Få opslag som dette inden alle andre

Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund søger sygeplejerske

Filadelfia



Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund søger på Epilepsiafsnit for voksne en sygeplejerske i dag/nattevagt på 32 - 37 timer pr. uge, fordelt på ca. 16 nattevagter over 16 uger med weekendvagt hver 4. weekend. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest eller fra 1. marts. Vi er åbne for ønsker, men det skal forventes at kunne indgå i vagtlag samt weekend.

Vil du være en del af epilepsi afsnittet for voksne og en del af et stærkt arbejdsfællesskab med specialiseret viden indenfor epilepsi og ønsker at yde helhedsorienteret sygepleje?

Vægter du høj sygeplejefaglig kvalitet i dit virke og at gøre en forskel for patient og familie? Vil du have kompetente kolleger med humor? Kunne det være dejligt med fast fri til jul, påske og 3 ugers sommerferie i juli/august? Ja? - så læs videre.

Afsnittet er landsdækkende med plads 23 patienter. Har en række specialiserede opgaver og særlige patientforløb indenfor epilepsispecialet. Udredning af svær epilepsi med og uden comorbiditet, Vagus stimulator behandling (VNS), Ketogen diætbehandling, epilepsikirurgisk udredning og et stort fokus på psykosociale udfordringer relateret til epilepsi. Vi har blandt andet højt specialiseret funktion i rehabilitering af epilepsipatienter.

Afsnittet modtager kun patienter til planlagte indlæggelser. Patienterne er helt eller delvist selvhjulpne og kan have kognitive vanskeligheder.

Som en del af afsnittet dækker sygeplejersker fra sengeafsnittet vores døgnmonitoreringsenhed (EMU) med 4 sengepladser i EMU`s åbningstid mandag til fredag. Her er der et tæt samarbejde med neurofysiologiklinikken.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. anfalds- og adfærdsobservation, undervisning/samtale med patienterne om hverdagslivet og varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver.

I sygeplejen arbejder vi ud fra en Familie fokuseret tilgang til alle vores patienter og pårørende. Derudover er LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver. Vi arbejder aktuelt meget fokuseret på at udvikle den sygeplejefaglige dokumentation.

Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende i 6. og 7. semester.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning med et struktureret introduktionsprogram incl. oplæring i varetagelse af ansvarshavende funktion i afsnittet, og vagter i EMU.
  • Obligatorisk basiskursus i epilepsi indenfor ca. ½ år efter ansættelsen samt deltagelse i øvrig basisuddannelse på Filadelfia.
  • Vi afvikler løbende simulationstræningskurser i akutte situationer.
  • Erfarne og kompetente kolleger, som vægter egen faglighed, tværfaglighed og samarbejde højt. Vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø med en uformel og anerkendende tilgang til hinanden.
  • Et godt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, terapeuter og patientvejleder.
  • Tæt samarbejde med naboafdeling i hverdagen.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse der er relevant for det kliniske arbejde.
  • Vi vægter indflydelse på vagtplanlægning højt og bestræber os meget på imødekommenhed overfor ønsker - hvis muligt.
  • Faglige og sociale arrangementer i afsnittet og på tværs af organisationen: Bl.a. temadage, kursustilbud, julefrokost, Filadelfia stafet osv.

Vi ønsker en medarbejder som:

  • Har lyst til specialet, gerne med erfaring med epilepsi eller Neurologisk/medicinsk speciale eller fra psykiatrien.
  • Har lyst til at arbejde med patienter med epileptiske anfald, som kan have kognitive udfordringer eller komorbiditet.
  • Kan lide at være en del af en aktiv arbejdshverdag med vekslende opgaver og er proaktiv.
  • Gerne kendskab til Sundhedsplatformen og kan anvende it på brugerniveau.
  • Har lyst og ønsker personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • Udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde.
  • Er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afsnittet.
  • Interesse for at deltage i uddannelsen af sygeplejerskestuderende.

Afdelingen har lukket i påsken, sommerferielukket i ugerne 29+30+31 samt i julen og nytåret 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte Chefsygeplejerske Signe Rugbjerg Madsen på mobil: 61222403. (juleferie fra 24/12 til og med 2/1-25)

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der en børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden.

Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Du søger stillingen online via www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist er fredag d. 24. januar 2025. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 5.

Ansøgningsfrist:
24. januar 2025
Ansættelse:
1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Filadelfia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Filadelfia

Kolonivej 1, 4293 Dianalund

Filadelfia driver Danmarks eneste højt specialiserede hospital for patienter med epilepsi. Hospitalet har også specialiseret behandling af patienter med erhvervet hjerneskade. Filadelfia driver desuden specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland på det sociale område. Filadelfia driver også landets eneste specialskole indenfor epilepsi for børn og unge.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715289//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.