Visitationssygeplejerske – Viby J.
AS3 BtB A/S
Visitationssygeplejerske – Viby J.
AS3 Work&Care
Har du en baggrund som sygeplejerske og erfaring fra psykiatri eller lægepraksis? Har du gode samarbejdsevner og evnen til at skabe en god og tillidsfuld kontakt til andre mennesker, også selvom kontakten foregår digitalt? Og har du interesse og flair for administration? Så er du måske den visitationssygeplejerske, vi søger i AS3 Work&Care lige nu.
I AS3 Work&Care er vi specialister i at hjælpe mennesker med psykiske og/eller fysiske problemstillinger med at forblive i eller vende tilbage til job via enten mono- eller tværfaglige indsatser. Vi vækster, og derfor søger vi nu efter endnu en kollega til vores Customer Care afdeling.
DER HVOR DU KOMMER IND I BILLEDET
Som vores nye visitationssygeplejerske vil dine primære arbejdsopgaver henholdsvis være på vores visitationsfunktion og på vores digital tovholderfunktion.
- Som visitator er det din opgave at klarlægge den enkelte kandidats behov, således du kan matche kandidaten med den rette psykolog. Kontakten med kandidaterne vil altid foregå telefonisk.
- I rollen som digital tovholder vil du få ansvaret for din egen sagsstamme af kandidater, hvor du blandt andet skal vurdere og dokumentere effekten af de igangværende eksterne indsatser. Såfremt det er din vurdering, at det kan have en gavnlig effekt for kandidatens vej tilbage til arbejdsmarkedet at komme i et internt forløb, er det din opgave at rådgive kandidaten herom.
VORES NYE KOLLEGA
Først og fremmest er du uddannet sygeplejerske, og du har solid erfaring fra enten en lægepraksis eller psykiatrien. For at lykkes i din nye stilling, er det derudover afgørende, at du:
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde, forløbskoordinering og behandlingsplanlægning
- Har stærke IT-kompetencer
- Arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv
- Kan bringe din faglighed i spil og agere sparringspartner for dine kollegaer i Customer Care Service
- Er i stand til at skabe en god, samarbejdende kontakt via video- eller telefonkonsultationer, da vi i Customer Care afdeling aldrig møder kandidaterne fysisk.
Du ser stor værdi i at samarbejde på tværs af teamet, så vi sammen kan tilbyde vores kandidater de bedste forløb, og du kan springe til, når der er behov for det. Du er derudover fleksibel ift. opgaver og fordeling.
Derudover vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har en psykiatrisk efteruddannelse.
HØJ FAGLIGHED OG UDVIKLING
Som vores nye kollega i AS3 Work&Care bliver du en del af et stærkt fagligt setup, som blandt andet består af psykologer, fysioterapeuter og jobcoaches, som sammen danner rammen for opgaveløsningen.
Du kommer til at sidde i vores Customer Care Service team, som består af 18 dygtige medarbejdere, herunder 7 sygeplejersker og 1 ergoterapeut. Afdelingen er præget af en uformel omgangstone samt højt humør, hvor det kollegiale fællesskab, både fagligt og socialt, vægtes højt.
Derudover kan du se frem til:
- At være sygeplejefaglig pioner, som medvirker til at andre fagligheder spiller endnu bedre sammen for at hjælpe vores kandidater.
- At blive en del af en spændende vækstrejse i en dynamisk virksomhed med nye kunder og opgaver
- Et job i et miljø kendetegnet ved ansvarlighed, respekt og loyalitet.
Når du starter hos AS3, sørger vi naturligvis for grundig oplæring gennem vores målrettede certificeringsprogram på AS3 Academy, og du får blandt andet mulighed for at deltage i AS3’s EMCC-akkrediterede Transition Coach Foundation-uddannelse.
ANSØGNING OG YDERLIGERE INFORMATION
Er du vores nye kollega? Så klik på ”søg jobbet” herunder og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning, dit eksamensbevis samt dokumentation for autorisation.
Ansøgningsfrist: 12. januar
Ansættelse: Snarest muligt.
Stillingstype: Fastansættelse, 34-37 timer.
Lokation: AS3’s Hovedkontor på Hasselager Centervej, Viby.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: