Få opslag som dette inden alle andre

Lærer eller pædagog til Familiekurserne København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Lærer eller pædagog til Familiekurserne København
Vi søger en ny kollega, som har en faglig baggrund som lærer eller pædagog.
Familiekurserne København er bydækkende og tilbyder familier til børn (i alderen 6-15 år) i folkeskolen, flerfamiliekurser med stort fokus på fælles indsatser og samarbejde med barnets vigtige voksne i skole og fritidstilbud. Vi hører organisatorisk til på Skolen på Strandboulevarden og har to afdelinger på henholdsvis Østerbro og Amager. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret udviklingssyn og har fokus på inklusion, læring og trivsel.

Københavns kommunes står overfor en spændende fælles opgave med at styrke børne- og læringsfællesskaberne på byens skoler. Flere børn skal blive i de almene skoler. Det kalder på styrket samarbejde og kommunikation mellem professionelle og forældre og helhedsorienterede indsatser på skolerne. Det er en opgave som Familiekurserne skal bidrage positivt til.

Vores opgaver
Vi arbejder bl.a. med

  • forandringsprocesser omkring udsatte eller eksklusionstruede elever
  • en anerkendende tilgang til, at det vi sætter lys på vokser
  • en flerfamiliekontekst, hvor familier har mulighed for at spejle og støtte hinanden
  • at samle netværk omkring skole/elev/familie og koordinere den fælles indsats, der vil gavne eleven
  • at belyse temaer og mønstre i familien, som kan blokere for forandring og udvikling for eleven, udvikle handleplaner og justere og ændre dem, når det er aktuelt og nødvendigt
  • at skabe et fælles og udviklende læringsrum for familien med henblik på at forbedre samspil og relationer

Vi interesserer os for og foreslår konkrete tiltag i samarbejdet mellem skole og forældre. Vi søger sammen med forældrene efter konkrete tiltag, som kan ændre og forbedre samarbejdet imellem elevens forældre. Vi sørger for, at familierne hjælper og støtter hinanden til fælles gavn og udvikling. Vi er både optaget af arbejdet med familierne og udviklingen af læringsmiljøet på skolen. Vi sætter fokus på læringsmiljøet på dagsordenen med lærere og pædagoger fra elevens skole og fritidstilbud i forhold til et inkluderende læringsmiljø for eleven. Det indbefatter observationer og sparring med lærere og teams.

Familiekurserne tilbyder desuden, via det bydækkende kompetencecenter, vejlednings- og udviklingsforløb, der understøtter inkluderende læringsmiljøer primært på gruppe-, klasse-, årgangs- og skoleniveau.

Kan du se dig selv i ovenstående, så søger vi en ny kollega, som sandsynligvis enten er lærer- eller pædagoguddannet.

Vi søger dig, som

  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har indsigt i, eller interesse for, den systemiske tilgang og narrative metoder
  • kan arbejde understøttende i forhold til familierne – også vores multikulturelle familier
  • kan bevare overblikket, når følelser kommer i spil hos familierne
  • har en bredt funderet faglighed, herunder solidt kendskab til forskellige specialpædagogiske tilgange og metoder
  • har erfaring fra folkeskolen og kan se dig selv indgå i indsatser på skoler og i klasser
  • kan indgå i sparring med andre professionelle omkring væsentlige temaer i læringsmiljøet og om god kommunikation mellem skole og hjem
  • kan arbejde kvalificeret både refleksivt og handlingsmæssigt
  • kan formulere dig skriftligt på dansk
  • har stærke kommunikative evner

Vi tilbyder dig

  • et meningsgivende arbejde, der bidrager til styrkelse af børn og familiers trivsel og udvikling
  • et fagligt miljø, hvor der trækkes på forskellige evidensbaserede metoder og viden
  • stærke refleksive miljøer med systematisk refleksion og supervision
  • teambaseret forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter og opgaver
  • gode muligheder for både individuel og fælles kompetenceudvikling
  • en fleksibel arbejdsuge med mange forskellige opgaver og på forskellige steder
  • engagerede kolleger, som løfter i flok

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem relevant fagforbund og Københavns Kommune.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2025. Ansættelsen har en prøvetid på tre måneder, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder for Familiekurserne Henrik Schou Nielsen på 24 85 71 47.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest tirsdag den 14. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 21. januar.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714450//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.