Senior Backend Developer
KMD A/S
Aalborg, DK, 9000
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Senior Backend-udvikler søges
Vil du være med til at gøre en forskel i det Digitale Danmark og få medindflydelse på tjenester, der udbydes indenfor børn og ungeområdet til den offentlige såvel som private sektor? Hvis det lyder interessant, så brug et par minutter på dette opslag – det kan være dig vi søger.
Udvikler med indflydelse
KMD søger en udvikler til at hjælpe vores team i Aalborg med at videreudvikle fremtidens løsninger indenfor børn og ungeområdet. Hos os bliver du en del af en kultur, hvor du vil få stor indflydelse på, hvordan de enkelte opgaver skal løses. Du bliver en del af et team, hvor fokus er på hurtigt at levere værdi til vores kunder, slutbrugere samt borgere, og hvor læring og eksperimentering har en naturlig plads i hverdagen.
Hvem er du?
Ønsker du at forme fremtiden for vores virksomheds IT-landskab? Vi leder efter en passioneret og dedikeret professionel til at være hjørnestenen i videreudviklingen og vedligeholdelsen af vores vitale og forretningskritiske IT-systemer. Du vil spille en afgørende rolle i at bringe vores systemer til det næste niveau ved at implementere nye, innovative funktioner og sikre, at de altid er på forkant med teknologiske fremskridt. Din evne til at navigere i komplekse udfordringer, håndtere risici og samarbejde med forskellige teams vil være nøglen til at sikre en solid og pålidelig IT-infrastruktur. Dette er din chance for at gøre en markant forskel og skabe et varigt indtryk i vores virksomhed. Du har en videregående uddannelse indenfor IT, eller tilsvarende joberfaring.
Det vigtigste for os er, at du:
- Sætter en ære i at levere stabil software
- Ikke er bange for at prøve nye ting og for at revurdere, når tingene ikke virker
- Kan ytre din mening og udvise sund fornuft i dine beslutninger
- Begår dig godt i samspil med andre og kan komme med forslag til forbedringer
- Kan tage ansvar for egne opgaver
- Er serviceminded og løsningsorienteret
- Kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale
- Nyder at arbejde på løsninger som er udviklet til et langt liv
- Ønsker at præge både løsninger og processer
Hvad kan du?
Du har som minimum erfaring med .NET og SQL
Derudover forventer vi, at du har viden om flere af følgende:
- WCF
- Web API
- GIT
- CI/CD
- Azure DevOps
- xUnit/NUnit
- RabbitMQ
Om arbejdspladsen
Hos KMD, laver vi software, der håndterer borgere i Danmark fra ca. 0-30 år. Dette betyder, at vi har software der håndterer borgere fra de bliver født og skal starte i en institution, herfra videre i skolesystemet og benytte en læringsplatform, have vejledning omkring bl.a. videreuddannelse, starte på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og til sidst skal ud på arbejdsmarkedet. Vores produkter følger borgeren gennem alle disse livsstadier .
Vi er ca. 200 medarbejdere fordelt på 5 forretningsområder spredt ud over Aalborg, Århus og København. Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor på havnefronten i Aalborg.
Du kan forvente en arbejdsplads med meget frie rammer, godt humør og en uformel omgangstone. Vi praktiserer lederskab fremfor management, hvor læring og inspiration er en vigtig del af vores hverdag.
Vi har stor frihed under ansvar og der er højt til loftet. Der er mange muligheder for at udvikle sine kompetencer, samt en god work-life balance med gode muligheder for at arbejde hjemme.
Vi har det sjovt, selvom der kan være fart på nogle gange. Der er masser af sociale tiltag med sine kollegaer, gennem vores lokationsforening, hvis man er til den slags. Vi arbejder generelt med moderne teknologi og holder os up to date på vores forskellige produkter.
Der er en god kantine, der er træningscenter samt bad og omklædningsrum.
Vi arbejder med nytænkning og forventer at du er åben for – og bidrager til – dette.
Interesseret?
Der afholdes samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Teamlead Nicholas Magnussen på [email protected].
Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning!
Om KMD
KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4 mia. kr. og har cirka 2.800 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.
Benefits:
Want to know more about the role? Feel free to contact hiring manager: Nicholas Grauballe Holstein Magnussen - [email protected]
KMD (an NEC company) is committed to providing equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire/cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: