Kommunikationsmedarbejder der sætter en ære i at drible opgaverne i mål, søges til DanPilot (SOV)
DanPilot
Er du en passioneret omkring kommunikation, og drives af at udvikle indhold, eksekvere og koordinere kommunikationsopgaverne, der udspringer af den overordnede kommunikationsstrategi, så skal du læse videre.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø
Som kommunikationsmedarbejder vil du understøtte den kommunikationsansvarlige og selvstændigt sikre prioritering og kvalitet i opgaveløsningen. Du vil naturligt søge input på tværs af hele organisationen, og understøtte og bidrage til den strategiske kommunikation. Dette spænder lige fra intern historiefortælling, nyheder, employer branding til udarbejdelse af tekster til ESG-rapport, brochurer og materiale til messer m.v.
Du vil indgå i sekretariatet bestående af to jurister, en kommunikationsansvarlig og flere studentermedhjælpere og vil referere til sekretariatschefen, som netop er i rekrutteringsproces. I vil derfor være nye i teamet, men vil være understøttet af et grundigt onboarding forløb samt af de erfarne jurister i teamet samt øvrige medarbejdere, som står klar med videregivelse af viden om DanPilot.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at
- Støtte den kommunikationsansvarlige med implementering af kommunikationsstrategier og -planer
- Udvikle og producere indhold til DanPilots sociale medier, hjemmeside og interne nyhedsside
- Koordinere kommunikationsopgaver og bidrage til at sikre en effektiv og klar kommunikation
- Assistere med planlægning og eksekvering af medarbejderdage, messestande, materialer m.v.
- Håndtere administrativt arbejde relateret til kommunikationsopgaverne
- Bidrage til at skabe engageret og relevant indhold, der understøtter DanPilots brand, værdier og mål
- Optimering af intranet og hjemmeside og styring heraf
Lidt om dig som person
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation/journalistik/marketing eller lignende, gerne kombineret med konkret relevant erfaring. Du er foran på point, hvis du har erfaring fra politisk styrede organisationer og/eller fra det maritime. Du er kreativ og har en god forståelse for, hvordan man engagerer forskellige målgrupper.
Vi lægger vægt på at du har flair for IT-systemer, gerne kendskab til sharepoint og umbraco. Er selvstarter, proaktiv med god energi og formår at bevare overblikket og roen, og er skarp til at prioritere mellem mangeartede opgaver og interessenter. Du har naturligt en skarp pen og evnen til at formidle komplekse budskaber på en enkel og engageret måde.
Vi tilbyder dig
DanPilot er en maritim virksomhed i udvikling, der siden 2020 har opereret i konkurrence med private lodserier. Det betyder, at vi arbejder med mange spændende omstillingsprocesser, hvor kommunikation internt og eksternt spiller en helt central rolle. DanPilot er netop flyttet til det nye ministerie for samfundssikkerhed og beredskab, hvilket sammen med en ny bestyrelse kan betyde en ny spændende fremtid for DanPilot.
Du får arbejdssted på DanPilots hovedkontor på 5. sal, Svendborg Maritime Erhvervspark (SME), der ligger centralt placeret i Svendborg, tæt på stationen og med gode p-muligheder. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde. Dertil vil der være besøg og deltagelse i forskellige arrangementer på tværs af vores 17 lodsstationer rundt i hele landet.
Vi har en velfungerende personaleforening og flere sociale arrangementer på tværs af Danmark.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter på den rigtige til jobbet. Stillingen forventes ansat som fuldmægtig-niveau afhængig af kvalifikationer og erfaring, samt i henhold til overenskomst mellem AC og finansministeriet.
Ansøgningsfrist og samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation elektronisk via linket i stillingsopslaget senest søndag den 12. januar 2025. Tiltrædelse snarest muligt.
Vi forventer at holde samtaler den 16. januar 2025 og den 24. januar 2025. Vi bruger personlighedsanalyse og kognitiv test som en del af rekrutteringsprocessen forud for 2. samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til sekretariatschef Michael Rasmussen på mail: mir@danpilot eller tlf. 29 39 70 93.
I DanPilot tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Afdeling:
Lokation: Svendborg/Hovedkontor
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: