Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder

Artelia Group



Motiveres du af at skabe resultater, træffe beslutninger og styre komplekse projekter, og vil du være en del af et passioneret, dedikeret team? Så er det måske dig, vi mangler.

Hos Artelia har vi travlt med at realisere innovative løsninger for vores kunder, bl.a. i pharma-branchen. Derfor søger vi en engageret og erfaren projektleder, der vil bidrage med sin ekspertise.

Dit udgangspunkt bliver vores kontor i Vordingborg, 2 minutters gang fra Vordingborg Station. De projekter, du kommer til at arbejde med, kan til gengæld komme fra hele landet.

Du vil få en varieret hverdag med opgaver inden for både renovering og nybyggeri og projekter af forskellig størrelse, type og kompleksitet – lige fra mindre boligprojekter og skoler til store installationstunge industriprojekter. Du vil indgå i projektteams og arbejde tæt sammen med kollegaer i vores sjællandske division og i resten af landet.

Du er god til at opnå struktur og drive et projekt med afsæt i byggeriets aftalesystem og respekt for alle faglige perspektiver. Du favner opgaven som en selvstændig ledelsesdisciplin, så fremdriften bevares, og den aftalte kvalitet, tid og økonomi realiseres. Du kan tage ansvar, er løsningsorienteret og formår at være det bærende element fra planlægningsfasen til aflevering.

Vi forventer, at du har det nødvendige overblik til at planlægge, koordinere, lede og gennemføre store, succesfulde bygge- og anlægsprojekter. Du kan etablere og udvikle gode relationer både internt og eksternt, da det er vores mål at være den foretrukne samarbejdspartner for bygherre, arkitekter og entreprenører. Du har flair for en konstruktiv og god dialog baseret på fællesskab, samarbejde, sparring og vidensdeling på tværs af fagområder.

Vi er åbne for at diskutere muligheder med dig ved et uformelt møde, så du ikke først skal fremsende CV og ansøgning. Kontakt os for at aftale nærmere.

Om at arbejde i Artelia

  • Vi har fokus på faglige kompetencer og udvikling – bl.a. gennem vores interne akademi og i faglige netværk.
  • Vi vægter en arbejdskultur præget af tillid, dialog, fleksibilitet og indflydelse på planlægning af dit arbejde.
  • Vi har en stærk samarbejdskultur på tværs af både fag og regioner. Tværfagligheden sikrer, at vi kan tilbyde vores kunder full-service rådgivning og har mulighed for at inddrage mange faglige perspektiver, når komplicerede problemstillinger skal løses.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, installatør eller tilsvarende.
  • Du har lyst til at være projektleder og til at motivere og styre dit projektteam i mål.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsfuld, og du trives med at samarbejde med kollegaer i projektteams.
  • Du har erfaring med tilsyn- og byggeledelse samt et omfang af entreprisejura og kontraktforhold.
  • Du er udadvendt, entusiastisk og har lyst til at have kundekontakt.
  • Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
  • Du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og engageret.
  • Du har stærke ledelses- og kommunikationsevner.
  • Du har erfaring med tilbudsarbejde.
  • Du evner at arbejde struktureret, selvstændigt og proaktivt.
  • Du har god forståelse for projektstyring, kontraktforhandling og risikostyring.
  • Du er positiv af væsen og har et ønske om at være en del af en arbejdsplads, hvor vi ”spiller hinanden gode”.
  • Du taler og forstår dansk. Gode engelskkundskaber er en fordel.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Fungere som projektleder og eventuelt projekterende på større byggerier for offentlige eller private bygherrer
  • Planlægge, styre og koordinere alle faser af projektet
  • Overvåge projektets fremdrift, økonomi og kvalitetssikring
  • Bidrage til den faglige udvikling gennem samarbejde og vidensdeling med kollegaer og ledere
  • Bidrage til salg og markedsføring af afdelingens ydelser
  • Oparbejde og lede projekter i alle størrelsessegmenter. Du vil nyde godt af et meget højt niveau af frihed under ansvar. Du vil fungere som den direkte sparringspartner til afdelingslederen.
  • Bidrage til udviklingen af afdelingen og kompetencer inden for projektledelse
  • Sikre tilfredse kunder.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Kontakt
Tine Skotte
Forretningschef | Byggeri
2528 1836
2528 1836
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.