Få opslag som dette inden alle andre

Engageret projektmedarbejder til enheden Cykel og Vej i Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Engageret projektmedarbejder til enheden Cykel og Vej i Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du være med til at forandre Københavns gader?
Cykel og Vej søger en frisk projektmedarbejder til en tværfaglig enhed.

I Teknik- og Miljøforvaltningen tager vi os bl.a. af de fysiske forandringer i byen. Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København.

Hos Cykel og Vej realiserer vi Københavns Kommunes anlægsprojekter på mobilitetsområdet. Vil du være med til at omdanne Torvegade, lave bedre cykelforbindelser på Vesterbro eller sikker skolevej ved Folehaven? Så er vi lige stedet for dig. Vi anlægger cykelstier, cykelgader, sikre skoleveje, hastighedsnedsættelser samt trafiksikkerheds- og busfremkommelighedsprojekter. Vi står for alt fra prissætning af indsatser i den politiske beslutningsproces, til selve projekt- og byggeledelsen, herunder kontraktstyring af rådgivere og entreprenører. Vi går også i dialog med københavnerne om de forandringer, vi laver.

Jobbets indhold og dine udviklingsmuligheder
For at nå i mål med opgaverne har Cykel og Vej brug for dig – og vi kan sammensætte dine opgaver ud fra dine kvalifikationer og ønsker. Du skal hjælpe projektlederne i det daglige med fx at opstarte projekter sammen med ekstern rådgiver, gå i dialog med lokale virksomheder eller lokaludvalg, formidle vores projekter til politikere og svare på spørgsmål og kommentarer fra borgere. Du skal evt. også hjælpe med at udarbejde kontrakter med rådgivere og entreprenører eller udarbejde kort og diagrammer i grafiske designprogrammer.

Du får en grundig indføring i Cykel og Vejs arbejdsområder både ved sidemandsoplæring og nødvendige kurser. Du vil få et godt indblik i og være med til at repræsentere en af Danmarks største offentlige bygherrer, ligesom du bliver trænet i at være embedsmand i en politisk styret organisation. Vi kan tilbyde udviklingsmuligheder, hvis du i fremtiden fx ønsker at blive projektleder, specialist eller byggeleder.

I Cykel og Vej er vi sammen om at nå godt i mål
I Cykel og Vej er vi ca. 50 medarbejdere med forskellig alder, etnicitet, køn og baggrunde inden for planlægning, projektstyring, byggeledelse, trafik, arkitektur mv. Vi arbejder i en teamstruktur med stor vidensdeling og et samarbejde på tværs af fagligheder, hvor alle har egne ansvarsområder og indgår i løsningen af kollegaers projekter. Vi har et stærkt fagligt og professionelt miljø, hvor vi supplerer hinanden og har højt til loftet. Dine nye kollegaer er engagerede og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling samt samarbejde med gode kolleger.

Ønsker til dig og dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er proaktiv, har gåpåmod og brænder for at gøre en forskel for byen sammen med os. Du har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder, og du bruger dine kommunikations- og samarbejdsevner til at få opgaverne godt i mål. Du har gennemslagskraft, godt humør, skaber overblik og har øje for vigtige detaljer. Du trives med at have travlt med forskellige opgaver i en hverdag, hvor rammerne for opgaveløsningen kan ændre sig.

Vi forventer som minimum, at du

  • er interesseret i byudvikling/mobilitet og i at arbejde i en politisk styret organisation
  • taler og skriver rigtigt godt på dansk – i øjenhøjde med forskellige målgrupper
  • møder andre nysgerrigt og imødekommende
  • også er klar på at agere praktisk gris for fx at få et borgermøde til at glide
  • tager initiativ i opgaveløsningen og er frisk på at gribe forskellige bolde
  • trives med at arbejde teambaseret og i et storrumskontor

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kan læse og forstå tekniske tegninger og udarbejde kort og grafisk materiale eller har erfaring med kvalitative og kvantitative metoder og inddragelse af eksterne interessenter. Vi arbejder bl.a. med spørgeskemaer som inddragelsesmetode. Det er også en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, offentlig forvaltning eller vejområdet.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et uformelt, inspirerende og engageret arbejdsklima på Islands Brygge i hjertet af København. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på eget arbejdsområde i samarbejde med gode kollegaer. Selvom vi ikke er lønførende, har vi mange goder, fx høj pensionssats, fleksibel arbejdsdag med god balance mellem familie- og arbejdsliv, gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med betalt frokostpause.

Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune. Ansættelsesstart er den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lærke Rasmussen på 23 69 37 82 eller enhedschef Maria Helledi på 27 51 44 68. Du kan læse mere om Københavns Kommune her og om Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Søg via linket senest onsdag den 22. januar 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714421//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.