrangementer for gruppen af studentermedhjælpere, praktikanter og elever i styrelsen.
En del af opgaverne foregår i tæt samarbejde med vores anden studentermedhjælper, mens nogle af opgaverne løses selvstændigt.
Om dig
Du er en aktiv studerende med interesse for HR-området. Erfaring er ikke nødvendig, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er servicemindet og imødekommende
- Er analytisk og struktureret
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller
- Kan arbejde med flere opgaver ad gangen og bevare overblikket
- Har gode skriftlige formidlingsevner
- Har flair for Excel
Vi tilbyder
- Et spændende studiejob med stor alsidighed og faglige udfordringer
- Mulighed for at opbygge erfaring inden for HR og administration
- En arbejdsplads med en uformel kultur og dygtige kolleger, der er klar til at hjælpe dig godt i gang
- Fleksibilitet, så dit arbejde kan tilpasses dit studie
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen og tilpasses dit skema. Der vises stor fleksibilitet i eksamensperioder og ferier.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og HK/Stat.
Interesseret?
Hvis det lyder som noget for dig, så send en kort ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag via vores hjemmeside www.slks.dk/job senest d. 12. januar 2025. Du bliver guidet gennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.
Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende samt i uge 3, med forventet ansættelse den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studentermedhjælper Caroline Seidelin Nordby på tlf. 23 83 96 32 eller på mail [email protected] eller HR-partner Olga Babich på tlf. 33 74 55 06 eller på mail [email protected].
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.
Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: