Få opslag som dette inden alle andre

Analytikere til økonomiske analyser og prissætning af kommende infrastrukturprojekter

Banedanmark



Vil du være med til at budgettere kommende jernbaneprojekter og arbejde med økonomiske analyser i Banedanmark? Så vil du få mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og teknik i forbindelse med de store infrastrukturprojekter og udviklingen af fremtidens grønne jernbane.

Banedanmark er en af statens største styrelser, hvor mere end 2.700 medarbejdere hver dag sikrer, at Danmarks jernbane udvikles, driftes og vedligeholdes. På hovedkontoret ved Dybbølsbro i København sidder din nye sektion Strategisk Planlægning der har fingrene i planlægningen af alle de store projekter, der får liv på jernbanen. Stillingen giver en god mulighed for at arbejde med budgettering af kommende infrastrukturprojekter og økonomiske analyser, hvilket involverer dialog på tværs af forskellige fagområder.

Du får en nærmeste leder, der er tillidsfuld og anerkendende. Der lyttes nøje til din feedback, og der vil altid være mulighed for sparring. Du vil få en arbejdsdag, hvor der er en høj grad af frihed til at organisere og planlægge din tid og dine opgaver inden for de deadlines, vi har.

Profil med fokus på samarbejde på tværs af fagligheder og med gode evner til at analysere

I rollen som analytiker i Strategisk Planlægning bliver du en del af et hold af dygtige kollegaer, der arbejder med planlægningen af alle de projekter, der bliver til konkret jernbane i Danmark. Dine arbejdsopgaver vil spænde fra økonomiske og strategiske analyser til at indgå i projekter, hvor dit fokus vil være på prissætning og budgettering i forbindelse med infrastrukturprojekter.

Alt efter dine evner og kendskab vil du også kunne komme til at arbejde med længerevarende strategiske analyser samt med Banedanmarks avancerede matematiske modeller, som ligger til grund for det, der bliver fornyet på jernbanen.

Rollen som analytiker er alsidig og byder på både selvstændige opgaver samt teamarbejde, og du skal derfor være metodisk, god til at samarbejde og klar til at tage ansvar.

Hvem er du

Som analytiker er du specialisten på dit område. Derfor er det vigtigt, at du trives med at dykke helt ned i detaljerne, uden at miste overblikket, samt at du har en god forståelse for tal og er motiveret for at arbejde med databehandling og analyser. Du skal også være i stand til at formidle komplekse problemstillinger på en enkelt måde til forskellige fagligheder. Herudover er det en central del af stillingen, at du kan håndtere processer, overholde deadlines og sikre, at vi opnår vores mål med opgaverne.

Du har en videregående uddannelse, og da vi arbejder i krydsfeltet mellem det økonomiske og tekniske, forestiller vi os, at du har en akademisk uddannelse indenfor økonomi, statskundskab, som ingeniør eller lignende. Hvis du har nogle års erfaring, f.eks. fra en lignende stilling i centraladministrationen eller fra en rådgiver- eller entreprenørvirksomhed vil det være gavnligt. Det vigtigste er at finde den rigtige profil, der bidrager til gruppen, og som har interessen og evnerne til at arbejde i en teknisk, økonomisk og politisk verden.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af team NAB, hvor vi lige nu er ni medarbejdere og en teamleder. I teamet arbejder vi med Ny Anlægsbudgettering og opgaver relateret hertil. Vi værdsætter alles input og supplerer hinandens evner i hverdagen. I Strategisk Planlægning er atmosfæren afslappet, og du vil opleve en reel interesse for at få dig integreret i fællesskabet og opgaverne.

Vi kan desuden tilbyde fitnessrum og mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, kan du kontakte teamleder Ida Bach Kunckel (tlf. 2029 6450).

Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Den endelige frist for ansøgning er d. 12. januar 2025. Vi forventer, du kan starte i stillingen d. 1. marts 2025.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling:

Lokation: København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716036//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.