Få opslag som dette inden alle andre

Kategori: Arbejdsmarked og Social. Stilling: Uddannelsesvejleder til ungevejledning. Ansøgningsfrist: 14 januar 2025Ansøgningsfrist: 14. januar 2025 .

Skanderborg Kommune



Uddannelsesvejleder til ungevejledning
Der er tale om en fast stilling på 33 timer/ugentligt.
Brænder du for at vejlede unge om uddannelse og job? Har du relevant viden, kompetencer og erfaringer at bringe i spil? – Så har du nu chancen for at blive en del af vores Ungeteam i Uddannelsesvejledningen i Skanderborg (UU) – Stedet hvor høj faglighed, samarbejde på tværs og fokus på kerneopgaven går hånd-i-hånd med et vedvarende udviklingsfokus, hjælpsomme og imødekommende kollegaer og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Uddannelsesvejledningen i Skanderborg (UU) søger en faglig kompetent og erfaren vejleder til at varetage vejledningsopgaver i relation til unge, som er færdige med grundskolen. Du bliver ansat i UU, som er en del af fagsekretariatet Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune.

I UU forestår vi uddannelsesvejledning til alle unge i aldersgruppen 14-29 år. Lige fra kollektiv og individuel vejledning i grundskolerne til vejledning af unge med vejledningsbehov op til det 30 år. UU er en central aktør i KUI – Den Kommunale Ungeindsats – der på tværs af uddannelses-, social- og beskæftigelsesindsatserne har ansvar for, at alle unge i kommunen får mulighed for at tage en ungdomsuddannelse eller komme i job.Om vejlederrollen
Du vil som uddannelsesvejleder få en central og koordinerende rolle i relation til de unge, der har brug for noget ekstra. Unge, som har brug for en særlig skole- og vejledningsindsats for at blive forankret i uddannelse eller beskæftigelse og skal have én sammenhængende uddannelsesplan for deres videre forløb. Her kræves et tæt samarbejde med andre aktører i kommunen, ungdomsuddannelserne, vores egne indsatser og omkring den unge i øvrigt.

Vi søger derfor en vejleder, som kan stå i feltet mellem den unges ønsker og drømme på den ene side og de muligheder og begrænsninger som er i systemet på den anden.Om opgaverne:
Vi søger en ungevejleder, der primært skal varetage vejledningsopgaver forankret i ungeteamet – altså vejledningsopgaver relateret til de unge, der efter grundskolen ikke er forankret i en ungdomsuddannelse eller er i arbejde. Opgaverne vil i høj grad være:

  • Vejledning af unge som selv henvender sig samt opsøgende vejledning
  • Vagter i ”Visitationen for unge”
  • Målgruppevurdering til FGU, opstarte unge på FGU og efterfølgende opfølgning
  • Arbejde med udgangspunkt i Empowerment, som er en fælles tilgang og metode i den kommunale ungeindsats
  • Varetage rollen som Ungekoordinator for en del af de unge. Ungekoordinatoren skal sikre koordination på tværs af KUI således, at den unge oplever at have én gennemgående kontaktperson, der støtter den unge i at realisere sin uddannelsesplan.
  • Administrativt arbejde og dokumentation

Der kan også være vejledningsopgaver inden for uddannelsesvejledningens øvrige opgave-portefølje, udviklingsopgaver ligesom der på sigt kan blive tale om, at opgaverne organiseres anderledes.

Som ungevejleder vil du få primær arbejdsplads på Danmarksvej 31. En del opgaver vil dog foregå ude hos samarbejdspartnere, på skoler, institutioner og lignende. Du skal derfor være god til at strukturere og prioritere i dine opgaver, arbejde selvstændigt og stå på egne ben. Du skal have kørekort og gerne egen bil, således at du kan transportere dig rundt mellem arbejdsopgaverne.Om dig
Vi søger en kollega, som har hjertet på rette sted, forstår at arbejde inddragende, tillidsfuldt og tålmodigt – som brænder for at hjælpe unge mennesker godt på vej i livet. Du går til opgaverne med et helhedsorienteret fokus, ligesom du har stærke kompetencer i relation til skole– og forældresamarbejdet.

Du har øje for, at tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde ofte er en forudsætning for, at vi lykkes med de unge - og du formår at koordinere og have overblikket, så de mange bolde holdes i luften på samme tid. Og så er du ikke bange for at spørge om hjælp og opsøge sparring hos dine kolleger, når du kommer i tvivl.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring med eller kendskab til uddannelsesvejledning. Du kender til relevant lovgivning og har desuden viden om ungdomsuddannelsessystemet og om forberedende uddannelsestilbud som fx FGU, STU mv. Du kommer måske fra en lignende stilling og har måske allerede gennemført – eller er påbegyndt – den obligatoriske vejledningsfaglige diplomuddannelse – eller er motiveret for at påbegynde den inden for de kommende år.

Du motiveres af at arbejde i mange forskellige arenaer og kan lide at sætte dig ind i nye metoder, ny lovgivning og nye tiltag. Du bidrager til dine faglige fællesskaber med energi og øje for, hvordan du spiller dine kolleger og samarbejdspartnere gode.

Du har desuden gode IT-kompetencer, flair for administrativt arbejde og kan lide at arbejde systematisk og struktureret. Du er god til at planlægge og prioritere i en hverdag med et højt tempo og mange deadlines.Vi tilbyder
Vi tilbyder dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet, gode kolleger og en humoristisk omgangstone. Vi har en arbejdsplads, hvor høje ambitioner, gensidig tillid, anerkendelse og dialog er i højsæde – og hvor der samtidig er stor frihed til selvbestemmelse ift. opgaveløsningen.

Vi tilbyder grundig oplæring i opgaverne.Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat pr. den 1. marts 2025.

Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 33 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist den 14. januar 2025 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 22. januar 2025.Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til afdelingsleder, Line S. Hansen på telefon 24 76 24 95 eller faglig koordinator, Martin K. Jacobsen på telefon 24 52 90 13.

Vi træffes ikke i uge 51 og 52.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skanderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716450//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.