Få opslag som dette inden alle andre

Din unikke chance - Mandlig pædagog til nyt afsnit på Sikringsafdelingen søges

Region Sjælland



Afdeling for Retspsykiatri – Sikringsafdelingen skal i starten af 2025 åbne et nyt afsnit, SL16.

Er du mandlig pædagog og vil du gerne arbejde med relations dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse? Og vil du være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de langtidsindlagte retspsykiatrisk patienter, så er det dig vi står og mangler!

Da Sikringsafdelingen har en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter, søger vi en mandlig pædagog.

Dine arbejdsopgaver
Som pædagog vil du få mulighed for at præge den høje faglige udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team. Du indgår i planlægningen af patientforløb med læger og det øvrige team.

Ansvars- og kompetenceområde
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke og kan derfor klæde dig på til opgaven. Vi forventer derimod, at du er bevidst om egne grænser og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et sikringsafsnit.

Din profil

  • Uddannet pædagog.
  • Et højt engagement.
  • Lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende.
  • Du har interesse for relations arbejde, særligt der hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil, og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet.
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktiv del i teamsamarbejdet.
  • Du er opsøgende på ny viden, og formidler den videre til dine kollegaer.
  • Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør.

Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?
Vi har et stærkt sammenhold og en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi løfter en vigtig samfundsopgave og det er vi stolte af.

Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling.

På Sikringen er en af opgaverne fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed sætter vi højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe sikre og trygge rammer for både patienter og personale. Vi har nedbragt tvang med over 50 % på 2 år. Det har vi fordi, vi har et stærkt kollegialt sammenhold og ikke bruger eksterne vikarer.

Hos os får alle medarbejdere 16 hele dages sikkerhedsuddannelse – fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser.
  • Mentorordning de første 6 måneder.
  • Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden.
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund.
  • Daglig kollegial sparring/refleksion.
  • Systemisk supervision.
  • Mulighed for videre- og efteruddannelse.

Hvem er vi?
Sikringen er en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark. SL16 bliver udbygget med plads til 10 patienter. Vi starter med at tage imod 5. Der modtages patienter efter civilretslig eller strafferetslig foranstaltning.

At behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os, er en kompliceret balancegang.

Sikringen hører under Afdeling For Retspsykiatri i Region Sjælland.

Næste skridt – rammer for stillingen?
Hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, så send din ansøgning, relevant uddannelsesdokumentation og CV til os i dag.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale.

Løn efter overenskomst.

Stillingerne ønskes besat pr. 01.04.2025 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er d. 12. februar 2025.

Der forventes afholdt samtaler d. 19. februar 2025.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte os.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jonna Dirksen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
21274604

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
039223

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
12. februar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714859//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.