Psykolog søges til voksenområdet i Det Nationale Sorgcenter i København
Det Nationale Sorgcenter
Psykolog til voksenområdet i Det Nationale Sorgcenter i København
Det Nationale Sorgcenter er et behandlings- videns- og kompetencecenter, som med afsæt i den nyeste viden, udvikler og tilbyder psykologisk behandling til mennesker, der er pårørende eller efterladte. Derudover står vi for kompetenceudvikling til fagprofessionelle.
Vil leder lige præcis efter dig
Vi søger dig, som er psykolog med erfaring på voksenområdet, som brænder for at trække på dine mange kompetencer, da du både indgår i behandlingsarbejde, projektarbejde, undervisningsopgaver og supervision. Det er med andre ord vigtigt, at du trives med en afvekslende hverdag, hvor opgaverne kan være forskelligartede.
Hvordan arbejder vi?
Dit behandlingsarbejde vil både omhandle støtte til pårørende til alvorligt syge eller specialiseret behandling af komplicerede sorgreaktioner hos efterladte. Vi tilbyder hjælp til børn og unge og deres familier samt til voksenområdet. I vores behandlingstilgang til unge trækkes på flere retninger, hvor vores behandlingstilgang til ældre sker med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Det vil derfor være en fordel, at du både trives- og har erfaring med- denne terapiform.
Skynd dig at søge stillingen hvis du:
Har erfaring med kognitiv adfærdsterapi
Trives med udviklingsarbejde, projektarbejde og undervisningsopgaver
Trives i NGO arbejdet hvor faglige og forskningsmæssige argumenter altid er indlejret i og somme tider underlagt en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed
Du skal være autoriseret og enten på vej til - eller er godkendt specialist, men sidstnævnte er ikke et krav.
Er du nysgerrig?
Vi kan tilbyde dig et meget meningsfuldt arbejde med en målgruppe, der indgår motiveret og engageret i behandlingen. Vi har et fagligt og socialt stærkt psykologfællesskab, som kerer sig om hinanden, og vi er en organisation i udvikling med mange forskellige projekter og med mulighed for varierede opgaver.
Hvis du vil høre mere om jobbet og dine gode kollegaer, er du meget velkommen til at kontakte chef for behandling og rådgivning Victoria Tepper på 25603418 eller din kommende kollega Christina Buur Steffensen på 20692970.
I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om følgende på max 1 side:
Skriv hvorfor du søger en stilling i Det Nationale Sorgcenter/hvorfor vil du gerne arbejde med mennesker i sorg?
Beskriv en god arbejdsdag for netop dig, herunder særligt hvorfor/hvad der gør den god. Hvad har motiveret dig på dagen, og hvad trives du med i relation til opgaverne og arbejdspladsen?
Ansættelse
Stillingen er på 37 timer. Vi aflønner efter Statens takster. Arbejdsstedet har adresse på Amagerbrogade 150, 2300 KBH S. Du skal forvente arbejdstider med en sen dag om ugen til kl. 19.00, da vores gruppebehandling ligger sen eftermiddag af hensyn til klienterne.
Vi vil gerne, at du starter hos os senest 1. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig, så skynd dig at sende dit motiverede bud, dit CV samt eksamensbeviser. Deadline for at søge er 19. januar. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 24. og 29. januar.
Om Det Nationale Sorgcenter
Det Nationale Sorgcenter er et behandlings- videns- og kompetencecenter, som blev etableret i 2017 og bygger på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Missionen er at arbejde for, at sorg ikke ødelægger livet.
Vi hjælper hvert år mere end 2.000 børn og unge, når alvorlig sygdom eller død rammer nærmeste familie. Vi har ambitioner om, at vores indsats resulterer i en endnu mere effektiv sorgbehandling af børn og unge. I 2019 påbegyndte behandlingen af ældre med komplicerede sorgreaktioner. Vi har evidens for, at vores arbejde ikke bare hjælper den enkelte, men også har en stor samfundsmæssig værdi.
Vi har afdelinger i København, Vejle, Århus og Odense, hvor vi også har tilknyttet frivillige med egen tabshistorie. Vi indsamler, systematiserer og forankrer viden om komplicerede sorgreaktioner og arbejder desuden med at styrke og koordinere forskningen i evidensbaserede behandlingsmetoder og med at koble ny viden sammen med praktiske erfaringer.
Læs mere på www.sorgcenter.dk
Afdeling: Behandlingscenter for ÆldreAnsøgningsfrist: 19 January 2025Placering: Amagerbrogade, 150, 2300, København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: