Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Bygningsvedligeholdelse

Region Syddanmark


Bygningsafdelingen (BYG) søger erfaren projektleder til varetagelse af udvendig bygningsvedligeholdelse og renoveringsprojekter på regionens sygehuse og institutioner. BYG varetager vedligeholdelsen af klimaskærmen på regionens sygehuse og institutioner. Arbejdet omfatter bl.a. gennemførelse af tilstandsregistreringer, planlægning af vedligeholdelsesaktiviteter, gennemførelse af udbudsforretninger og opfølgning på udførelsen af aktiviteterne.

Den rette kandidat
Ansøgeren forventes at kunne navigere i en politisk styret organisation og have solid erfaring med projektledelse og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter, herunder bygningssyn og tilstandsvurderinger, byggefaglige vurderinger og analyser, vedligeholdelsesplanlægning og prioritering, udbudsforretninger, aftaleindgåelse med entreprenører og fagtilsyn samt opfølgning på økonomi, tid og kvalitet i udførelsesfasen.

Det vil være en fordel, at ansøgeren har interesse for og gerne erfaring med energirenovering, bæredygtigt byggeri og evt. DGNB certificeret byggeri, men det er ikke et krav.

Vi forventer

• At du er uddannet bygningsingeniør/bygningskonstruktør
• At du har solid erfaring med projektledelse og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter og renoveringsprojekter
• At du har et indgående kendskab til bygningssyn, vedligeholdelsesplanlægning og er vant til at udføre byggefaglige vurderinger og analyser samt tilstandsvurderinger
• At du har interesse for og gerne erfaring med energirenovering, bæredygtigt byggeri og evt. DGNB certificeret byggeri
• At du er udviklingsorienteret og proaktiv
• At du er serviceminded og samarbejdsorienteret
• At du kan arbejde selvstændigt og håndtere mange opgaver samtidigt
• At du besidder gode evner til mundtlig og skriftlig fremstilling på dansk

Om BYG
BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver i forhold til regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.

BYG består lige nu af ca. 45 medarbejdere, som enten har sin daglige gang i Regionshuset eller på de enkelte sygehuse. Afdelingen er i udvikling og rekrutterer løbende for bedst muligt at repræsentere en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.

Du bliver en del af en afdeling, hvor det sociale i afdelingen vægtes højt. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.

Vi kan tilbyde

• Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
• Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
• Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
• En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø
• Sparring og samarbejde med gode og erfarne kolleger
• En aktiv rolle i bygningsvedligeholdelsen af regionens sygehuse og institutioner

Løn- og ansættelse

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og aftale om NY-løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Peter Holm, tlf. nr. 2920 1610.

Ansøgning, indeholdende udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. januar 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. januar 2025.

Afdeling: Bygningsafdelingen

Stillingsbetegnelse: Bygningskonstruktør

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 08-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715131//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.