Teamleder til Job og Virksomheder i Ballerup
Ballerup Kommune
Vil du være med til at lede et ambitiøst afsnit med ansvaret for en bred vifte af de virksomhedsrettede indsatser?
Job og Virksomheder er en afgørende brik i dialogen med virksomhederne og i arbejdet med ledige og sygemeldte. Det er her vi, med en tidlig og målrettet indsats, skal sikre hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bidrage til at kommunens virksomheder får den nødvendige arbejdskraft både på kort og på lang sigt.
Job og Virksomheder består af dagpengeindsatsen, virksomhedsservice, kontanthjælp, sygedagpenge og Jobafklaring. Endvidere er det netop besluttet at sekretariatet for HRS (Hovedstadens Rekrutteringsservice) flyttes til Ballerup, hvilket betyder et endnu tættere samspil med kommunerne og erhvervslivet i hele hovedstadsområdet.
Vi søger derfor en erfaren og fagligt stærk teamleder, der i tæt samspil med afsnitsleder og fagkonsulenter, vil bidrage til en fortsat udvikling af området og være med til at understøtte, at det store flertal af borgere bliver en del af det ordinære arbejdsmarked og at vi, med særlige indsatser får alle med.
Dine vigtigste opgaver
Du får som teamleder, sammen med afsnitslederen, til opgave at fastholde de gode takter og videreudvikle det tætte samspil mellem borgere og virksomheder. Du vil få personaleansvaret for særligt den jobparate og virksomhedsrettede del af indsatsen, men skal spille ind på den samlede opgave og kunne fungere med en varieret opgaveportefølje og i et dynamisk samspil med leder og faglige konsulenter.
Som teamleder indgår du i den samlede ledergruppe på tværs af centeret og forventes i den sammenhæng at være en kompetent og konstruktiv medspiller.
Dine kompetencer
Ingen mennesker kan alt, men vi lægger vægt på, at du besidder nogle af de nedenstående kompetencer.
- Du har en relevant ledelsesmæssig baggrund.
- Du har relevant erfaring frabeskæftigelsesområdet og gerne erfaring i samarbejdet med både offentlige og private arbejdsgivere.
- Du har interesse for og gerne ideer til, hvordan erhvervslivet kan bringes yderligere i spil.
- Du har erfaring med at lede stabilt mens vi udvikler.
- Du har erfaring med og kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation.
- Du har erfaring med og vilje til at arbejde inddragende.
- Du har en tillidsskabende og motiverende personlighed.
- Du har en naturlig autoritet og en god personlig udstråling.
- Du har et positivt og anerkendende menneskesyn.
- Du får ledere og medarbejdere til at agere kompetent og engageret.
- Du er autentisk og besidder en ordentlighed.
- Du kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt.
- Du lægger vægt på en åben og ærlig dialog.
Det får du hos os
- Du vil være nærmeste leder for ca. 20-25 medarbejdere
- Du har ansvar for personale- og driftsledelsen, herunder at give faglig sparring, sikre kvalitet i indsatsen og korrekt sagsbehandling. Du skal således have indgående forståelse for den beskæftigelsesrettede indsats.
- Du afholder 1-1 samtaler med medarbejderne med fokus på at motivere og opgaveløsningen.
- Du afholder gruppeudviklingssamtaler (GRUS) med medarbejderne.
- Du leder dataunderstøttet og evidensbaseret.
- Du sørger for optimal udnyttelse af ressourcerne.
Ballerup Kommune har for nyligt gennemført en større organisationsændring, hvor vi har samlet store dele af social- og arbejdsmarkedsområdet i et nyt center, Center for Social og Arbejdsmarked. Vi har et skærpet ledelsesmæssigt og fagligt fokus på, hvordan social- og arbejdsmarkedsindsatser bruges i sammenhæng og tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov, så flere borgere får mulighed for at deltage i fællesskaber, hvoraf arbejdsmarkedet er et helt afgørende fællesskab. Vi har derfor en udvidet opgave i at finde løsninger på tværs og skabe nye samarbejdsflader.
I Ballerup har vi leveret flotte resultater og vi er fortsat særdeles ambitiøse i forhold til at hjælpe borgerne ud i job og uddannelse samt at understøtte erhvervslivet med kvalificeret arbejdskraft. Vi har særligt fokus på at hjælpe de sygemeldte tilbage til deres arbejdsgiver, de ledige på dagpenge og kontanthjælp ud i fuldtidsjobs og skabe endnu mere opmærksomhed omkring de borgere der ikke skal arbejde på 37, men som har brug for lønnede timer, fleksjob, eller fritidsjobs. Vi skal således danne bro ud på arbejdspladserne og støtte borgerne i at mestre eget liv.
Derudover er det afgørende, at indsatserne står oven på et tæt samarbejde med Ballerup Kommunes erhvervsliv og kendskab til behovet for arbejdskraft inden for flere brancher.
Hvem er vi
Du bliver en del af et engageret afsnit på cirka 50 medarbejdere bestående af en afsnitsleder, tre fagkonsulenter, rådgivere, sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter med flere. Job og Virksomheder sikrer i sær den tidlige indsats, men skal også understøtte resten af centret med jobåbninger og kontakter til virksomheder og arbejdspladser.
I Ballerup Kommune lægges der vægt på, at opgaverne løses på tværs i organisationen og du kommer til en kommune med tydelige visioner. Kommunalbestyrelsens Vision 2029 sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet; på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser.
Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Tina Vestergaard på telefon 2484 6625.
Du kan læse om kommunens Beskæftigelsesstrategi, Strategi for Socialområdet og Strategi mod social udsathed for voksne på: https://ballerup.dk/om-kommunen/politikker-strategier/strategier
Læs om sammenghængende borgerforløb på ballerup.dk/borgerforloeb
Relevante materialer for teamlederopgaven:
- Ledelsesgrundlag folder
- Lokal MED-aftale
- Organisationsdiagram
- Vision 2029
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025.
Første samtalerunde forventes gennemført i januar 2025 (uge 4).
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 15. januar 2025
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: