Skoleleder til Hvilebjergskolen
Slagelse Kommune
Oprettet
19.12.2024
Ansøgningsfrist
15.01.2025
Ansættelsesdato
01.03.2025
Ansættelsesforhold
37 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Willemoesvej 2C, 4200 Slagelse
Kontaktperson
Chef for skole og dagtilbud Torben Møller Nielsen 25 45 14 26
Send ansøgning Hvilebjergskolen søger en alsidig og engageret skoleleder, som bliver en tydelig del af skolens liv og vil gå forrest i arbejdet med skolens udvikling og pædagogiske profil.
Hvilebjergskolen er en landsbyskole, der ligger i naturskønne omgivelser, som inddrages i undervisnings- og læringssammenhænge.
Det er en skole med gode og trygge læringsmiljøer, stærke fællesskaber og et tæt samarbejde med personale, elever, forældre, bestyrelse og lokalområdet.
Du indtager en central plads i et solidt fagligt og socialt fællesskab, hvor alle tager ansvar, så hele holdet lykkes uanset faglighed og opgaveprofil.
Du lægger derfor vægt på involvering, fælles ansvar og følgeskab.
Du vil skulle gå forrest i arbejdet med at
- fortsat lede den pædagogiske og visionære udvikling på skolen med ambitioner for børnenes, medarbejdernes og skolens trivsel, hvor både børn og voksne oplever at lykkes i hverdagen
- udvikle fremtidens skole og et fællesskab, hvor progressionen i børnenes læring og trivsel går hånd i hånd
- prioritere og bedrive faglig ledelse sammen med personalet i et stærkt og samarbejdsorienteret team, hvor de enkeltes kompetencer udnyttes bedst muligt i en klar opgave- og ansvarsfordeling
- indgå fagligt og udviklingsorienteret sammen med kommunens øvrige skoleledere og PPR om den fælles indsats for styrkede fællesskaber og med perspektiver ind i inklusionsopgaven
- sætte tydelige mål og en samlende retning for den videre udvikling af skolen i samarbejde med personale og bestyrelse
Dine vigtigste kompetencer
- Du går forrest og motiverer, du støtter og inspirerer til at tænke kreativt
- Du er optaget af samarbejdet og dialogen med lærere og pædagoger, hvor vi mødes i respekt og i tillid til at løse de daglige opgaver i fælles forståelse
- Du er med til at løfte de daglige administrative opgaver, skabe medindflydelse og har en tillidsvækkende ledelsesstil med flair for at sætte retningen.
- Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer i forhold til børn, forældre og medarbejdere.
- Du ser værdien i landsbyskolen og den vigtige rolle, skolen spiller i lokalsamfundet og har respekt for værdier og traditioner
- Dine uddannelser og erfaringer skal matche en skolelederstilling, og vi ser gerne, at du har ledelseserfaring og er læreruddannet. Vi sætter stor pris på en leder, som har humor og en smittende arbejdsglæde.
Hvad kan du forvente
På Hvilebjergskolen møder du initiativrige og ansvarsfulde lærere og pædagoger, der løser opgaverne med et smil – humor i dagligdagen sætter vi stor pris på.
Skoleudvikling med børns læring og trivsel er vores kerneopgave. Hvilebjergskolen favner ca. 135 elever og ca 18 medarbejdere, som består af en almenskole fra 0.-6. klasse samt SFO.
Her følges det faglige og de praktisk/musiske fag ad. Skolen har et tæt samarbejde med den lokale daginstitution Skovbrynet, hvor traditioner og pædagogiske værdier følges ad, så der skabes en rød tråd gennem barnets første 12 år.
Der er derfor særligt gode muligheder for at arbejde målrettet med den gode overgang og sammenhæng mellem børnehave, skole og SFO.
Løn og ansættelse
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. marts 2025
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Vi opfordrer til, at du aflægger skolen et besøg,
inden du ansøger. Kontakt
- nuværende skoleleder Lia Sandfeldt Larsen på telefon 23 82 91 30 for en aftale.
Du er også velkommen til at kontakte
- Chef for skole og dagtilbud Torben Møller Nielsen, telefon 25 45 14 26 eller
- Skolebestyrelsesformand Jakob Horn Møller, telefon 50 51 88 87
– hvis du vil høre mere om stillingen.
Læs mere på Hvilebjergskolens hjemmeside (nyt vindue)
Ansøgningsfrist
- Den 15. januar 2025
Der afholdes 1. samtale den 20. januar 2025, og der kan forekomme en 2. samtale, hvor der vil indgå en test.
En eventuel 2. samtale vil afholdes inden udgangen af januar.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: