Få opslag som dette inden alle andre

SoMe-manager (studentermedhjælper) søges til KEA

KEA - Københavns Erhvervsakademi



KEA, Københavns Erhvervsakademi, søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen, som skal hjælpe vores SoMe-redaktør med at lave indhold til KEAs kanaler på de sociale medier. Du skal altså være god til content, og derfor kunne skrive og tage video og billeder til SoMe.

Om jobbet
Du bliver en del af KEAs kommunikationsafdeling på 12 medarbejdere, der har ansvar for KEAs sociale medier, markedsføringskampagner, hjemmesider, filmproduktion, pressehistorier, intern kommunikation m.m.. Afdelingen er præget af humor, stærk holdånd og frihed under ansvar.

Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med at skrive korte tekster, nyhedshistorier og tage billeder og video til vores kanaler på Instagram, Facebook og LinkedIn samt at overvåge og administrere kanalerne. Alt sammen i samarbejde med vores SoMe-redaktør, som du vil arbejde tæt sammen med.

Der er mange forskellige opgaver i jobbet. Typisk vil du:

  • Deltage i forskellige KEA arrangementer, hvor du fx laver stories, reels, video, billeder og evt. interviews.
  • Lave opslag på vores SoMe kanaler – nyheder, begivenheder.
  • Community management og lidt overvågning.

Afhængig af din baggrund og kompetencer vil du en sjælden gang imellem komme til at arbejde med andre kommunikations- og markedsføringsopgaver.

Om dig
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for fx journalistik eller kommunikation. Tænker du, at du vil være god til stillingen, men læser noget andet, så skal du endelig søge alligevel. Det er et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse, og at du har minimum 1 år tilbage af uddannelsen.

Som person er du ikke bange for at springe ud i nye ting, du har det fint med at arbejde selvstændigt, og du har lyst til at eksekvere på gode idéer. Du skal i bund og grund have lyst til at lave fedt, sjovt og inspirerende content.

Vi får ofte en masse indhold – i form af billeder og video - serveret fra de studerende eller undervisere. En stor del af jobbet er at gøre dette indhold fedt til SoMe. Så du skal være god til at skrive, kreativ med indhold, og kunne pakke det ind til SoMe formater.

Vi tilbyder:

  • et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job
  • en fleksibel arbejdsplads med flekstid.
  • engagerede og gode kolleger
  • et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone

Er du klar til en ny udfordring hos KEA?
Så send din ansøgning, CV og evt. relevante bilag senest den 22. januar 2025 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler finder sted den 23. januar - 31. januar 2025.

Stillingen ønskes besat snarest muligt efter jobsamtalerne. Stillingen er på ca. 10 timer/uge med løn og vilkår i henhold til overenskomsten med staten. Vi tilpasser arbejdstiden til dit skema og eksamener på studiet.

Du kan læse mere om KEA på www.kea.dk. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte SoMe-redaktør Martin Launey på tlf. 29 48 40 66 eller [email protected].

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle til at søge stillingen.

Afdeling: KEA Kommunikation

Ansøgningsfrist: 22 January 2025

Placering: Guldbergsgade 29N, 2200, København N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KEA - Københavns Erhvervsakademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KEA - Københavns Erhvervsakademi

Guldbergsgade 29N, 2200 Købenavn N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715422//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.