Pressechef til Energistyrelsen
Energistyrelsen
Vil du være med til at sætte strøm til Energistyrelsens kommunikation?
Energi, forsyning og den grønne omstilling fylder mere og mere – både i den politiske diskussion og rundt omkring middagsbordet hos den enkelte dansker. Det stiller store og nye krav til den måde, Energistyrelsen kommunikerer på. Derfor har vi lavet en ny kommunikationsstrategi, der sætter retning for arbejdet. For at lykkes med forandringen, søger vi en ny pressechef, der vil være med til at udvikle og styrke styrelsens kommunikation.
Fra en kontorstol plantet midt i den grønne omstilling skal vi i fællesskab gøre Energistyrelsens nye kommunikationsstrategi til virkelighed over de kommende år. Du bliver en del af en kommunikationsenhed, som skal drive en grundlæggende forandringen af Energistyrelsens måde at arbejde med kommunikation på tværs af kanaler og indsatser. Det kræver, at også kommunikationsafdelingen forandrer sig – vi starter nemlig med os selv – og derfor skal du tænde på at tænke nyt og se det fede i forandring.
Som mennesker sætter vi pris på et godt kollegialt og respektfuldt samarbejde, hvor vi løfter på tværs af teams. Vi værdsætter plads og rum til at være, dem vi er, der i livet, hvor vi er. Derfor kan du også forvente livlige samtaler om alt fra børn, børnebørn, strikkeprojekter, byens bedste falafel til anmeldelser af weekendens hippe koncerter. Der er plads til forskellighed.
Hvilke kompetencer kræver jobbet?
Stillingen som pressechef kræver, at du har særdeles gode samarbejdsevner, politisk tæft og solid erfaring med pressearbejde, som du meget gerne må have fået fra en stor politisk organisation. Du er god til at eksekvere, men glemmer ikke at tænke hverken langsigtet eller på tværs af den grund.
Du må gerne have erfaring som leder eller talent for ledelse, men det vigtigste er, at din faglighed og din fornemmelse for mennesker og kontekster er i top. Som pressechef bliver du fagligt fyrtårn for et team på fem medarbejdere inklusive dig selv og fire superdygtige og erfarne presserådgivere. Det bliver dig, der sammen med enhedsledelsen og dit team at sikre, at styrelsens strategiske dagsordener indarbejdes i både proaktive og reaktive presseaktiviteter. Samtidig får du ansvaret for at implementere styrelsens nye pressestrategi, som blandt andet betyder større fokus på proaktive historier, der sætter kød og blod på den grønne omstilling samt opbygning af talsmandskorps på de vigtigste dagsordener.
Du vil indgå i enhedsledelsen sammen med tre andre teamleder-kollegaer og referere til kommunikationschefen. Der er ikke personaleledelse i stillingen.
Vi forventer, at du:
- Kan bevare overblikket under pres
- Kan skære kompliceret stof ind til benet og præsentere en sag skarpt
- Er struktureret og analytisk
- Kan medietræne og rådgive om presse på et højt professionelt niveau
- Kan lægge langsigtede kommunikationsplaner og håndtere pressen fra dag til dag
- Kan fungere i en politisk organisation
- Er god til at skabe engagement og motivation hos dine kollegaer.
Om os
Energistyrelsens enhed for Kommunikation er under forandring. Vi brænder for hjælpe vores kollegaer med at kommunikere effektivt om den grønne omstilling på en måde, der gør en forskel. Det lykkes vi med samtidig med, at vi udvikler vores enhed og styrelsens kommunikation. Vi er 27 medarbejdere fordelt på 4 mindre teams: Kampagne og Grafik, Presse, Web og Borger samt Intern Kommunikation.
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.
Vi har et job med mening. Vi er ca. 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger med ansættelse hurtigst muligt. Pressechefen forventes indplaceret som special- eller chefkonsulent afhængigt af kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Thomas Lungholt på +45 33 95 13 34 eller [email protected] (i ferieperioden kun på mail).
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 12. januar 2025.
Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: