stillingsopslag
Tænketanken Frej
Handlekraftig projektleder, der skal sikre unges indflydelse på fødevaresystemet Vil du være med til at styrke unges stemme i den bæredygtige omstilling af fødevaresystemet? Har du erfaring med projektledelse, surveys, events og en skarp forståelse for fødevareområdet og bæredygtighed? Og er du god til at engagere og motivere andre? Så er det dig, vi leder efter som vores nye projektleder! Tænketanken Frej har et klart mål: at skabe et fødevaresystem, der respekterer planetens grænser. Det gør vi ved at bygge bro og motivere fra mark til måltid hos aktører og mellem generationer. Vi søger en engageret medarbejder til at blive en del af vores unge, dygtige og dedikerede team. Vi ønsker, at du har erfaring som projektleder, og derfor kan håndtere komplekse opgaver og holde overblikket og smilet, når der både er mange jern i ilden og bolde i luften. Vi søger en stærk projektleder, der kan være med til at løfte vores indsats, der søger at skabe inspiration på tværs af generationer - fra unge til det etablerede . Din opgave vil være at udvikle og drive den agenda. Din rolle Som projektleder på ungeområdet bliver du ansvarlig for en række spændende projekter og aktiviteter, der skal fremme unges rolle i- og perspektiver på fødevaresystemets udvikling. Stillingen er en projektansættelse fra marts 2025 til slutningen af 2026 med mulighed for forlængelse. Dine opgaver vil bl.a. bestå af: ● Ungeundersøgelse: Udvikle og gennemføre surveys, der giver indsigt i unges holdninger og adfærd inden for fødevareområdet, samt udbrede den viden til relevante aktører. ● Frejs årsmøde: Udvikle og arrangere Frejs årlige årsmøde for unge, partnere fra erhvervet, politikere, interesseorganisationer mv., hvor ungeundersøgelsen bl.a. skal spille en central rolle. ● Område på Ungdommens Folkemøde: Vi ønsker at skabe fokus på fødevarer og bæredygtighed på Ungdommens Folkemøde. Du skal være med til at samle aktørkredsen, udvikle og afholde arrangementet. Frej er et sted for samarbejde, så gældende for alle stillinger er, at vi hjælper hinanden og bidrager, hvor vi kan på projekter. Du vil derfor blive inddraget i flere af Tænketanken Frejs mange projekter og aktiviteter. Frej er en organisation i evig forandring, og derfor er stillingen oplagt, hvis du vil være med på den rejse og opleve et arbejdsliv, der måske er i samme organisation, men med meget varierende opgaver. Vi vil løbende afstemme din opgaveportefølje med dine kompetencer og interesser. Vi forestiller os, at du har alle eller flere af følgende kompetencer: ● ● ● ● ● ● Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for statskundskab, sociologi, kaospilot eller lignende. Et par års erfaring med projektledelse - gerne inden for events, facilitering og ungeorienterede dagsordener. Har erfaring med at udvikle og gennemføre surveys og analyser i samarbejde med analyserinstitutter. Har viden om og passion for fødevaresystemet og bæredygtighed - ideelt med fokus på fødevareforbrug. Trives i et dynamisk miljø med mange bolde i luften og er god under pres. Er god til interessenthåndtering - dygtig til at skabe netværk og til at etablere og opretholde relationer. ● ● Kan tænke ud af boksen og komme med nye ideer og koncepter. Er en dygtig kommunikator, der har øje for budskab og målgruppe. Om Tænketanken Frej Tænketanken Frej er en non-profit NGO, der vil udfordre fødevaresystemer med vild, grøn energi. Vi tænker ud af boksen, prøver nye formater af og skaber kreative og involverende elementer i alle de aktiviteter, vi laver. Frejs arbejde er alt andet end kedeligt! Inspiration og nyskabelse skal der til for at rykke mennesker, virksomheder, beslutningstagere og systemer. Det bringer vi til bordet. Læs mere om Frej og vores projekter på hjemmesiden: https://www.taenk-frej.dk/. Vi er et ungt team, der hjælper og udvikler hinanden. Vi har en fantastisk arbejdsplads, hvor dine kollegaer også kan blive dine venner, og der er rig mulighed for at udvikle sig både med projekter og samarbejde med eksterne. Er det dig, vi søger? Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger og karakterer til [email protected] med “projektleder” som emne senest d. 12. januar 2025. Vi forventer opstart i stillingen d. 1. marts 2025. Ved spørgsmål til stillingen kontakt sekretariatschef Nanna Hammer Bech på 42941304 eller [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.
Oprettet d. 20.12.2024, sidst opdateret d. 20.12.2024 2024-12-20 22:20:33.803
Tænketanken Frej
Peder Skrams Gade 8, 4. tv., 1054 København KMere info om virksomheden
TalentefterspørgselAlle aktuelle job