Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren VVS- og ventilationsingeniør til projektering og rådgivning

Artelia Group



Brænder du for at skabe innovative indeklimaløsninger og sikre, at bygninger fungerer optimalt? Vil du være en del af et stærkt team og bidrage til spændende projekter i hele landet? Så er du måske vores nye kollega.

Hos Artelia har vi travlt med at realisere innovative løsninger for vores kunder, bl.a. i pharma-branchen. Vi leder efter en erfaren og engageret HVAC-ingeniør, der går forrest i projekteringen af vvs-, ventilations- og indeklimaløsninger, og som samtidig brænder for at udvikle morgendagens talenter. Du vil fungere som sparringspartner og mentor for afdelingens yngre ingeniører.

Dit udgangspunkt bliver vores kontor i Vordingborg, 2 minutters gang fra Vordingborg Station. De projekter, du kommer til at arbejde med, kan til gengæld komme fra hele landet.

Du vil få en varieret hverdag med opgaver inden for både renovering og nybyggeri og projekter af forskellig størrelse, type og kompleksitet – lige fra mindre boligprojekter og skoler til store installationstunge industriprojekter. Du vil indgå i projektteams og arbejde tæt sammen med kollegaer i vores sjællandske division og i resten af landet.

Med din erfaring formår du at omsætte kundens høje krav til kreative og brugbare løsninger. Du er i stand til at designe såvel aktive som passive tiltag, der kan forbedre indeklima og energiforbrug i fremtidens bygninger, og du har et ønske om at arbejde med digitale teknologier og bæredygtighed i hele byggeriets værdikæde.

Du kan etablere og udvikle gode relationer både internt og eksternt, da det er vores mål at være den foretrukne samarbejdspartner for bygherre, arkitekter og entreprenører. Du har forståelse for et godt tværfagligt samarbejde og dialog med kollegaer samt vigtigheden af kundetilfredshed.

Vi er åbne for at diskutere muligheder med dig ved et uformelt møde, så du ikke først skal fremsende CV og ansøgning. Kontakt os for at aftale nærmere.

Om at arbejde i Artelia

  • Vi har fokus på faglige kompetencer og udvikling – bl.a. gennem vores interne akademi og i faglige netværk.
  • Vi vægter en arbejdskultur præget af tillid, dialog, fleksibilitet og indflydelse på planlægning af dit arbejde.
  • Vi har en stærk samarbejdskultur på tværs af både fag og regioner. Tværfagligheden sikrer, at vi kan tilbyde vores kunder full-service rådgivning og har mulighed for at inddrage mange faglige perspektiver, når komplicerede problemstillinger skal løses.

Din profil

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør med speciale i HVAC og indeklima og med mindst 5-10 års erfaring med opgaver inden for køling, vand, varme, afløb og ventilation
  • Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for VVS- og ventilation
  • Du har god forståelse for bygningsfysik
  • Du har erfaring med eller indblik i indeklimasimuleringer og energiberegninger
  • Du kan designe og dimensionere VVS-installationer og ventilationsanlæg
  • Du har evt. erfaring med og indsigt i 3D-projektering i Revit
  • Du er engageret, ansvarsbevidst og god til at strukturere eget arbejde
  • Du er udadvendt og søger nye relationer
  • Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling og søger ny viden
  • Du taler og forstår dansk
  • Du skal være god til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er løsningsorienteret og har mod på at bidrage med dine egne input og gode ideer til løsning af konkrete problematikker i projekter.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Design og projektering af HVAC-løsninger, mekaniske ventilationsanlæg og køling i alsidige byggeprojekter
  • Udarbejdelse af projektmateriale i samarbejde med entreprenør, bygherre eller arkitekt
  • Opfølgning under udførelse
  • Sparringspartner og mentor for yngre ingeniører
  • Tilsyn og opfølgning på byggepladser
  • Myndigheds- og kundekontakter
  • Aktiv medvirken til afdelingens faglige udvikling.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Kontakt
Tine Skotte
Forretningschef | Byggeri
2528 1836
2528 1836
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715620//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.