Sundhedsfaglig konsulent med sundhedsfaglig baggrund/udviklingssygeplejerske til Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Sundhedsfaglig konsulent med sundhedsfaglig baggrund/udviklingssygeplejerske til Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager
Brænder du for at være med til at udvikle og implementere målrettede faglige indsatser på tværs af ældre og sundhedsområdet, så kvaliteten i de borgerrettede indsatser fastholdes og tilpasses i takt med udviklingen i den sundhedspolitiske dagsorden?
Får du energi af at arbejde med at styrke den faglige udvikling, at sikre høj faglig kvalitet i den borgerrettede dokumentation og bidrage til udviklingen af praksisnær kompetenceudvikling?
Så er du måske vores nye udviklingssygeplejerske/konsulent med sundhedsfaglig baggrund i Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager.
Hvad kendetegner os?
Vi er innovative, har masser af gåpåmod og vægter arbejdsglæde højt. Vi vil gerne spille os på banen i det tværsektorielle samarbejde og i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og være nytænkende i forhold til ældreområdet.
Vi har fokus på høj faglig kvalitet i opgaveløsningen og vi arbejder løbende med kvalitetsudvikling. Borgersikkerhed er en af vores grundsten og vi arbejder med forbedringsmodellen, som metode i kvalitetsudviklingsprocesser. Vi udvikler sammen med vores medarbejdere og vi sikrer os, at evt. forandring er en forbedring og ikke blot en forandring.
Aktuelt er vi optagede af omstilling til tværfaglige teams med nærvisitation. Den nye samarbejdsform skal sikre helhedspleje til vores borgere med høj oplevet kontinuitet samt pleje og behandling af høj faglig kvalitet. I tråd med ældrereformen arbejder vi med, at den rehabiliterende tilgang i borgerforløbende er en del af vores DNA.
Hjemmeplejen Amager hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og vi yder hjemmepleje og sygepleje til borgere over 65 år. Vi har 350 medarbejdere fordelt på seks daggrupper og en aftengruppe i hjemmeplejen samt en sygeplejegruppe.
Hjemmeplejegrupperne består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere og det er både her og i sygeplejen, du skal understøtte gruppelederne i faglige udviklingsprojekter. Derudover vil du indgå i fora i lokalområdet og i centrale fora i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Din hverdag som udviklingssygeplejerske/sundhedsfaglig konsulent
Som udviklingssygeplejerske/konsulent med sundhedsfaglig baggrund indgår du i et ambitiøst arbejdsfællesskab med sygeplejersker (faglig leder) og farmaceut i en stabsfunktion, hvor du kommer til at referere til hjemmeplejeleder. Ligesom du vil komme til at indgå i fora i lokalområdet og i centrale fora i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Som udviklingssygeplejerske/konsulent med sundhedsfaglig baggrund skal du blandt andet være tovholder for faglige- projekter/udvikling, understøtte brug af evidensbasseret viden og faglige retningslinjer. Du skal planlægge og udføre praksisnære kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på tværs af faggrupper. Vi har et nyindrettet simulationsrum med geriatrisk simulator (dukke), som vi bruger i kompetenceudviklingsforløb, enten som en del af et undervisningsforløb eller som et element i simulationstræning. Vi gør en dyd ud af at arbejde med kompetenceudvikling, som retter sig mod den opgave, vores medarbejdere løser i deres praksisfelt. Det vil således være en forudsætning, at du holder af at arbejde på samme måde.
Introduktion af nye medarbejdere, kompetenceudvikling af fastansatte medarbejdere og faglig supervision i borgerens forløb vil være centrale opgaver for dig. Vi forventer, at du via en faciliterende tilgang kan understøtte den faglige udvikling i hjemmepleje- og sygeplejegrupperne og bistå gruppelederne i faglig ledelse.
Vi tilbyder
Med stillingen følger en høj grad af frihed, hvor du i vidt omfang selv får mulighed for at forme din dagligdag. Derfor vil der være en forventning om, at du er fagligt selvkørende og formår at bringe dine kompetencer i spil.
Du kan forvente
- en spændende, dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet
- en arbejdsplads med dygtige, engagerede og ambitiøse kollegaer
- et individuelt tilpasset onboardingforløb
- mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- fokus på trivsel og arbejdsglæde i et anerkendende og respektfuldt miljø
- en innovativ og nytænkende arbejdsplads, som gerne vil være på forkant med nye tendenser på sundheds- og ældreområdet
Vi søger
En udviklingssygeplejerske/konsulent med sundhedsfaglige baggrund, der har stor interesse i at udvikle praksis og bidrage positivt i kompetenceudvikling af medarbejdere. Du har et positivt menneskesyn og sætter pris på at se mulighederne og løbende arbejde med begrænsninger i en positiv ånd. Hvis du ikke allerede har en uddannelsesmæssig overbygning i form af en master- eller kandidatuddannelse, er du interesseret i at erhverve dig en på sigt. Det er således vigtigere, at du er praksisnær i forhold til det faglige område og kan udvikle i øjenhøjde med medarbejderne end en bestemt uddannelsesmæssig status.
Du har indgående kendskab til den ældre borger og meget gerne erfaring med konsulentrollen eller lignende opgaver fra det kommunale ældreområde. Derudover, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse eller styring af udviklingsprocesser, trives med at have flere bolde i luften ad gangen og kan navigere i en politisk styret organisation med skiftende dagsordner. Du har desuden gode kommunikations- og samarbejdsevner, personlig gennemslagskraft og evner til at skabe følgeskab og bidrage til arbejdsglæden.
Det praktiske
Hjemmeplejen Amager leverer praktisk og personlig pleje og sygepleje til ca. 1.900 borgere primært over 65 år. Vi har ca. 350 medarbejdere. Hjemmeplejen ligger tæt på Amagerbrogade, hvor der kører busser og det er muligt at gå til flere metrostationer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Annette W. Gyldengren på 29 28 28 43. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: