Ny kommunikationspartner med strategisk tæft og eksekveringskraft til Danmarks største erhvervsorganisation
DI - Dansk Industri
Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til DI Fødevarer, der tænker det samme som os: Hvad er egentlig vigtigere end mad? Hvis du også er skarp til at sætte strøm til både strategier, presse og medlemskommunikation – så håber vi, du søger stillingen.
Du skal arbejde dedikeret for vores nye branchedirektør og medarbejderne i DI Fødevarer men bliver ansat i et nyere team af kommunikationspartnere placeret i hjertet af DI’s kommunikationsafdeling, ”Branche- og foreningskommunikation”. I det daglige kommer du derfor til at arbejde i et stærkt fagligt fællesskab bestående af såvel kolleger, der arbejder med presse, public affairs og marketing som kolleger med specialiseret branchekendskab.
Det bliver din opgave at binde sløjfen og sikre synlighed på fødevaredagsordenen gennem alle kanaler.
Fødevarer spiller generelt en nøglerolle i at skabe en bæredygtig fremtid i forhold til f.eks. klima, biodiversitet og sundhed gennem både lokal og global fødevareeksport samt nye produktionsformer. Derfor samarbejder vi også tæt med beslutningstagere og aktører herunder fødevarevirksomheder og NGO’er.
Vi har brug for den erfarne kommunikations-strateg, der kender det politiske landskab, og som kan hjælpe os med at se mulighederne for fødevarernes plads i kommunikationslandskabet. Din første kerneopgave bliver således at udvikle og eksekvere en kommunikationsstrategi, der understøtter vores nye branchestrategi og kernefortælling.
Vi søger med andre ord en ny kollega, der kan:
- Udvikle og drive en målbar kommunikationsstrategi for DI Fødevarer.
- Producere målrettede historier til hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier og presse.
- Være en skarp kommunikationsrådgiver for branchedirektøren.
- Være med ude og sparke dæk hos medlemmerne og skabe relevante cases gennem den tætte kontakt.
Vi er på udkig efter en erfaren profil, som:
- Er uddannet i kommunikation og har minimum 5 års erfaring.
- Har prøvet kræfter med en politisk organisation og gerne med indsigt/interesse i fødevareområdet.
- Både er strategisk tænkende og hurtig til at eksekvere.
- Kan samarbejde med stakeholdere på mange organisationsniveauer.
- Trives i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø.
Læs mere om DI Fødevarer her:
Brancheorganisation for danske fødevarevirksomheder | Lær mere her - DI Fødevarer.
Send straks ansøgning og CV, hvis du er interesseret
Send og ansøg via ansøgningsknappen senest den 8. januar 2025. Vi afholder samtaler i midten af januar, håber på en hurtig ansættelse men venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål?
Kontakt Jakob Lave, branchedirektør for DI Fødevarer på +45 21 71 77 86 eller Mette Avnshøj, chef for Branche- og foreningskommunikation på +45 30 44 25 66.
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
08-01-2025