Få opslag som dette inden alle andre

Er du erfaren sygeplejerske fra almen praksis og drømmer du om at arbejde i en lægepraksis, så er jobbet som sygeplejerske i Nærklinikken i Kalundborg

Region Sjælland



Nærklinikken i Kalundborg søger engagerede konsultationssygeplejersker med bred erfaring, der brænder for at gøre en positiv forskel for vores patienter i tæt samarbejde med klinikkens øvrige læger og sygeplejersker. Vi varetager de samme opgaver som i almen praksis og søger derfor sygeplejersker, der har erfaring fra almen praksis, hjemmeplejen eller akutmodtagelser/sygehusambulatorier.

Vi kan tilbyde dig:

  • Spændende og varierede opgaver i en innovativ almen praksis.
  • Grundig introduktion til vores nærklinik og arbejdsopgaver
  • Mulighed for faglig udvikling og læring
  • Du arbejder aldrig alene i klinikken
  • Tæt samarbejde med klinikkens læger og sygeplejersker
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse. Klinikken har åbent på hverdage fra 8-16 og med et par dage med længere åbningstid.
  • Socialt fællesskab på arbejdspladsen

Som en del af vores team vil du arbejde selvstændigt og håndtere egne sygeplejekonsultationer, herunder:

  • Årskontroller af kronikere
  • Telefonvisitation
  • Videokonsultationer
  • E-mail-konsultationer
  • Sårbehandling
  • Vaccinationer
  • EKG, LFU, blodtryksmåling, vortebehandling mv

Du vil være en del af en mindre klinik, hvor høj faglighed, udvikling, humor og godt samarbejde er hverdagen. Vi arbejder tæt sammen med kommune og andre samarbejdspartnere.

Vi leder efter dig, der:

  • har erfaring som sygeplejerske fra almen praksis, hjemmeplejen eller akutmodtagelse/sygehusambulatorium
  • evner at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • er imødekommende og serviceminded overfor patienter og samarbejdspartnere
  • motiveres af at prøve nyt og gerne med erfaring med udvikling af gode patientforløb til gavn for borgerne
  • er erfaren i diverse digitale systemer – klinikken anvender XMO.

Nærklinikken i Kalundborg ligger smukt med udsigt over vandet og har tilknyttet ca. 2500 patienter. Klinikkens daglige drift ledes af en praksismanager, som er sygeplejerske, og der er dagligt flere faste læger til stede. Klinikken vokser i størrelse, idet der kommer mange nye patienter til. Klinikkens personale består af sygeplejersker, læger, en sygehjælper samt tilknytning af en diabetessygeplejerske.

Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland driver tre Nærklinikker i henholdsvis Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sj. Nærklinikkerne yder en uvurderlig indsats for at sikre, at borgerne i lokalområdet har adgang til et godt og nært sundhedstilbud

Løn og ansættelsesforhold
Klinikken søger en sygeplejerske på 24 eller 32 timer om ugen inkl. frokost og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Nærklinikken i Kalundborg, Vestre Havneplads 10, 1. sal, 4400 Kalundborg

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 10. januar 2025.
Vi forventer, at samtaler afvikles d. 17. januar 2025.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne praksismanager Sascha Fich på mail [email protected] eller funktionschef Trine Mottlau på mail [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

  • Strategien 2022 – 2025 Region Sjælland – For borgerne
  • Sundhedsaftalen 2024-2027

Derudover kan du også se mere her:

  • Det Nære Sundhedsvæsens hjemmeside
  • Organisationsdiagram
  • Strukturkommissionens sammenfatning

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Almen praksis

QUICKNR.
039206

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
19. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
10. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714849//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.