Stærk profil til politikudvikling
Kulturministeriet
Kulturministeriets departement søger
Vil du arbejde med politikudvikling på kulturområdet i Kulturministeriets departement? Vi søger lige nu en ambitiøs medarbejder, der ønsker udvikling og alsidige opgaver inden for policyudvikling, regeringsprocesser, Folketingsbetjening og ministerbetjening.
Om jobbet og kontoret
Stillingen er placeret i kontoret for kulturarv – museer og fredning - hvor vi arbejder med en bred vifte af kulturpolitiske dagsordener, der berører mange mennesker. En af kontorets vigtigste opgaver er at udvikle ny politik på kulturarvsområdet og modernisere og forenkle områderne og lovgivningen. Samtidig har kontoret ansvaret for at sikre, at politiske beslutninger og reformer føres ud i livet og implementeres til gavn for kulturlivet. Som medarbejder arbejder du med ministerbetjening, interessentinddragelse, regeringskoordinering, betjening af Folketinget, pressehåndtering mv. Du vil blive fagligt udfordret og få mulighed for at udvikle dine evner, komme tæt på de politiske processer og hurtigt få et selvstændigt ansvar.
Kontoret arbejder med rammerne for museer, fredede bygninger, fortidsminder, UNESCO verdensarv m.v., ligesom vi er faglig indgang for nogle af de største kulturinstitutioner, fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Generel ministerbetjening med oplæg og sager til minister.
- Udvikling af ny politik, der forenkler og moderniserer områderne.
- Koordination med andre ministerier og styrelser, interessentinddragelse, pressehåndtering mv.
- Øvrig sagsbehandling, herunder varetagelse af dialog og styring af de statslige institutioner og behandling af konkrete sager.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.jur. eller lignende – med et par års erfaring fra centraladministrationen.
- Har erfaring med ministerbetjening og betjening af Folketinget fra en statslig styrelse eller et departement.
- Har interesse og flair for politisk betjening i en politisk styret organisation.
- Kan tænke nyt og har lyst til at arbejde med politikudvikling.
- Kan formidle komplicerede problemstillinger klart og enkelt, både mundtligt og skriftligt.
- Trives godt med en omskiftelig hverdag og varierede opgaver.
Kulturministeriet som arbejdsplads
Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.
Vi prioriterer din udvikling
Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende AC overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC overenskomsten), og indplacering vil ske som fuldmægtig eller på konsulentniveau. Stillingen er på fuld tid.
Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse, og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.
Forventet tiltræden er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte HR-Partner Fie Bagge Mogensen på 41 39 38 90 eller på mail [email protected].
Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Send os din ansøgning
Du kan sende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er torsdag den 16. januar 2025. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 4 og 5.
Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Afdeling: Nybrogade 2 1203 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: